Whocopied.me protects this content
Kaleidico 26MJGnCM0Wc Unsplash

Få 15.000 Euro til at udvikle din virksomheds grønne forretningsmodel

Få 15.000 Euro til at udvikle på din virksomheds grønne forretningsmodel

C-Voucher er et stort europæisk projekt, der fokuserer på udvikling og implementering af nye forretningsmodeller baseret på cirkulære økonomiske principper.

I det er der to spor: det ene støtter længere udviklingsprojekter af ni måneders varighed, mens det andet spor støtter kortere projekter, der strækker sig over bare tre måneder. Det korte af slagsen har netop åbnet for ansøgninger.

I de tre måneder, projektet varer, skal virksomheden adoptere elementer fra én eller flere virksomheders bæredygtige forretningsmodeller og implementere dem i deres egen. Til det får de hjælp af eksperter i forretningsudvikling og 15.000 Euro, som er øremærket arbejdet med udviklingen af en ny, cirkulær forretningsmodel.

Man kan som virksomhed lade sig inspirere af tilgangen hos et af de seks tidligere virksomheders projekter, som har fået støtte gennem C-Voucher, fx projekterne inden for det tekstile område. Tilgangen inden for andre brancher kan lige så vel give inspiration til udviklingen af din virksomheds forretningsmodel.

Derudover kan projektet også ligge inden for følgende tilgange/metoder:

  • Industriel Symbiose
  • Ressourceeffektivitet
  • Vedvarende energi og energieffektivitet
  • Biologiske produkter
  • Produkter med længere livscyklus
  • Anderledes forretningsmodeller – leje, leasing, lån
  • Deleøkonomi
  • Platformøkonomi – til især facilitering af informationsudveksling og direkte interaktion mellem køber og sælger

En ekstra gevinst, hvis din virksomhed udvælges som deltager, er, at din virksomhed får op til én måneds assistance af en in-house-designer. Designeren kan bidrage med analyser af virksomhedens forretningsplan og dermed også udarbejdelsen af en endnu mere solid forretningsplan, der nu hviler på et allerede anerkendt og ikke mindst cirkulært økonomisk forretningsfundament.

Tidsfrister

Deadline for ansøgning senest 31. oktober. Projektstart 1. januar 2020. Afslutning 31. marts 2020.

Læs mere og ansøg her: https://call-for-adopters.fundingbox.com/

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: