Lifestyle&designcluster – Positiv

Lifestyle & Design Cluster søger projektleder til vores digitaliseringsindsats

Lifestyle & Design Cluster opruster på den digitale front. Vi søger en, der er mindst lige så skarp på at gå i dybden digitalt som på at have fingeren på pulsen som projektleder.

Dine kompetencer ligger ønskeligt i krydsfeltet mellem at være brandvarm på digitalisering og iskold på både eksekvering og overblik. Dine chancer for at lande jobbet bliver kun bedre, hvis du har kompetencer og/eller praktisk erfaring indenfor digitaliseringsprocesser og beslutningsgangene omkring den digitale transformation i virksomheder. Kort sagt:  har du indsigt i, hvad det kræver for virksomheder at digitalisere deres værdikæde? Så er det dig, vi har brug for.

Som projektleder hos Lifestyle & Design Cluster skal du kunne agere bannerfører på relationsdyrkelsen mellem virksomheder og det nationale og de internationale forskningsmiljøer. Derudover skal du have et øje for at hive nye projekter, finansiering eller samarbejder til huset.

Vores omdrejningspunkt er digitalisering primært i livsstilsbranchen, møbel, mode, interiør – deriblandt stort fokus pt. på E-handel og detailhandel, som de kommende to år breder sig mere til digitalisering af hele værdikæden.

Send os en ansøgning – men gør dig et par tanker om, hvad der motiverer dig rent digitalt i øjeblikket og skriv det med i din ansøgning. Det er trods alt dine evner som projektleder, din driv- og handlekraft, struktur, gå-på-mod samt digitale og menneskelige kompetencer, vi har allermest brug for.

Det rent praktiske:
Arbejdsplads i København
Rejsedage forekommer – både nationalt og internationalt
Ansættelse snarest – vi behandler derfor ansøgninger løbende
Du er indehaver af en kandidatgrad
Løn efter kvalifikationer
Arbejdstid efter aftale

Lifestyle & Design Clusters primære opgave er at være katalysator for, at de danske bolig- og beklædningsbrancher forbliver i toppen over de mest innovative i verden. Målet for Lifestyle & Design Cluster er at skabe vækst og udvikling via brobygningsaktiviteter, projekter og netværk mellem virksomheder samt videns-, forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Desuden er det vores opgave at pege på behov og igangsætte relevante aktiviteter, der sikrer den rette indsigt i nye, innovative muligheder for branchen.

Læs mere om os og vores arbejde her

Vi er en organisation på 14 personer, som orienterer os under tre tematikker: Cirkulær økonomi, Design og Innovation samt Digitalisering. Dine arbejdsopgaver bliver en del af digitaliseringsindsatsen – her kan du se de opgaver, du skal indgå i og være med til at videreudvikle. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontakt: 
Heidi Svane Pedersen
Telefon: 2074 7683
Mail: heidi@ldcluster.com

 

KONTAKT OS

Afdeling i Jylland
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
> Find vej
Afdeling i København
Fredericiagade 21
1310 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: