Whocopied.me protects this content

Design Match

Design Match 2023 finder sted mandag d. 21. august.

Design Match 2023 – et cirkulært forum for matchmaking, netværk og inspiration

Bliv en del af Design Match 2023 og mød livsstilsbranchen og udvalgte designere, når årets matchmaking rykker ind på Formland Autumn til august.

Her møder designere og livsstilsvirksomheder hinanden 1:1, hvor der også vil være mulighed for at netværke med andre designere samt tage del i relevante debatter, som tager fat i de svære spørgsmål omkring branchens fremtid i en verden, hvor du selv, kunder og EU stiller høje krav til bæredygtighed.

Et cirkulært fokus

Forbrugerne stiller større og flere krav til produkters CO2-aftryk og grønne profil. Det samme gør EU, når nye bæredygtigheds-dokumentationskrav til virksomheder, der ønsker adgang til EU’s indre marked for møbel- og tekstilprodukter, udrulles i nær fremtid. Det er derfor afgørende for virksomheders og designeres succes og vækst, at designe produkter, services og systemer, der lever op til kravene.

Er du interesseret i at skubbe på den cirkulære udvikling og som designer tilbyde dine kompetencer til virksomheder, der er klar til en grøn omstilling – så tag med på Formland og deltag i Design Match 2023.

Design Match 2023 finder sted mandag d. 21. august.

Open call til livsstilsvirksomheder

Har din livsstilsvirksomhed brug for nye samarbejder inden for cirkularitet og grøn omstilling, kan du ansøge om at deltage i Design Match og møde nye talenter, erfarne designere og mulige fremtidige samarbejdspartnere.

Som deltagende livsstilsvirksomhed får du:

  • Et kurateret matchmaking-program med 1:1 møder med udvalgte designere og designvirksomheder (forbooket samt mulighed for blinddates på dagen)
  • Mulighed for at få nye øjne på din virksomheds produkter, produktion og lign.
  • Mulighed for at møde fremtidige samarbejdspartnere
  • Program med relevante talks
  • Netværk

Open call til designere og designvirksomheder

Som designer og designvirksomhed er Design Match 2023 din mulighed for at promovere dig selv – og pitche, hvordan netop dine designkompetencer kan bringes i spil i mødet med brands og producenter fra den danske livsstilsbranche.

Du kan som selvstændig designer ansøge om at komme med i puljen af professionelle og up-coming designere, som på dagen matches med udvalgte livsstilsvirksomheder.

Som deltagende designer og designvirksomhed får du:

  • ”Studie-tur” til Formland inkl. bus tur-retur København-Herning (fast ankomst- og afgangstidspunkt)
  • 1:1 møder med udvalgte livsstilsvirksomheder (forbooket samt mulighed for blinddates på dagen)
  • Mulighed for at spille dig selv og dine designkompetencer på banen som ekspert
  • Program med relevante talks
  • Lækker frokost med peers/netværk
  • Netværk

Et forum for matchmaking

Formålet med Design Match er at facilitere en nem og overskuelig måde at lave matchmaking mellem danske livsstilsvirksomheder og professionelle samt upcoming /nyuddannede designere. Livsstilsvirksomhederne og designerne har i dag ikke et naturligt forum, hvor de mødes og får afklaret samarbejdsmuligheder. Gennem Design Match får du som livsstilsvirksomhed mulighed for at få kontakt til særligt udvalgte professionelle designere, du ikke kender i forvejen og upcoming talenter inden for din branche. Som designer får du muligheden for at møde nye, potentielle kunder og samarbejdspartnere.

Med Design Match giver vi udvalgte designere mulighed for at promovere sig selv via en samlet designer-portfolio – samtidig med at livsstilsvirksomheder får præsenteret en lang række designere på én gang. Alle møder forbookes online, men der vil også være mulighed for åbne blinddates på dagen.

Samtlige matchmaking-møder mellem designere og livsstilsvirksomheder afvikles fysisk under Formland Autumn mandag d. 21. august 2023. Hvert match-møde varer 20 minutter med mulighed for 3-4 forbookede møder samt 1-2 blinddates på dagen. Bemærk venligst, at projektets partnere ikke kan garantere, at alle får et match, da disse baseres på kompetencer og ønsker.

Et kurateret program

Ud over de planlagte matchmaking-møder vil det under årets Design Match også være muligt at deltage i et kurateret talk-program og tage del i debatterne:

10:00-10:45 – Talk #1: ECO-design forordningen – how to?
Mød Klaus Jorlet fra We Do Wood og hør, hvordan man kan lægge sin virksomhedsstrategi om i arbejdet med ECO-design forordningen

11:30-12:30: MATCH MØDER
1:1 møder mellem livsstilsvirksomheder og designere

12:40-13:30 – TALK #2: Hvordan undgår du greenwashing?
Mød rådgiver og researcher Tanja Gotthardsen og tag del i debatten

14:30-15:30: MATCH MØDER
1:1 møder mellem livsstilsvirksomheder og designere

15:45-16:30 – TALK #3: Cirkulært design – how to?
Mød Jakob Aaen fra Målbar og hør, hvordan man arbejder strategisk med cirkulært design i sin forretningsgang

16:30-17:30: MEET AND GREET

Tilmeld dig talk-programmet her

 

Det er muligt at deltage i Design Match 2023 som designer/designvirksomhed og som livsstilsvirksomhed. Eneste krav er, at din virksomhed har et CVR-nummer samt kan deltage fysisk på Formland Autumn i Herning mandag d. 21. august 2023. Nærmere information om tidspunkt m.m. følger.

Venue

MCH Messecenter Herning
Vardevej 1, 7400 Herning

Design Match er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Design Match er medfinansieret af Den Europæiske Union

Ansøgning

Søger du som designer/designvirksomhed, bedes du i din ansøgning vedhæfte:

  • 1 foto af dig selv
  • Profiltekst
  • 3 udvalgte projekt-illustrationer
  • Link til din hjemmeside/Instagram/LinkedIn e.lign.

Udvælges du til Design Match 2023, vil din præsentation indgå i en samlet designer-portfolio, som udleveres til de deltagende livsstilsvirksomheder med henblik på matchmaking.

Søger du som livsstilsvirksomhed bedes du i din ansøgning indsætte link til virksomhedens hjemmeside, som sendes til de deltagende designere/designvirksomheder med henblik på matchmaking.

Ansøgningsfristen er 3. juli 2023.
Bemærk venligst, at du skal have et CVR-nummer for at kunne deltage.

Kontakt

Projektleder:

Nanna Freja Simonsen
E-mail: nanna@ldcluster.com
Telefon: +45 42 68 50 69

Partnere

Årets Design Match-program er et samarbejde mellem og kurateret af:

Design Match er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og medfinansieret af Den Europæiske Union

Program 21. august

10:00-10:45 – Talk #1: ECO-design forordningen – how to?
Mød Klaus Jorlet fra We Do Wood og hør, hvordan man kan lægge sin virksomhedsstrategi om i arbejdet med ECO-design forordningen

11:30-12:30: MATCH MØDER
1:1 møder mellem livsstilsvirksomheder og designere

12:40-13:30 – TALK #2: Hvordan undgår du greenwashing?
Mød rådgiver og researcher Tanja Gotthardsen og tag del i debatten

14:30-15:30: MATCH MØDER
1:1 møder mellem livsstilsvirksomheder og designere

15:45-16:30 – TALK #3: Cirkulært design – how to?
Mød Jakob Aaen fra Målbar og hør, hvordan man arbejder strategisk med cirkulært design i sin forretningsgang

16:30-17:30: MEET AND GREET

Tilmeld dig talk-programmet her

Om Formland

Formland er designmessen, der gennem 39 år og 76 messer har samlet fagfolk med passion og kærlighed for design og interiør. Det er her, designbranchen mødes, netværk skabes, handler indgås og butikker opdateres med et væld af design- og interiørnyheder.

Som Danmarks største designmesse giver Formland dig et overblik over nyheder, trends og tendenser inden for nordisk design lige nu og i den nærmeste fremtid. Her mødes besøgende fra hele verden ansigt til ansigt med danske og udenlandske leverandører, samarbejdspartnere og kollegaer. Du kan lade sig inspirere samt handle og netværke med udstillere, designere og førende eksperter og stylister på messens mange trendzoner. Gennem 76 messer har vi delt, elsket og ladet os begejstre over det nyeste, det bedste, det skæveste og mest inspirerende. Besøg Formland og få en unik messeoplevelse, som gør dig klar til den kommende sæson.

Formland er en messe for fagfolk og ikke for private personer, da leverandører, som udstiller på messen, henvender sig til forhandlere og indkøbere i branchen.

Åbningstider for Formland Autumn

20. august 2023: 09.00 – 18.00

21. august 2023: 09.00 – 18.00 (Design Match)

22. august 2023: 09.00 – 17.00

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: