Tekstiler Der Redder Liv

Tekstiler der redder liv

Viking Life-Saving Equipment laver beskyttelses- og redningsudstyr til folk, som er afhængige af at kunne ses, når de er på job og i redningssituationer. Derfor var det oplagt at deltage i projektet ’Tekstiler der redder liv’.

Redningsudstyr

Når en Falck-redder går på en vej og arbejder, opstår der en farlig situation sidst på dagen, når skumringen sætter ind. Redderen opdager ikke straks, at det bliver mørkere, så han ved ikke selv præcist, hvornår trafikanterne får sværere ved at se ham. Derfor skal han kunne stole på, at han altid er let at få øje på – uanset klokkeslæt eller vejrforhold.

”Undersøgelser viser, at almindelige reflekser ikke reflekterer så godt på LED-lys, som nogle nye biler har, så det var oplagt for os at gå ind i projektet ’Tekstiler der redder liv’,” fortæller projektleder Michael Folmer Kristensen fra Viking Life-Saving Equipment. Han leder bl.a. efter løsninger, hvor der kan sættes lys på tøjet uden at brugerne er afhængige af at skulle skifte batteri. ”Energihøst med solceller er interessant, fordi det gør det muligt at montere solceller på redderens dragt, som tænder automatisk, når det bliver mørkt,” forklarer Michael Folmer Kristensen.

Elektronik i tøjet

Konsulent Poul-Erik Jørgensen fra VIA Design er en af de videnspartnere, som gav deltagervirksomhederne sparring. ”I dag kan tekstiler have mange flere funktionaliteter end at give varme og tøj på kroppen. Nye innovative materialer omfatter bl.a. særlige fibre og vand- og smudsafvisende overflader, der kan øge komforten i tøjet. Man kan også integrere strømforbrugende eller strømgivende elektroniske enheder – herunder ledende materialer, så tekstilet i sig selv kan udgøre et elektronisk kredsløb. Derfor er det oplagt at arbejde med jobs, hvor det gælder om at blive set, fordi de nye muligheder her kan bidrage til øget sikkerhed,” forklarer Poul-Erik Jørgensen om baggrunden for projektet.

Formål

At hindre tab af menneskeliv og undgå alvorlig tilskadekomst gennem produktudvikling af beklædning.

Del 1 havde fokus på militærpersonel og andet personale i verdens brændpunkter.
Del 2 havde fokus på energihøst.

 

Deltagere på del 2.

Virksomheder: Viking Life-Saving Equipment, Nordisk Company og Mascot International
Vidensinstitutioner: Partnere i Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning: VIA Design og Alexandra Instituttet. Der arbejdes hen imod en fortsættelse af projektet.

Nærmere oplysninger fås hos:

Strategisk udviklingsleder Svend Erik Nissen, Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning
Poul-Erik Jørgensen, VIA Design.

KONTAKT OS

Afdeling i Jylland
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
> Find vej
Afdeling i København
Fredericiagade 21
1310 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: