
Millioner til national handlingsplan for tekstiler
National handlingsplan skal fremtidssikre tekstilbranchen med cirkulær innovation, ansvarligt forbrug og bæredygtig værdiskabelse.
National handlingsplan skal fremtidssikre tekstilbranchen med cirkulær innovation, ansvarligt forbrug og bæredygtig værdiskabelse.
Danmark får National Handlingsplan for Tekstiler, som samler hele den danske tekstilbranche. Målet er at fremtidssikre branchen med afsæt i cirkulær innovation, ansvarligt forbrug og bæredygtig værdiskabelse.
Miljøstyrelsen har bevilget de 40 mio. kr., der var afsat på Finansloven 2025 til Den Nationale Handlingsplan for Tekstiler (NHPT). Erhvervsklyngen Lifestyle and Design Cluster (LDC) bliver ansvarlig for sekretariatsfunktionen, i et stærkt partnerskab med brancheorganisationen Dansk Mode & Textil (DM&T) og innovationsmissionen for cirkulær økonomi, TRACE.
”Med handlingsplanen samles hele den danske tekstilbranche i en ambitiøs, koordineret indsats. Fra virksomheder og myndigheder til vidensinstitutioner og civilsamfund. Vores fælles ambition er at skabe et fælles kompas, der viser retningen for en fremtidssikret tekstilsektor baseret på cirkulær innovation, ansvarligt forbrug og bæredygtig værdiskabelse,” siger direktør Betina Simonsen fra Lifestyle and Design Cluster.
Vision: Danmark som cirkulært fyrtårn
Handlingsplanen bygger på en vision om, at Danmark i 2030 er anerkendt i Europa som frontløber for cirkulære tekstilsystemer. Hele værdikæden – fra design og produktion til forbrug, levetidsforlængelse, indsamling og genanvendelse – skal integreres i en sammenhængende struktur, der reducerer ressourceforbrug, minimerer miljøpåvirkning og skaber værdi af materialer og råvarer, som ellers ville gå tabt.
”Det er en branche med et stort potentiale for at skabe værdi gennem fælles retningslinjer og samarbejde på tværs af forskning, offentlige myndigheder, NGO’er og virksomheder,” siger direktør Anette Juhl fra Trace, som er en del af det nye partnerskab. Hun suppleres af Marie Busck, Chief Sustainability Officer i Dansk Mode & Tekstil:
”Siden DM&T lancerede det politiske udspil om en national handlingsplan for tekstiler, er det det her, vi har arbejdet for. Vi var meget glade, da det lykkedes at få handlingsplanen på finansloven, og det er fantastisk, at vi nu står i så stærkt et partnerskab, som sammen kan lave handlingsplanen og iværksætte aktiviteter, der vil give både samfundet og branchen et holistisk løft på tekstilområdet.”
Tre spor – én samlet indsats
Handlingsplanen organiseres i tre hovedspor, der tilsammen skal accelerere omstillingen:
National handlingsplan med stærkt fundament
Som national erhvervsklynge for design, mode og møbler har Lifestyle and Design Cluster mange års erfaring med at drive komplekse partnerskaber og sekretariatsbetjening. Med Dansk Mode & Textils dybe brancheindsigt og TRACE’s forsknings- og innovationskraft skabes et solidt fundament, der både kan sikre høj faglig kvalitet, bred forankring og målbar effekt. Alt sammen for at styrke konkurrenceevnen for danske mode- og tekstilvirksomheder via koordinering og samtænkning af initiativer, så siloer nedbrydes og der skabes sammenhængskraft i branchen.
NHPT bliver dermed et centralt redskab til at omsætte EU’s tekstilstrategi til konkrete resultater i Danmark og samtidig et afsæt for at positionere Danmark som internationalt fyrtårn for cirkulær innovation.
Yderligere information
Nærmere oplysninger fås hos direktør Betina Simonsen, Lifestyle and Design Cluster. E-mail betina@ldcluster.com Tlf. 29 36 00 90
Nationale Handlingsplan for Tekstiler (NHPT)
Arbejdet med den Nationale Handlingsplan for Tekstiler er et partnerskab mellem organisationerne Lifestyle and Design Cluster, Trace og Dansk Mode & Textil.
Sekretariatet placeres hos Lifestyle and Design Cluster, som i forvejen er ansvarlig for’ Det frivillige Sektorsamarbejde om Tekstiler’; et samarbejde mellem Miljøministeriet, virksomheder og organisationer.