Whocopied.me protects this content
RICE Fik Viden Og Netværk I New York

RICE fik viden og netværk i New York

13 danske virksomheder var i efteråret 2016 i New York på en Master Class, som gav masser af viden om etablering på det amerikanske marked. En af disse virksomheder var interiør- og livsstilsvirksomheden RICE, som greb muligheden, da de hørte om en Master Class i New York. For selv om RICE allerede har etableret sig på det amerikanske marked, er der stadig meget at lære.

Tendenser

Det blev fire hektiske dage fyldt med tendenser:
• Det Danske Generalkonsulat oplever, at amerikanske
forbrugere er meget begejstrede for nordiske produkter.
Især i storbyer som New York og Seattle, samt flere
andre byer på vestkysten, er der efterspørgsel på Nordisk
design. Hos BIG – Bjarke Ingels Group – fortalte
arkitekterne, at amerikanere har ’hunger for Scandinavian
design’.
• Kundeorientering. Der er stor forskel på kundeservice;
både leveringen af den og forventningerne
fra kunden, fastslog blandt andre Brandguru David
Polinchock og Pia Schribo fra PUMA.
• Både Ecco og BoConcept konstaterede, at markedet er
meget interessant, hvis man har modet til at indtage
det. Ecco har solgt 1 milliard par sko, og BoConcept
har i dag 19 butikker i USA.

Deltagerne var også på Grand Central Terminal, hvor Claus Meyer har åbnet sin nordiske restaurant ’Agern’. Her handlede det om at uddanne det amerikanske personale til at forstå restaurantens danske kvalitet og historie. Desuden blev Lemonsqueeze, Story, VaynerMedia, Rebecca Minkoff, BIG og New York Fashion Tech Lab besøgt, og der var matchmaking med distributører, showrooms, online salgsplatforme og bloggere.

Luksusnetværk

Dagmar Top Haustrup fortæller, at adgangen til nye netværk er værdifuld for RICE. ”Vi har både franchise, B2B og B2C, og undervejs lod programmet os møde alle kanaler; fra lager til
medier. Der blev åbnet mange vigtige døre til netværk, der fremadrettet kan hjælpe os i USA,” siger hun og giver arrangørerne stor ros. ”De kan noget, vi andre ikke kan. Og de fik os
ind på steder, vi ellers ikke ville få adgang til. Som klynge ved de, hvordan dansk designs kendte og velrenommerede brand udnyttes ude i verden. I praksis har vi jo heller ikke tiden til selv at etablere sådanne kontakter. Det er simpelthen en luksus, at Lifestyle & Design Cluster ved, hvad der skaber værdi for os”.

RICE har allerede implementeret den nye viden. ”For os har fragt stor betydning, og et af oplæggene handlede præcis om at gøre det smartere,” fortæller Dagmar Top Haustrup. Også på brandingområdet fik RICE øjnene op for muligheder, så nu er der truffet andre beslutninger og lagt en ny strategi. Der er derfor ingen tvivl hos virksomheden: ”Vi deltager, hvis der senere arrangeres Master Class, for det er så givtigt. Vi var allerede i USA, men hvis vi skulle starte op i et nyt land, ville det være fantastisk at få en tilsvarende mulighed inden opstart. Samtidig er det jo helt oplagt, at vi som danske virksomheder deler erfaringer, så vi ikke laver de samme fodfejl”.

Mere om master class’en

I efteråret 2016 inviterede Service Platform, Lifestyle & Design Cluster, Dansk Mode & Textil og FDIH til Masterclass i New York. Målet var at matche danske livsstilsbrands med relevante amerikanske samarbejdspartnere samt at besøge førende tænkere og lære af best practice. De deltagende virksomheder var InWear, ARKK Copenhagen®, Kähler Design, Skagerak, Carriwell ApS, Pilgrim, RICE, Yab Yum Clothing Co ApS/GABBA, LauRie, Gudrun & Gudrun, RVLT / Revolution, Stinne Gorell og Encoded.

Matchmaking-turen er finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation under Innovation Express-ordningen.

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: