Kloge penge og kloge hoveder giver kloge(re) iværksættere

Iværksætteri er både fantastisk og forfærdeligt.

For det er svært at stampe en forretning op af jorden. Især hvis man mangler kapital eller viden. Eller begge dele. Meget handler derfor om tillid, mente dagens første taler, Nicolaj Højer Nielsen, der selv er iværksætter. I dag ernærer han sig dog primært ved at investere i andre startups, som han hjælper videre i deres proces, og det var også det, han tog udgangspunkt i med sit oplæg til de mere end 130 fremmødte deltagere på Godsbanen i Århus.

Især med afsæt i dagens store tema, der går på, om man skal tage en investor med for enhver pris.

”Nej”, er det korte svar fra Nicolaj Højer Nielsen. Det skal man ikke.

I sidste ende handler alt i startup-verdenen om tillid. Især ind til du har nogle tal, der viser, at du ved, hvad du laver, du laver et overskud. Men selv herefter handler det om tillid. Jeg vil jo ikke investere i mennesker, jeg ikke tror på. Tillid er bare vigtig, siger han.

Han fokuserer på, at det er svært at bygge gode virksomheder alene; ikke alene står du alene med virksomheden, arbejdsbyrden og økonomien. Men ifølge Nicolaj Højer Nielsen er der også en anden udfordring ved enkeltmandsvirksomheder:

Hvis du er alene i virksomheden, så viser det mig som potentiel investor, at du ikke engang har kunne overbevise en kompagnon om, at du har en solid ide eller forretning. Og det er et skidt signal at sende til en investor.

Serieiværksætteren og investoren fortsatte med at give sine vigtigste lærdomme fra adskillige år i branchen videre.

Hvis du skal have kapital ind i butikken, så sørg for at få det på en god måde. Find nogen, der kan dække de områder, du ikke selv kan. Det er meget federe at give mindre andele af firmaet til nogen, der har knoklet for det og stadig gør det. Få dem ind og lad dem arbejde til en ringere løn, mens de så optjener ejerandele over tid. Så har du det bedste fra begge verdener, siger Nicolaj Højer Nielsen.

På denne måde kan du som iværksætter også leve op til noget af det, han nævner som væsentligt.

Alle investorer leder efter noget, der kan blive stort. Der skal være tale om produktinnovation, så der kommer noget ud af tankerne. Man investerer ikke bare i en god ide, der ikke er blevet udviklet og eksekveret på overhovedet. Du skal løbe de første meter selv, siger Nicolaj Højer Nielsen.

Crowdfunding – ikke så gratis som mange tror
Crowdfunding, et relativt nyt ord i den danske ordbog. Et begreb, der dækker over det, vi vel i Danmark bedst kender som et sammenskudsgilde, hvor alle bidrager med noget, så det overordnede mål kan nås. Her er det blot på den måde, at en iværksætter smider sin vare, service eller hvad det nu kan være, op på en af de mange crowdfunding-hjemmesider som fx Kickstarter, danske Booomerang og mange andre med en udførlig beskrivelse af, hvad projektet kan og gør.

Her kan folk så vælge, om de vil investere i dig og din vare eller service. Simpelthen ved at betale varen ”up front”. Ofte vil kunden få varen til en bedre pris ved at erhverve den på crowdfunding-måden, end hvis kunden køber den i butikken. Omvendt er der heller ingen garanti for, at der bliver nogen vare, såfremt iværksætterne med ideen ikke får indsamlet den kapital, de skal, eller der kan gå andet galt.

Konceptet er relativt nyt, men rigtig mange danske virksomheder har allerede oplevet succes med at benytte crowdfunding.

Især dette og andre ting stod Kristine Pontoppidan fra Ninja Consult for at forklare og uddybe. Og så svarede hun gladeligt bund-ærligt på de mange spørgsmål, der kom.

For er sådan en crowdfunding-kampagne ikke gratis? Jo, nærmest. Men det kræver en masse, hvis man vil lykkes med det, mener Kristine Pontoppidan.

Hvis ikke man investerer tid og penge i en crowdfunding-kampagne, så kan man lige så godt lade være og spare sig besværet. Konkurrencen er hård, der er mange om buddet, og hvis du skal lykkes med at skrabe de penge sammen, som du ønsker, så skal du ikke bare have en visionær ide. Du skal også være virkelig god til at formidle den på både skrift, video og billeder, siger hun og fortsætter.

Min erfaring siger mig, at hvis du skal indsamle under 50.000 kroner, så skal du slet ikke som virksomhed overveje Kickstarter. Ja, det er næsten gratis, men det er det bare ikke, når du har lagt alt det arbejde i det, der skal til. Så er det bedre at låne pengene andre steder, få en investor ind eller noget helt tredje, siger Kristine Pontoppidan.

Stadil: Du skal have likeability
Christian Stadil er manden, der er blevet semi-kult i Danmark efter sin ”rise to stardom” med først sportsbrandet hummel og senere med diverse andre firmaer, han både har investeret penge og tid i.

Han talte til kloge penge fra sit iværksætterhjerte og med investorbrillen på. Med andre ord var der altså tale om en åbenhjertig Q&A mellem Christian Stadil og Jakob Breddam fra Nordic Buzz, som dannede grundlag for de senere spørgsmål fra deltagerne i konferencen.

Gennem de mange spørgsmål, Stadil besvarede angående sit virke som investor, så var der én ting, han fokuserede rigtig meget på; ”likeability”, som han kalder det.

Løst oversat kan vi kalde det at være vellidt, men det er lige så meget et spørgsmål om tillid, som Nicolaj Højer Nielsen også var inde på.

Hvis jeg skal arbejde tæt sammen med nogen om at bringe et produkt, en service eller et firma til live, så skal det være mennesker, jeg bryder mig om. Der er mennesker, man bare ikke falder i hak med, og de mennesker arbejder jeg sjældent sammen med i dag. Vi skal tilbringe meget tid sammen, så det er vigtigt, vi fungerer med hinanden, forklarer Christian Stadil.

Flere ting gør sig dog gældende for den succesfulde erhvervsmand, der ikke investerer i hvad som helst. Langt fra. Heller ikke nødvendigvis, hvis du har en fantastisk virksomhed med et fantastisk produkt.

Virkelig nørdede high tech-løsninger i forhold til it, apps og lignende er der folk, der er meget bedre til end mig. Så det prøver jeg at holde mig fra. Det er ikke, fordi jeg ikke finder det spændende, for dét gør jeg, men jeg er slet ikke ekspert der. Jeg prioriterer i forvejen min tid rigtig meget, og jeg vil helst bruge den, hvor jeg kan gøre en forskel, siger Christian Stadil, der også nåede at spørge de mange fremmødte til, hvorvidt Strøget i Aarhus var en for ”røvballet” placering til en ny hummel-flagskibsbutik samt fortælle, at han engang overvejede at købe Georg Jensen Damask, men ”det var sgu for dyrt”, griner han.

Shoe the Bear: Få en dårlig ide, køb en lille, rød bil og bank af sted

Min kammerat foreslog mig at lave et sko-brand. Det syntes jeg var en ret dårlig ide, så det aftalte vi at gøre. Så vi gik i banken for at låne penge til projektet. De syntes også, det var en rigtig dårlig ide og ville ikke låne os penge. Det overbeviste os kun endnu mere om, at vi gjorde det rigtige.

Ovenstående ord forlod Thomas Frederiksens mund, da han holdt oplæg til Nordic Buzz-arrangementet Kloge Penge. Som medejer og grundlægger af skofirmaet Shoe the Bear har han været på lidt af en rejse med sin makker Jakob Fuglsang siden 2007, hvor de grundlagde virksomheden.

Sammen skrabede de 20.000 kroner sammen, for hvilke de købte en falmet rød Fiat og deres første sko-kollektion.

Det gik jo egentlig ret strålende med at sælge skoene, så de to unge herrer fortsatte deres vækstrejse.

Undervejs har de, ifølge Thomas Frederiksen selv, været omkring stort set alle former for iværksætterlån, fonde og andre kilder til kapital for at vækste forretningen. Det har virket, selv om han da ville ønske, de kunne have klaret det hele med egne penge.

Sådan er det bare ikke at være iværksætter. Det, man ikke har ret meget af, er jo det, man har brug for, i dette, og sikkert også jeres, tilfælde, så er det penge. Vi valgte at få en investor ind, der kunne hjælpe os videre med andet end bare penge, og det var en klog beslutning. Men vi havde også taget en fælles beslutning, Jakob og jeg, om kun at ansætte folk, der var klogere end os. Det var ret nemt, griner Thomas Frederiksen.

Herefter valgte Shoe the Bear at få en investor ombord. Isoleret set, på tidspunktet, en god beslutning, men også en beslutning, der skulle vise Thomas Frederiksen og Jakob Fuglsang, at det er meget nemmere at få en investor ombord end over bord. Især hvis investoren ikke selv vil ud.

Vi fik en investor ind, der kom med både penge og knowhow, så han bidrog meget til udviklingen af firmaet. På et tidspunkt nåede vi så også til et punkt, efter vi havde udvidet massivt, hvor vi ikke følte, at vores investor var ham, der skulle bringe os videre i udviklingen af Shoe the Bear. Så vi spurgte, om vi kunne købe ham ud. Det blev dyrt, men set i bakspejlet var det godt, vi gjorde det, for det havde kostet os langt, langt mere at købe ham ud den dag i dag.

Herefter benyttede de sig af en taktik, som mange iværksættere nok holder sig så langt fra som muligt.

Vi etablerede et tæt samarbejde med vores bank, da vi først havde en positiv vækstkurve at vise dem. Det har været helt vildt givende for os som virksomhed, at vi har så tæt et samarbejde med vores bank. Vi holder møder med dem en gang i kvartalet, taler med dem om, hvad vi kan gøre for at være gode kunder og sådan. Vi kontakter aktivt dem, når der er noget, der ændrer sig. Normalt er det din bank, der kontakter dig. Og så er det sjældent godt, siger Thomas Frederiksen.

I dag er Shoe the Bear et internationalt firma i vækst. Og det fortsætter de med at være. Fint illustreret da Thomas Frederiksen får spørgsmålet ”investerer du?”, ment som hvorvidt han investerer i andre startups.

Ja, jeg investerer. I Shoe the Bear, siger Thomas Frederiksen.

 

Du kan se video fra arrangementet på NORDIC BUZZ’ Facebook-side