Whocopied.me protects this content

Midtnet Kina-projektet

Midtnet Kina-projektet afholdt afslutningskonference d. 23.05 2019 på VIA University College (Campus C) i Aarhus. Se filmen fra afslutningskonferencen her

Læs samtlige cases og øvrig information samlet på selve projektsitet her

Midtnet Kina projektet bestod af et konsortium med Agro Business Park som overordnet projektleder og Lifestyle & Design Cluster, Innovationsnetværket for Produktion (Inno-Pro/Censec) samt Erhvervshus Midtjylland som partnere. Lifestyle & Design Cluster havde ansvaret for området de kreative erhverv, IKT og turisme.

 

Mere om projektet

Midtnet Kina programmet støttede innovationssamarbejder med henholdsvis tre små og mellemstore virksomheder og en vidensinstitution inden for følgende fire områder:

-Kreative erhverv, IKT og turisme (faciliteret af  Lifestyle & Design Cluster)
-Fødevarer
-Energi og miljø
-Avanceret produktion og industri.

Projektet havde to hovedformål:
1: Uddeling af midler til innovative og eksportivrige virksomheder, som havde en god idé til en løsning eller et produkt til det kinesiske marked (ERST-aktivitet). På livsstilsområdet fik virksomhederne Aida, Nordic Creative Leadership, Gonge og Game Course China støtte fra Region Midtjylland og EU med Lifestyle & Design Cluster som facilitator.

2: Formidlings og eventaktiviteter inden for de respektive områder (REM-aktiviteter). Således gennemførte Lifestyle & Design Cluster en videncamp i samarbejde med de andre konsortiepartnere´(se også neden for) samt udgav en online-guide af kinaeksperten Jacob Johansen om eksportmulighederne inden for de kreative erhverv, IKT og turisme i Kina.

Læs guiden for de kreative erhverv her

Videnscamp for studerende og virksomheder

D. 4 oktober 2017 afholdt projektet en videnscamp for danske og kinesiske studerende i Aarhus, hvor 5 virksomheder med hver deres udfordring på det kinesiske marked samt en række eksperter deltog. To lektorer fra VIA Design i Viborg faciliterede dagen ud fra en designtænknings-metode.

Se video fra dagen her
Se invitationen til studerende inkl tilmelding og program for dagen og de deltagende virksomheder her

Senere samme uge d. 6 oktober afholdes et seminar på Lifestyle & Design Cluster i samarbejde med Dansk Mode & Textil, hvor en række virksomheder og eksperter fortæller om deres erfaringer og deler viden om eksportmuligheder og do and don’ts på det kinesiske marked. Blandet talerne er kinaekspert Jacob Johansen, der har udformet en onlineguide om eksportmulighederne inden for de kreative erhverv, IKT og turisme

Læs guiden her

Jesper Rasch
Projektleder, internationalisering
Mobil: 5092 5094
jesper@ldcluster.com
LinkedIn

Frank Engelbrecht
Facilitator samt projektleder team Cirkulær Økonomi
Mobil: 2174 0020
jesper@ldcluster.com
LinkedIn

Fra 1. januar 2017 kan man søge op til 400.000 kroner i støtte til sit udviklingsprojekt inden for fire indsatsområder. Hovedfokus er på virksomheder fra Region Midtjylland, men virksomheder i hhv. Region Nordjylland og Region Syddanmark kan også ansøge. Midlerne vil blive bevilget løbende med evalueringsrunder ca. en gang om måneden, indtil alle 4,3 millioner kroner er delt ud.

Programmet kan støtte 50% af omkostningerne til et udviklingsprojekt – også kaldet innovationssamarbejde – som ligger indenfor de fire indsatsområder og de to aktiviteter. Det vil sige, at hvis totalbudgettet for et innovationssamarbejde er på 800.000, kan programmet dække op til halvdelen. Resten er egenfinansiering fra de deltagende virksomheder.

For at få støtte skal man kunne sandsynliggøre, at der er et potentielt marked for ens produkt eller løsning i Kina via relevante markedsrapporter eller lignende. Dette kan man få hjælp til via Midtnet Kina programmet, hvis man ikke i forvejen ligger inde med den type dokumentation.

Evalueringskriterier

  1. Har ansøgerne bag ideen det rette drive, kompetencer og organisatoriske set up til at gennemføre projektet og leve op til de administrative krav? Har de et godt netværk at trække på?
  2. Er der tale om ny viden eller ny teknologi? Er der tale om aktiviteter, som på grundlag af ny viden udvikler nye muligheder, der ved udnyttelse skaber en merværdi?
  3. Ligger projektet indenfor et af de fire indsatsområder? I hvor høj grad bearbejder projektet en aktuel problemstilling inden for de relevante erhverv i Kina?
  4. Er der et potentielt marked for aktiviteterne i Kina? Adresserer ideen et kinesisk markedsbehov? Er det muligt at positionere sig i markedet i forhold til eksisterende og fremtidige konkurrenter?
  5. Er idéen realiserbar i henhold til såvel tekniske som økonomiske aspekter inden for rimelig tid?
  6. Er planen for produktet/løsningen efter projektets afslutning realistisk? I hvor høj grad er det sandsynligt at planen kan føres ud i livet efterfølgende med det organisatoriske set up?

Ansøgningsskemaet finder du her

Ansøgningsskemaet skal sendes pr. mail til Louise Krogh Johnson, lkj@agropark.dk og Jesper Rasch, jesper@ldcluster.com. Mailen skal mærkes ”Midtnet Kina ansøgning” i emnefeltet.

Informationsmøde

D.17.01.2017 afholdt Lifestyle & Design Cluster, Business By Design, Headstart Fashion og The Architecture Project et informationsmøde om eksportmuligheder på det kinesiske marked og muligheder for innovationsmidler til projekter gennem Midtnet Kina-programmet.

På mødet fortalte virksomheder, der arbejder inden for design, arkitektur og mode, om deres erfaringer med det kinesiske marked, ligesom der blev fortalt om rammerne for at opnå støtte gennem Midtnet Kina-innovationspuljen.

Se præsentationerne fra informationsmødet i mappen herunder (præsentationer d.17.01.2017)

Se invitationen med programmet her
Ansøgningsskema
Download en kort flyer om Midtnet Kina her

 

den-europaeiske-fond-for-regionaludvikling Logo  Region Midt logo

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: