Whocopied.me protects this content
Lifestyle&designcluster – Positiv

Lifestyle & Design Cluster søger studentermedhjælper

Studentermedhjælp med flair for web-opgaver og marketing søges til Lifestyle & Design Cluster

Vi er et nationalt innovationsnetværk i rivende udvikling med mange vilde heste i folden og en altid travl hverdag. Derfor leder vi efter en praktikant til vores Herning-kontor, som dagligt kan udbygge og holde vores IT-platforme ajour (primært vores Word Press-baserede websites på dansk og engelsk), hjælpe vores journalist med SoMe-opgaver (på Facebook, Instagram, Flickr og LinkedIn) samt bygge en ny central billeddatabase op fra bunden med de rette billedformater. Dertil kommer en række ad hoc grafikopgaver, når vi fx har brug for et logo til et af vores projekter, events eller lignende materiale til forskellige typer af web-markedsføring. En (foto)grafisk sans er derfor i høj kurs.

Helt konkret er der tale om en stilling som studentermedhjælper til ovenstående samt diverse ad hoc-opgaver. Arbejdstiden er cirka ti timer ugentligt, hvor vi ugentligt strukturerer din arbejdstid samt opgaver i fællesskab.

Din profil – du er primært:

  • En IT-jockey til Word Press og webadministration: Du skal aflaste din webkollega og styre dine nye kollegers digitale ønsker og således være med til at få vores projekter løftet op på det bedste grafiske niveau på webben – gode billeder og jagten på dem er et must!
  • Et unikt (foto)grafisk talent med et skarpt, grafisk øje, der hurtigt og gennemarbejdet kan omsætte idéer og briefs til webgrafik, finde de bedste billeder ud fra mulighedens kunst og lejlighedsvist hjælpe med at tegne logo og fremstille grafisk materiale til online brug.
  • Mere end god til dansk – og engelsk: Du behøver hverken være kommunikationsuddannet eller cand.mag. i engelsk, men en god retstavning på dansk og et sprogligt talent hjælper til. Den engelske del af vores web skal i efteråret 2017 boostes til et professionelt, internationalt niveau, så hvis du er mere end rigtig god til engelsk, er du rykket frem i feltet mod en staldplads hos os.

Du er helt sikkert også:

  • Struktureret hvad enten vi taler webredigering, opbygning af en billeddatabase eller håndtering af opgaver og deadlines generelt.
  • Nysgerrig, holistisk i arbejdsmæssig forstand samt i besiddelse af en bred viden og naturlig forståelse for vores fagområde inden for innovationsmiljøet.

Løn efter aftale.

Nysgerrig? Kontakt journalist Anders Skou Kristiansen på telefon 2936 1408 eller mail anders@ldcluster.com. Ansøgninger sendes også til førnævnte mail.

Vi glæder os til at høre fra dig!

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: