C VoUCHER

C-VOUCHER åbner for ansøgninger: Få støtte til at omstille din virksomhed til cirkulær økonomi

Er din virksomhed en SMV fra fremstillings-, fødevare-, sundheds- eller tekstilindustrien eller den maritime sektor? Og har I en idé til, hvordan jeres forretning eller produktion kan tilpasses i en mere bæredygtig retning?

Så er der mulighed for at blive en del af projektet C-Voucher og få den nødvendige støtte til at implementere cirkulære forretningsmodeller i din virksomhed.

Det EU-støttede projekt C-Voucher, som Lifestyle & Design Cluster er partner i, har således åbnet sin første ansøgningsrunde.

I C-Voucher er det muligt at få en voucher, en kupon, på op mod 60.000 euro (knap 450.000 kr.) til at finansiere vidensmæssig og teknologisk hjælp til at omstille virksomheden til cirkulær økonomi.

Det kan være hjælp til at justere forretningsmodel, forsyningskæde eller produktdesign, så det f.eks. i højere grad kan betale sig at bruge og genbruge materialer og restprodukter i ens produktion.

En ny måde at skabe en forretningsmodel

– Bæredygtighed og cirkulær økonomi er ikke i tilstrækkelig grad en implementeret del af danske SMV’ers forretningsmodeller. Vi har længe arbejdet med emnet, og alle vores erfaringer siger os, at med den rette introduktion, sparring og ikke mindst vejledning, så er det et emne, de fleste virksomheder vil kunne udnytte til virksomhedsudvikling i flere forskellige retninger, hvilket ultimativt er positivt for virksomhedens bundlinje, siger Henrik Nørgaard, projektleder hos Lifestyle & Design Cluster, der er partner i C-VoUCHER.

Ud af alle ansøgere til C-Voucher bliver 12 virksomheder udvalgt til en tre dage lang workshop. Her skal virksomhederne videreudvikle deres idéer til cirkulære løsninger og konkretisere, hvordan nye teknologier og designtænkning kan bruges i udviklingen af løsningerne.

Af de 12 virksomheder udvælges seks, som bliver en del af et ni måneder langt Circularity Programme. Her får virksomhederne blandt andet adgang til teknisk ekspertise og én-til-én-vejledning i form af en “Designer-in-Residence”, som hjælper virksomheden med at føre idéen til den nye, cirkulære forretningsmodel ud i livet.

Senere i projektet skal de løsninger, som udvikles i denne fase, udbredes og implementeres i andre SMV’er i Europa.

Du ansøger om at blive en del af C-Voucher via c-voucher.com. Ansøgningsfristen er 30. november 2018, og Lifestyle & Design Clusters Henrik Nørgaard står til rådighed i tilfælde af spørgsmål.

Henrik Nørgaard, projektleder, Lifestyle & Design Cluster
Telefon: 2258 8230
Mail: Henrik@LDCluster.com

KONTAKT OS

Afdeling i Jylland
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
> Find vej
Afdeling i København
BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: