Whocopied.me protects this content

Fremtidens innovative materialer

Bliv klogere på fremtidens materialer gennem en række webinarer, hvor forskere og andre eksperter fra landets designuddannelser og forskningscentre deler deres viden om de nyeste materialer indenfor møbel-, tekstil- og beklædningsbranchen.

Vi inviterer alle designere, produktindkøbere, produktudviklere, materialenørder og andre interesserede i innovative materialer til en serie af fire webinarer af 1 times varighed. Her vil forskere/eksperter fra landets designuddannelser og forskningscentre dele deres viden om de nyeste materialer indenfor møbel-, tekstil- og beklædningsbranchen.

Webinar om Hamp til tekstiler

V. Poul-Erik, Tekstilekspert, VIA Design (VIA University College)

Hør hvordan en ”gammel” fiber som hamp er med på listen over de mest bæredygtige materialer og hvordan hamp kan bidrage til tekstilbranchens grønne omstilling.

Webinar om Cellulosebaserede biopolymerer

V. Anette Werner, Tekstilingeniør, Teknologisk Institut

Hvad er cellulosebaserede biopolymerer materialer og hvilke fordele har disse?

Webinar om Genanvendte tekstiler

V. Johnny Rodam, Tekstilingeniør, Teknologisk Institut 

Genanvendelse er et ”hot” topic som flere og flere brands i dag søger hen mod. Dette webinar sætter fokus på processen bag genanvendte tekstiler. Vidste du f.eks. at genanvendelse af uld begyndte i England i 1813?

Webinar om ‘KEA Material Design Lab’

V. Mette Marko & Anke Pasold, ledere af KEAs materiale laboratorium

Hvad er et materiale laboratorium, og hvad bruges det til? ‘KEA Material Design Lab’ kendetegnes af oplevelsesrige forsknings muligheder, hvor spændende eksperimenter med alverdens innovative materialer finder sted.

Webinar om Hamp til tekstiler

Webinar om Cellulosebaserede biopolymerer

Webinar om Genanvendte tekstiler

Webinar om ‘KEA Material Design Lab’

Gabriella Constantinou
Projektmedarbejder, cirkulær økonomi & textile recycling
Mobil: 20222605
gabriella@ldcluster.com
 LinkedIn

Webinar om Hamp

V. Poul-Erik, Tekstilekspert, VIA Design (VIA University College)

Hør hvordan en ”gammel” fiber som hamp er med på listen over de mest bæredygtige materialer og hvordan hamp kan bidrage til tekstilbranchens grønne omstilling.

I dette webinar kan du blive klogere på, hvad der gør hamp fiberen til en af fremtidens mest bæredygtige naturmaterialer, som bl.a. er relateret til dens dyrkningsfase, hvor der f.eks. ingen behov for pesticider er. Hampen kan nemlig blive et bæredygtigt alternativ til bomuld fiberen, der har dominans i tekstilindustrien i dag. Der i høj grad brug for at fokusere på optimering af hele værdikæden, men især produktionsprocessen, hvor der i dag anvendes høje vandmængder og ressourceforbrug i energi. Teknologierne i relation til produktionstrinene undersøges i adskillige forskningsprojekter i dag, men på grund af, at de ikke har været i fokus i flere årtier, faktisk siden anden Verdenskrig, har produktionen af hamp kørt på forældet teknologier. Hamp er nemlig en af de fibre, der kan dyrkes på Europæisk plan og i Danmark også. Dette vil gøre den tekstile værdikæde kortere og samtidigt mere transparent, som vil være en stor fordel især i en krisetid som COVID-19. Hamp er i dag et dyrt materiale, men det er essentielt at kigge på holdbarheden af et materiale og ikke dens pris.

 

Fairbrics, Benoit Illy: Guest star * “We create the only carbon negative synthetic fibers” Grib chancen når Benoit Illy (ph.d material chemistry)  direktør for Fairbrics og prisvinder af Global Change Award 2020  fortæller hvordan deres innovative produktionsmetode indfanger og anvender CO2 udslip til at producere polyester. Global Change Award Winner 2020 (H&M Foundation). https://www.fairbrics.co/

  • Fairbrics har udviklet en metode, hvorpå CO2 udledt under produktionsfasen af polyester indfanges og transformeret til at producere af virgin polyester. Deres vision er at bruge CO2 som fornybare ressource til produktion processen af polyester, men også emballage og andre syntetiske materialer. I dag er de på pilot stadie og kan håndtere små mængder, men i 2021 vil deres første T-shirt være tilgængelig på markedet. Kulstoffangst enheder kan i dag eftermonteres, men på nuværende tidspunkt er det kun omkostningseffektivt for store producenter af CO2 f.eks. stålproducenter eller forbrændingsanlæg.

Webinar om Cellulosebaserede biopolymerer

V. Anette Werner, Tekstilingeniør, Teknologisk Institut

Hvad er cellulosebaserede biopolymerer materialer og hvilke fordele har disse?

Hør om de forskellige cellulose fibertyper fra fornybare ressourcer såsom diverse trætyper som birk og bambus, naturfibre såsom hør, bomuld og ramie og endeligt celluloseholdigt tekstilaffald. Du præsenteres for genanvendte regenererede cellulosefibre såsom ReFibra og Circulose samt regenererede cellulosefibre af FSC certificeret træmasse, hvor ioniske væsker bruges af Spinnova og Ioncell to finske producenter. Derudover kan du høre om Biocelsol et EU-pilotprojekt og Textile Change en dansk start-up med fokus på fremstilling af cellulosefibre via enzymer. Sidst og ikke mindst er Chisotan en innovativ og mindre produktion af fibre udvundet af rester fra fiskeri-industrien. Producenter der udbyder Chisotan er Crabyon, ChiPro Chisotan fiber og CH Omikenshi.

 

Beyond Leather: Guest star * Bliv klogere på hvordan æbler forvandles til et bæredygtigt og teknisk innovativt materiale gennem Biomimicry tankegangen! Vil du vide mere om vegansk læder og dens egenskaber skal du høre Hannah Michaud Co-founder af Apple Girl fortælle.

  • Beyond Leather sørger for at bruge æble affald fra lokal produktion, da det er vigtigt for Hannah Michaud at tænke på de forskellige elementer i værdikæden der sammensætter en bæredygtig vision. Det veganske læder indeholder ingen plastik, er ikke kemisk farvet, er vandafvisende og føles næsten som animalsk læder. Desuden er det 26 gange hurtigere at producere end animalsk læder samtidig med at der bruges mindre vand. I øjeblikket har de designet små accessoires. Deres fremtidige planer er at øge mængden af produktion og hermed afsøge nye produkter såsom sko og overtøj.

Webinar om Genanvendte tekstiler

V. Johnny Rodam, Tekstilingeniør, Teknologisk Institut 

Genanvendelse er et ”hot” topic som flere og flere brands i dag søger hen mod. Dette webinar sætter fokus på processen bag genanvendte tekstiler. Vidste du f.eks. at genanvendelse af uld begyndte i England i 1813?

Dette webinar er dedikeret til genanvendte tekstiler. Du får en masse baggrundshistorie om, hvordan genanvendelse engang var en selvfølge ved at reparere og vedligeholde sit tøj. Du får også indsigt i, hvordan den økonomiske velstand de sidste 30-40 år har påvirket vores tøjforbrug, der er blevet væsentlig højere, samt at vi har tilegnet os en brug-og-smid-væk-kultur. Derudover bliver den mekaniske og kemiske nedbrydningsproces forklaret i de adskillige steps- og typer af fibre. Det er ifølge Johnny Rodam en stor udfordring at inkorporere genanvendte garner i et produkt, og det er derfor fundamentalt at indtænke anvendelsen af genanvendte fibre i designet. På nuværende tidspunkt er der igangsat flere små forskningsprojekter for at nå i mål til 2025, hvor en separat indsamling af husholdningstekstiler vil blive påkrævet af EU og derfor skal processen accelereres.

 

Organic basics:  Guest star * Vil du vide hvordan et bæredygtigt brand som Organic Basics indtænker deres materiale strategier? Og hvor vigtig en rolle en designer spiller når det handler om de ”rette” materialevalg? Fokus materiale under dagens webinar bliver recycled cashmere. Frederik Trane, Head of design fortæller.

  • Bæredygtighed og social ansvarlighed er et værdigrundlag for virksomheden Organic Basics. De har fokus på høj kvalitet af det fysiske produkt, og samtidig en æstetisk bæredygtighed for at opnå en lang levetid. Fokusset på dagens materialer er den genanvendte cashmere, som består af 85% genanvendt cashmere, 13% virgine fibre og 3% merinould. Post-consumer beklædningsdele indsamles og farvesorteres, og dette gøres for at undgå brug af endnu flere ressourcer på indfarvningsdelen. De brugte beklædningsdele nedbrydes, kardes og genspinnes til nye garner i Prato, Italien. Organic Basics bestræber sig på at anvende materialer der mindst muligt miljøbelaster og er sunde for mennesket, såsom GOTS-certificeret bomuld, Tencel og genanvendt nylon.
  • Kromtex: Guest star * Kromtex ser en bæredygtig modeindustri i fremtiden og derfor undersøger de muligheder af bæredygtige materialer og innovation i dag. De har påbegyndt en spændende rejse for at opnå højeste kvalitet genanvendt bomuld tekstiler af både produktions-affald og forbrugsaffald. Hør Kim Mogensen, direktør fortælle om processen bag deres cirkulær rejse.
    • Kromtex er en private label og et innovationshus, der påbegyndte deres bæredygtige rejse i 2018. De arbejder med diverse materialer såsom bomuld cut-offs, PET flasker, opsamlet i mindre byer i Sydindien, post-consumer denim og ”affald” fra fødevareindustrien f.eks. bananer. I webinaret kan du blive klogere på produktionsprocessen bag genanvendt bomuld og polyester. Du kan også høre om deres spændende nye cirkulære projekt i et samarbejde med studerende fra CBS og Student Innovation House tilknyttet en tekstilmølle i Indien. Formålet er at producere genanvendte metervarer ved at anvende post-consumer waste fra Europa i Indien. Kromtexs fremtid byder på flere lignende projekter med post-consumer waste også fra vaskerier, samt at undersøge Malmøs automatiske sorteringsanlæg. Afslutningsvis få råd fra Kim Mogensen, CEO af Kromtex, når han fortæller om, hvordan de har arbejdet med at opspore genanvendt bomuld og hvad man skal være opmærksom på, når man begynder at arbejde med genanvendte tekstiler.

Webinar om ‘KEA Material Design Lab’

V. Mette Marko & Anke Pasold, ledere af KEAs materiale laboratorium

Hvad er et materiale laboratorium, og hvad bruges det til? ‘KEA Material Design Lab’ kendetegnes af oplevelsesrige forsknings muligheder, hvor spændende eksperimenter med alverdens innovative materialer finder sted.

Mød Mette Marko & Anke Pasold leder at Material Design Lab ved KEA. Labet består af et materiale bibliotek af 1,500 fysiske prøver, som er kommercielt tilgængelige, og et online materialebibliotek bestående af 7,000 materialer i alt. I webinaret bliver du præsenteret for adskillige eksperimenter kreeret af studerende, hvor der undersøges hvordan man kan indtænke materialer i cirkulær økonomi, hvor de indgår naturligt i enten den biologiske eller tekniske cyklus. Der tages udgangspunkt i 5 materiale kategorier: plante- og dyreverdenen, mineraler, spildmaterialer og ”smart textiles”. Disse kan indebære materialer og teknikker lavet af mycelium, kombucha, tang, indfarvning med bakterier og ”affald” fra andre industrier og meget mere. Material Design Lab samarbejder med både store og små virksomheder, der søger nytænkende alternative tilgange til materialer, og som ønsker en bæredygtig fremtid inden for tekstiler, møbler og arkitektur m.m.

 

Algalife, Renana Krebs: Guest star * Hvad er algeteknologi? Få svar på det og meget mere når Renana Krebs Co-founder af biotech virksomheden Algalife fortæller om potentialet bag denne fornybare ressource og hvordan alger forvaltes til pigmenter og fibre ved 0% brug af kemikalier, pesticider og CO2 udledning – Prisvinder af Global Change Award Winner 2018.

  • Renana Krebs begyndte at stille spørgsmålstegn ved, hvad er et miljøvenligt tekstil og hvordan kan modeindustrien blive en del af løsningen i stedet for at forurene vores planet? Svaret er alger. Alger er dømt til at være en af de mest indflydelsesrige mikroorganismer i det 21. århundrede, og i 2023 vil det være en industri værd 44,7 milliarder dollars. Materialer lavet af alger er perfekte til intim- og sportstøj, og i fremtiden vil Algalife udvide deres produktlinje til hygiejne og farmaceutiske produkter, bilindustrien og interiør tekstiler. Alger omdannes til pigmenter og fibre, hvor der tilsættes træmasse til at kreere garn. Produktionen foregår i Israel, hvor der anvendes vand eller havvand i et lukket kredsløb. I 2021 vil det første Algalife produkt være tilgængeligt på markedet distribueret af få kendte brands.

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: