
Nye EU-regler kan åbne en digital motorvej til forretning
Kan EU´s kommende digitale produktpas blive en god forretningsmulighed? Det tyder det på, at nogle af Nordens førende tekstil- og møbelbrands satser på.
Kan EU´s kommende digitale produktpas blive en god forretningsmulighed? Det tyder det på, at nogle af Nordens førende tekstil- og møbelbrands satser på.
Kan EU´s kommende digitale produktpas blive en god forretningsmulighed? Det tyder det på, at nogle af Nordens førende tekstil- og møbelbrands satser på, for der er rift om pladserne i det skandinaviske Interreg-projekt ’Data til Business’.
Har du talt med din skjorte i dag? Måske ikke, men ambitionen hos en række nordiske virksomheder er, at EU´s kommende digitale produktpas (DPP) blandt meget andet kan føre til øget dialog med kunderne. Kort fortalt skal passet blandt andet oplyse om et produkts materiale, CO2-aftryk og genanvendelsesmuligheder.
22 danske, svenske og norske virksomheder mødtes forleden i København for at skyde et projekt i gang, hvor de det næste halve år arbejder intenst med data, cirkulær forretningsudvikling og opbygning af en prototype på et digitalt produktpas. Fra Danmark deltog Holmris B8, hvorfra Heidi Bøjlesen, som er Digitization and Master Data Manager, fortæller:
”Vi har meldt os for at få mere viden om det digitale produktpas og høre, hvordan de gør i Sverige og Norge. For der er forskelle mellem landene, som allerede har givet inspiration. Data er magten i forretningen, og jeg vil gerne, at vi i branchen begynder at samarbejde om dette. At vi kan blive enige om at forfølge de samme temaer og finde et fælles udgangspunkt for, hvilke data vi skal indsamle.”
Hun suppleres af Rebecca Johansson, der er ESG Manager hos norske Active Brands:
”Vi ved kravene kommer, men rammerne er meget utydelige. Samtidig ser vi muligheder, fordi produktpasset kan give en tovejs-dialog med kunder. Vi skal finde ud af, hvad der giver merværdi for kunderne – og forstå, at der kan være en risiko ved at vente for længe med at gå i gang.”
En motorvej til konkurrencefordele
Det digitale produktpas skal gøre det nemt for virksomheder og forbrugere at få viden om produkter. Fx oprindelse, materialer, reparationsmuligheder, genanvendelighed og CO₂-aftryk. Men det kan være svært at forberede sig, forklarer projektleder Heidi Svane Pedersen fra Lifestyle and Design Cluster, som sammen med fire skandinaviske organisationer står bag det EU-finansierede Interreg-projekt ’Data til Business’:
”Lige nu oplever virksomhederne produktpasset som en udgift, for det er krævende at indsamle og formidle de rette data. Men det kan også blive en mulighed, så vores tilgang er at flytte rammerne, så data ikke kun koster penge – de skal tjene penge. Det digitale produktpas åbner en motorvej, der kan gøre sporbarhed og ansvarlighed til konkurrencefordele. Interessen har været overvældende fra førende skandinaviske brands, der vil arbejde med at bruge data strategisk til at skabe nye indtjeningsstrømme, styrke kundeloyalitet og øge markedsværdien.”
På tre år skal i alt 60 nordiske mode-, møbel- og designbrands have kompetencer, netværk og værktøjer til at gøre data til en værdifuld forretningsressource. Projektet hjælper virksomhederne med at forstå, hvordan de kan vinde forretningsandele ved at bruge de data, de alligevel skal samle og levere omkring sporbarhed og transparens, jfr. nye EU-regler om det digitale produktpas.
’Data til Business’ finansieres af EU / Interreg og afvikles i samarbejde med nordiske klynger og universiteter:
Danmark: Lifestyle and Design Cluster
Sverige: Högskolan i Borås og Interior Cluster Sweden
Norge: NF&TA og +Lab
De første 22 virksomheder har netop mødtes to dage i København. De næste workshops foregår i Oslo og Borås. En udstilling af alle prototyper åbner 5. september i Borås.
Danske virksomheder:
Norske virksomheder:
Svenske virksomheder:
Der optages ikke flere virksomheder i 2025, men interesserede kan ansøge om at komme med i 2026.
Læs mere på https://ldcluster.com/projekter/data-information-cirkularitet/
Materialet er til fri afbenyttelse for medier. Pressefotos i høj opløsning kan hentes her