Whocopied.me protects this content

NORDIC BUZZ deltagere går internationalt

Tema: Iværksætteri og talent

107 kreative Nordic Buzz-virksomheder deltog i august på Formland-messen, som blev besøgt af udenlandske indkøbere. I samarbejde med en mentor – og via udstilling af deres produkter – fik flere af deltagerne blik for, hvordan de kan arbejde mere professionelt og internationalt.

cta-pdf-sec

nordic-buzz-lrg Som deltager i projektet Nordic Buzz blev små virksomheder fra hele Norden klædt på til at tage næste skridt med deres forretning. For flere af dem kom Nordic Buzz-udstillingen på Formlandmessen til at betyde, at en del af deres fokus nu retter sig mod udlandet. Iblandt dem var smykkedesignerne FRIIHOF+SIIG, som fik 30 nye kontakter på messen og tre udenlandske kunder. Også for produktdesignerne Roon & Rahn betød messen mere opmærksomhed på internationale forbindelser.

FRIIHOF+SIIG

FRIIHOF+SIIG har lavet smykker i to år, og Nordic Buzz viste sig at åbne op for eksport af virksomhedensvarer. Ud af i alt 20 nye kunder, de fik på messen, var tre fra Tyskland, én fra England og én fra Østrig, og få uger efter messen har FRIIHOF+SIIG allerede ekspederet de første ordrer igennem. Forinden havde de ikke kendskab til rækken af nye kunder, som alle var besøgende på messen, der kom på standen og lagde ordrer med det samme.

”Den engelske kunde er en interiørbutik i Sydengland, som har bestilt varer tre-fire gange siden messen. Den østrigske kunde er et gourmet-skihotel, som vil tilbyde gæsterne, at de blandt andet kan købe smykker. Og så var der små tøjbutikker fra tre forskellige steder i Tyskland, som også lagde ordrer med det samme. Nordic Buzz gav os i alt 30 nye kontakter. Vi var meget optaget på standen, så derfor kontaktede ti af dem os efter messen, men de havde fundet
os på Nordic Buzz,” fortæller Hanne Sejer fra FRIIHOF+SIIG.

Roon & Rahn

En anden virksomhed på Nordic Buzz var Roon & Rahn, som også blev vinderne af den ene Nordic Buzz Award – en pris, der blev uddelt til to grupper af deltagere. Én for forretningsidé og én for lokal produktion. Roon & Rahn vandt for bedste forretningsidé og har siden messen bevæget sig ud til flere udenlandske forhandlere end dem, de havde i forvejen.

På messen fik Roon & Rahn besøg af det tyske Stilwerk, som de ikke kendte forinden. Stilwerk er et spændende koncept med store indkøbscentre i stil med Magasin, hvor de forhandler varer igennem butikkerne og online. På messen var der også et par norske gæster forbi, hvoraf den ene var en agent, som de to designere skal mødes med senere på efteråret.

[…]

 

Om NORDIC BUZZ

I august summede Formland-messen i Herning af Nordic Buzz; et særligt forløb, som kobler talent og forretningsviden for at støtte kreative virksomheder i at skabe vækst. 107 unge virksomheder var særligt udvalgt til at udstille på Nordisk Buzz-området. Nordic Buzz er udviklet af Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning sammen med en række danske og nordiske partnere.

 

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: