Dette inspirationskatalog er en del af projektet Blockchain Business in Commerce & Design, som er finansieret af Industriens Fond. I første del af projektet fik over 600 virksomheder og professionelle interessenter i handels- og designbranchen grundlæggende viden om blockchainteknologien. Efterfølgende er der efterspurgt mere konkret viden om eksisterende branchespecifikke løsninger, og hvordan man kommer i gang med dem.

Dette inspirationskatalog har til derfor formål at give danske mode- og designvirksomheder et konkret overblik over eksisterende branchespecifikke blockchainløsninger på markedet og hjælpe med at træffe kvalificerede valg, når virksomhederne skal i gang med udvikling af digitale løsninger bygget på en blockchain.

Katalogets indhold:

  1. Regulatoriske tendenser i mode- og designbranchen
  2. Hvorfor blockchainteknologi?
  3. Blockchain-usecases i mode- og designbranchen
    • Øget sporbarhed
    • Styrket autenticitet
    • Øget cirkularitet
    • Øget forbrugerengagement
  4. Sammenligning af 16 blockchainløsninger i mode- og designbranchen
    • Udvælgelseskriterierne
    • Sådan kan din virksomhed vælge mellem blockchainløsninger
    • Evaluering af de enkelte blockchainløsninger
  5. Metode
  6. 4 trin til at spotte en blockchainbaseret løsning

Vi håber, at dette inspirationskatalog bidrager til, at mode- og designvirksomheder, deres leverandører og kunder får kompetencer til at tage strategiske beslutninger om blockchainteknologi i deres arbejde med at fremme nye forretningsmodeller og cirkularitet for deres produkter.

3 webinarer der går i dybden

Vil du hellere have, at vi gennemgår katalogets indhold, så er du mere end velkommen til at tilmelde dig følgende webinarer:

Under webinarene har du også mulighed for at stille spørgsmål til eksperterne.

Webinarene er gratis og åben for alle.