Whocopied.me protects this content
Fridajohs Designstudio

Østjysk designbureau er fundet til 3daysofdesign

 

Når Lifestyle & Design Cluster til maj for andet år i træk slår dørene op til udstillingen af cirkulære møbler under 3daysofdesign, bliver det i selskab med designbureauet FRIDA JOHS, der skal stå for den visuelle formidling.

 

Med udgangspunkt i de mange ansøgere er valget faldet på det østjyske og tværfaglige design studio FRIDA JOHS fra Odder. Sammen med Lifestyle & Design cluster skal de skabe en visuelt professionel udstilling og sørge for en rød tråd gennem hele forløbet.

“Vi er meget begejstret for udstillings-opgaven i forbindelse med 3daysofdesign, da den rammer rent ind i vores passion for visuel formidling og det at skabe et skræddersyet univers. Det er en drømmeopgave. Hele grundtanken omkring cirkulær økonomi er utrolig vigtig og kan sagtens kobles med dansk møbel- og interiørdesign, hvilket bliver vores fornemmeste opgave at fremhæve”, Siger Christina Christensen, der er designer og den ene halvdel af FRIDA JOHS. Den anden halvdel af den visuelle duo består af Andreas Normann, der er illustrator og grafisk designer.

FRIDA JOHS skal i perioden op til samt under 3daysofdesign skabe en visuelt professionel udstilling, hvor fortællingen om cirkulær økonomi i møbler og interiørprodukter er i fokus. Her vil de visuelle udstillings-elementer ifølge duoen blive valgt og skabt med omtanke for klimaet og jordens begrænsede ressourcer.

”At vi har et designbureau tilknyttet betyder, at der kommer en rød tråd gennem udstillingen, så den kommer til at fremstå homogen og med en fælles ramme for de deltagende brands. På den måde får udstillingen et samlet udtryk samtidig med, at de enkelte brands bliver beskrevet hver for sig”, lyder det fra Jesper Rasch, der er projektleder på Lifestyle & Design Clusters udstilling i forbindelse med 3daysofdesign.

Faglige events og cirkulært design

Udover udstillingen i Pakhus 11 vil der være forskellige faglige events arrangeret af Lifestyle & Design Cluster i Smedjen. Herunder seminar om blockchain og hvordan teknologien kan bidrage til mere transparens i hele værdikæden. Ved Speakers Circle, vil de udstillede brands fortælle om deres produkter, de cirkulære elementer og tankerne bag.

Derudover vil der under overskrifterne ’Certificeringer’ og ’Cirkulære forretningsmodeller’ blive sat fokus på vidensdeling og erfaringsudveksling, når møbelvirksomheder drøfter cirkulære forretningsmodeller og fortæller, hvorfor de har valgt at lade deres produkter certificere med hver deres certificeringsordning/mærke, og hvad de ser af fordele og svagheder ved de enkelte.

Du kan læse mere om 3daysofdesign her

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: