Sylab: Mode- og tekstilproduktion i Danmark

Sylab er et eksperimenterende lab, hvor visionen er at skabe potentiale for syproduktion i Danmark via optimering af processer og automatisering. Målet er at være i stand til at håndtere produktionsordrer og kollektionsudvikling uden støttemidler efter en 3-årig udviklingsperiode. For ordrer, se venligst fanen ‘Ordrer’ længere nede.

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs åbnede Sylab d. 23.05.2016 sammen med borgmester for Ikast-Brande Kommune, Carsten Kissmeyer og sylab har allerede flere ordrer i bogen.Baggrunden for Sylab er den store outsourcing af beklædnings- og tekstilindustrien, som overgik til lavtlønslandende i 90érne. Her mistede DK 20.000 jobs i industrien.

Læs også flere cases om Sylab herunder

Sylab genopliver brugte tekstiler
Sylabs ordrebøger bugner
Robotterne kommer – også i Sylab
Sylab udvider og søger nye iværksættere

Indhold og faser

Danmark har på mode- og tekstilområdet et stærkt brand og har samtidig med tilkæmpet sig til en grøn profil. Det er en stor udfordring mht. miljømæssige og etiske krav at producere bæredygtige tekstiler på stor geografisk og kulturel afstand.

Sylab skal være omdrejningspunkt for udvikling, testning, integrering af syrobotter og optimering af proccesserne i syproduktionen.

Work Package 1 (WP 1): Der bliver et iværksættertilbud til 10 iværksættere, som udvælges og får et legat til en plads på fabrikken og benyttelse af faciliteter i et år.

Work Package 2 (WP 2): Her vil der blive indsamlet viden og besøg til lignende initiativer, som kan genere inspiration og optimering.

Work Package (WP 3): Hvad er muligt? Via effektmålinger, procesoptimering og praktisk erfaring kikker Sylab på ressourceforbrug, hvor fordele og ulemper bliver listet og indgår i ansøgning til yderligere finansiering.

Work Package (WP 4): Virksomheder og researchers samles og der afholdes 2 workshops. Her undersøges og udredes hvilke løsninger, der allerede findes og hvilke robotter der skal udvikles.

Se Sylab-robotten sy SANDERMANNs nye ROBOTTA-tee

Del din viden på facebook

Del din viden og erfaring med andre, som også er interesserede i lokale produktionsmuligheder i Danmark på facebook-siden: Mode- og tekstilproduktion i Danmark?

Besøg facebook-siden her
Se liste med systuer i Danmark
Modeshow i Sylab 23.11.2016
Modeshow i Sylab 23.11.2016 (lang version)

Projektansvarlig, Betina Simonsen: betina@ldcluster.com
Iværksætterkoordinator, Annette Spicker Bruhn: annette@ldcluster.com
Konstruktør og koordinator, Helene Axholt: helene@ldcluster.com

Praktisk om ordrer i sylab
Sylab er som projekt under Lifestyle & Design Cluster ikke en almindelig lønsystue: Vi arbejder på flere fronter og eksperimenterer bl.a. rigtig meget med en sy-robot. Da vi er et eksperimenterende udviklingsprojekt, kan vi ikke oplyse generelt om vores kapacitet, men tager løbende stilling til hver opgave.

Hvis vores iværksættere skønner de har ledig kapacitet, kan vi dog være behjælpelig med udviklingsopgaver herunder konstruktion. Udviklingsomkostninger aftales direkte med iværksætterne. Vi håndterer ordrer i både trikotage og konfektion på vores systue, men kan desværre ikke være behjælpelig med indkøb af materialer. Afregningen vil afhænge af opgavens størrelse, men vi starter ofte med at lave en prøve på timeløn.

Vi har i øjeblikket 10 iværksættere tilknyttet, som er ved at starte hver deres eget firma op og som sideløbende arbejder på konsulentbasis for eksterne firmaer. Da vi får rigtig mange forespørgsler på at producere for eksterne kunder, er vi i gang med at ansætte flere syersker, så vi kan imødekomme efterspørgslen. Vi har pt. to praktikanter med tekstil baggrund fra Syrien i praktik.

Ønsker du flere informationer eller afgive en ordre, send da en forespørgsel til Helene Axholt, mail: helene@ldcluster.com. Benyt venligst nedenstående ordreseddel til ordrer:

Download ordreseddel (word format)

Netværksgruppen ‘Mode og tekstilproduktion’ er et forum der samler alle, der ønsker at udveksle og dele erfaringer omkring lokale produktionsmuligheder i Danmark.

Netværksgruppen udspringer af aktiviteten: ‘Masterclass: Design, håndværk og insourcing af produktion’, som havde til opgave at belyse de muligheder, der ligger i at insource produktion inden for modebranchen med særligt fokus på at etablere partnerskaber i branchen.

Masterclassen blev afholdt d. 23. oktober 2014 på Kunstakademiet i København og havde ud over deltagelse af Uddannelses – og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen også besøg af en række eksperter på området. Her var bl.a. Nana Aganovich & Brooke Taylor fra det parisiske modehus Aganovich, der delte ud af deres erfaringer om, hvad det har betydet for deres virksomhed, at de har indgået samarbejdsaftaler med et lokalt produktionssted i Frankrig.

Blandt de danske eksperter blev der også udvekslet erfaringer, tanker og visioner om lokal tekstilproduktion i Danmark, og her var bl.a. indlæg fra Lifestyle & Design Cluster, Dansk Mode og Tekstil og WEAR.

Læs artiklen ‘Franske erfaringer med lokal produktion’
Læs artiklen ‘Kan produktionen trækkes hjem til Danmark?’
Læs  klumme af Betina Simonsen om produktion i Danmark her
Se billeder fra masterclassen her

KONTAKT OS

Afdeling i Jylland
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
> Find vej
Afdeling i København
Fredericiagade 21
1310 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: