NORDIC BUZZ åbner nye muligheder for ung iværksætter

Den danske iværksættervirksomhed by HARALD HERMANRUD viste på Nordic Buzz-messen Habitare i Finland sine unikke møbeldesigns til et internationalt marked. Messedeltagelsen har skaffet mange kontakter og et værdifuldt netværk.

Deltagelsen i Nordic Buzz har vist sig at bane vejen for nye muligheder. Og dem skal Harald Hermanrud, der står bag designbrandet by HARALD HERMANRUD, i den næste tid arbejde videre med. ”Som iværksætter må man hele tiden holde skruen i vandet. Her efter messen er jeg nu i fuld gang med at følge op på de gode kontakter og ordrer, jeg har fået i både Finland, Norge og Danmark,” siger Harald Hermanrud og fortsætter:
”Nu skal jeg bare bruge den læring og de erfaringer, jeg har fået på Nordic Buzz, til at udvide mit netværk, kendskabet til min virksomhed og øge mit salg.”

Støtte for nye iværksættere
For kreative iværksættere, som vil udvikle sig internationalt, er Nordic Buzz et unikt tilbud. Messekonceptet understøtter nemlig små virksomheders evne til at vækste. Én af de virksomheder, der har nydt godt af tilbuddet, er netop by HARALD HERMANRUD. Harald Hermanrud deltog i Nordic Buzz på Habitare i Helsinki, og nu opfordrer han andre nye iværksættere til at bruge samme springbræt ud i en benhård designbranche.

”Det er et supergodt initiativ, som jeg vil anbefale til alle med en drøm om at leve af de produkter, de designer. Mange tror, at de skal tage store skridt, men det her tilbud er et lille og dog uhyre effektivt
step. Det er godt givet ud, for det handler ikke bare om at øge kendskabet til dine produkter og skabe salg, men ligeså meget om at tage ved lære af, hvordan andre udvikler en designvirksomhed,” siger
Harald Hermanrud.

Stor interesse for dansk design
Danske designklassikere er populære over det meste af verden. Og HOMER-reolsystemet fra by HARALD HERMANRUD er en ny og unik vinkel på den danske designtradition, som de mange besøgende
faldt for på trods af, at det er et lidt dyrere produkt. Den store opbakning på messen kom da også en smule bag på den unge iværksætter:

”Jeg blev positivt overrasket over antallet af besøgende på messen – både forhandlere og private. Det var fedt at opleve, hvor stor en interesse der er for mine produkter derude. Men det var også tydeligt
at mærke den store interesse for dansk design generelt,” fortæller Harald Hermanrud, der har designet HOMER – et unikt reolsystem, hvor brugeren kanskabe sit helt eget personlige udtryk ved at flytte rundt på hylder og kasser i møblet.

Den store interesse for by HARALD HERMANRUD har også ført til en masse nyttig feedback, ligesom iværksætteren fik et værdifuldt indblik i, hvad potentielle kunder finder interessant.

Om Nordic Buzz
Nordic Buzz Habitare er et iværksætterkoncept udviklet i samarbejde mellem Lifestyle & Design Cluster (DK), Marketplace Borås (S), LOOV ESTI (EST) og AGMA (FIN).
Nordic Buzz Habitare er finansieret under BSR Innovation Express-programmet og administreret i Danmark af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Rækken af danske og nordiske partnere ønsker at støtte kreative virksomheder i at skabe vækst og internationalisering. De deltagende iværksættere får blandt andet mulighed for at udstille produkter og koncepter i et internationalt messemiljø.

KONTAKT OS

Afdeling i Jylland
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
> Find vej
Afdeling i København
Fredericiagade 21
1310 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: