Whocopied.me protects this content

ECO-DESIGN CHALLENGE 2023

Opgradér dine kompetencer inden for grøn omstilling gennem casearbejde og udvid dit netværk

EUs kommende ECO-design forordning er i fokus i dette forløb, hvor det bliver sat i spil i samarbejdet mellem designere og producenter. Der er lagt op til et pro-aktivt udviklingsarbejde, der skaber grundlaget for produkter og services til EU’s markedsplads, som er i gang med en grøn omstilling.

Kan du mærke den brændende platform?

Indenfor de kommende år forventer vi, at de nuværende direktiver for energiforbrugende produkter tilpasses og udbredes til øvrige dele af designbranchen. Europa-Kommissionen har i foråret 2023 åbnet en høring for den kommende arbejdsplan for ECO-design forordningen. Målet er at identificere, hvilke andre produkttyper, der skal tilføjes den nye forordning.

EU stiller krav til producenterne

EU vil altså meget snart stille bæredygtigheds dokumentationskrav til virksomheder, der ønsker adgang til EUs indre marked for møbel- og tekstilprodukter. Hvis virksomheder og designere vil have succes og vækst, skal produkter, services og systemer fremover designes, så de lever op til EUs ECO-design forordning. 

Du arbejder med en konkret case

Vi omdanner ECO-design til en Challenge i 2023, hvor 20-25 udvalgte designere og designvirksomheder introduceres til og arbejder med EU’s krav til fremtidens produkter og producenter. 

Over et tre-måneders forløb vil du, i samarbejde med andre designere, arbejde på en case fra en udvalgt livsstilsvirksomhed. Hvert team består af en casevirksomhed og 3-4 designvirksomheder. Forløbet består af to workshops, mellemliggende gruppearbejde og en afsluttende præsentation i perioden fra august til november 2023. 

Sammen klædes I på til at finde frem til, hvordan ECO-design kan anvendes i casen – og herigennem bidrage til at definere, hvilken betydning ECO-design har for dine arbejdsmetoder som designer og hvilken type produkter, der kan – og bør – sendes på markedet i fremtiden.

Hvad er ECO-Design?

ECO-design er en betegnelse for de krav, EU stiller for energiforbrugende og energirelaterede produkter. Kravene er til for at sikre produkternes minimale miljømæssige aftryk.

ECO-design har især omhandlet forbud mod de mindst energieffektive produkter, da energiforbruget i produkters levetid oftest er den største kilde til miljøpåvirkning. Kravene stilles derfor, for at fjerne de mest miljøbelastende og mindst energieffektive produkter fra markedet.

Kravene er også kendt som Ecodesign-direktivet (2009/125/EC).

Direktivet udbygges med flere produkttyper i nærmeste fremtid. 

IMPACT – HVOR OG MED HVAD GØR VI EN FORSKEL?

Kvantificering af effekt

9. november 2023, kl. 16:30-18:00 (Online via zoom)

I dette webinar introduceres du for EU taxenomien og en metodisk tilgang for identificering af impact. Du skal nemlig have styr på dine effektmålinger, hvis du skal overtale investorer til at satse på netop din idé.

EU sætter via EU taxenomien 6 parameter op for bæredygtigheds indsatser og måling af indsatsers effekt (Impact). EU’s ECO design direktiv anviser en række konkrete producent ansvarsområder. Begge rammesætter hvordan virksomheder konkretiserer og kvantificerer deres tilbuds effekt, og hvor og hvordan de måler og dokumenterer impact.

Men hvad er måleenheden for impact? Det er ikke nemt at måle på effekten af dine produkter, services og processer, men det er ikke desto mindre nødvendigt at kvantificere din impact på en eller anden måde, der giver mening for potentielle investorer, samarbejdspartnere og kunder.

OPLÆGSHOLDERE:

  • Ida MosegaardESG og bæredygtigheds analytiker hos Pension Danmark.

Ida Mosegaard har særligt fokus på aktivt ejerskab, SFDR og EU – Taksonomien hos Pension Danmark. Hun har en baggrund i Political Science fra Københavns Universitet, og en passion for bæredygtighed og ansvarlig finansiering.

Ansvarlige og bæredygtige investeringer er et utroligt vigtigt og spændende område – særligt i disse år, hvor lovgivning og praksis på området er i rivende udvikling for at tackle klima- og biodiversitetskrisen. Min rolle er at dykke endnu mere ned i området hos PensionDanmark, der tager arbejdet med bæredygtige og ansvarlige investeringer seriøst. I mit arbejde trækker jeg på erfaringer fra Planetary en bæredygtig investeringsfond.

  • Richard Georg Engström, Founder & Managing Partner, Impact Business Modeling System™

Richard Georg Engström er en erfaren iværksætter inden for bæredygtige løsninger og rådgiver indenfor impact investing. Siden 1990’erne har han været en del af det internationale ekosystem af forretningsudvikling og innovation. Idag stifter og partner i Impact Business Modeling System™.

MODERATOR:

  • Henriette Melchiorsen, Designer, rådgiver og studielektor ved Det Kongelige Akademi.

Tilmeld dig her

Har du spørgsmål til projektet eller processen kan du kontakte:

Birgitte Markussen
Projektleder, Innovation & Design
Mobil:  22767990
Birgitte@ldcluster.com

ECO-design Challenge 2023 er et projekt under Lifestyle & Design Cluster i  samarbejde med Forbundet Arkitekter og Designere og Design denmark, støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og medfinansieret af den Europæiske Union.

ECO DESIGN FORORDNINGEN

Krav til fremtidens produkter og services. Kan digitale værktøjer hjælpe os til at imødekomme kravene?

14. september 2023 kl. 16:30-18:00 (Online via zoom)

EU er på vej med nye bæredygtigheds dokumentationskrav til virksomheder, der ønsker adgang til EUs indre marked for møbel- og tekstilprodukter. Hvis virksomheder og designere vil have succes og vækst, skal produkter, services og systemer fremover designes, så de lever op til EUs ECO-design forordning.

På dette webinar gennemgås de vigtigste parametre i ECO-Design forordningen, og hvorfor du som designvirksomhed har behov for at interessere dig for EU-lovgivning. Det går stærkt i øjeblikket – EU fremlagde i marts 2022 en Tekstil-strategi og i foråret 2023 er arbejdet med at definere hvilke andre produkttyper, der skal tilføjes den nye forordning påbegyndt.

For at imødekomme den ventede ECO-Design forordnings krav til virksomheder om øget transparens, dokumentation og cirkulære forretningsmodeller, vil oplægget se nærmere på, hvordan digitalisering og nye teknologier kan bruges til dette. Derudover vil kommende lovgivning lægge yderligere pres på erhvervslivet for at arbejde struktureret med data. Derfor kigger vi også på cases, som allerede har taget noget af rejsen og inspirerer til, hvordan I kan komme videre på jeres digitale rejse mod at blive mere ansvarlig virksomhed.

OPLÆGSHOLDERE:

  • Arne Remmen, Professor, Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling ved Aalborg Universitet.

Professor Arne Remmen fra Aalborg Universitet er en af landets førende forskere inden for cirkulær økonomi. Siden han blev færdig som kandidat i samfundsfag og derefter psykologi fra AUC i 1980, har han været med til at udvikle fagområdet og skubbe på en bæredygtig udvikling. Arne arbejder med miljøledelse, cirkulær økonomi, industriel symbiose og bæredygtig forretningsudvikling og er en ledende dansk stemme ind i disse domæner.

  • Heidi Svane, Head of Digital, Lifestyle & Design Cluster.

Heidi er specialist i innovation, teknologier og nye måder at tænke cirkulære forretningsmodeller på. Til dagligt arbejder hun med at bygge bro mellem den akademiske verden og livsstilsbranchen. Blandt andet ved masterclass’s i San Francisco, Sydkorea og Amsterdam til teknologiske eksperimenter med kundedata, metaverse, blockchain, IoT og big data til fremtidige forretningsmodeller eller virtuelle teknologier. Hun har en kandidat i strategi, ledelse og innovation, har drevet selvstændig virksomhed, arbejdet for store industri brands og begået sig som lab agent hos en af Danmarks ældste innovationshuse til i dag at drive forsknings- og udviklingsprojekter i den nationale erhvervsklynge Lifestyle & Design Cluster.

MODERATOR:

  • Henriette Melchiorsen, Designer, rådgiver og studielektor ved Det Kongelige Akademi.

MATERIALESTRØMME

Nyt til nyt – gammelt til nyt

12. oktober 2023 kl. 16:30-18:00 (Online via zoom)

To virksomheder har i dagens webinar et bud på, hvordan vi får materialestrømmene til at flyde. Vi skal høre om The Upcycl, som ’match-maker’ materialer med virksomheder, der kan genanvende dem.

Christoffer er The UPCYCLS mand i København, og kan bidrage med viden indenfor bæredygtighed i produkter og byggeri, produktudvikling og materialer. Christoffer er uddannet på DTU i Design og Innovation, og har flere års erfaring indenfor designbranchen.

Han er på nørdeholdet og sparrer med medlemmerne vedrørende konstruktion, design, materialer og produktion. Derudover kan Christoffer bidrage med bred viden indenfor dokumentation af bæredygtighed.

Næste er en cirkulær design- og byggevirksomhed, der leverer arkitekttegnede skurløsninger i genbrugsmaterialer. Materialerne som bruges i skurene, er recirkuleret kvalitetstræ og teglsten mv. som ellers var gået til forbrænding eller nedknusning.

Det er materialer, der ofte er af højere kvalitet end nutidens nye materialer.

Modellen kræver, at materialerne sorteres og at det oprindelige produkt eller byggeri kan skilles ad. Vi kommer derfor også ind på disciplinen ’Design til adskillelse’ som indebærer helt enkelt, at produkter eller byggerier kan skilles ad og få nyt liv.

Hør hvordan denne model skaber værdi hele vejen rundt.

OPLÆGSHOLDERE:

  • Christoffer Søholm, Materials & Implementation Manager, The UPCYCL

THE UPCYCL matcher og håndterer industriaffalds materialer mellem de industrier, der har dem, og de virksomheder, der kan bruge dem.

Christoffer er The UPCYCLS mand i København, og kan bidrage med viden indenfor bæredygtighed i produkter og byggeri, produktudvikling og materialer. Christoffer er uddannet på DTU i Design og Innovation, og har flere års erfaring indenfor designbranchen.

Han er på nørdeholdet og sparrer med medlemmerne vedrørende konstruktion, design, materialer og produktion. Derudover kan Christoffer bidrage med bred viden indenfor dokumentation af bæredygtighed

  • Niels Jakubiak Andersen, Founder og CEO, Næste

Niels Jakubiak Andersen er uddannet arkitekt og er grundlægger af den cirkulære design – og byggevirksomhed Næste. Niels har i mange år undervist på Det Kongelige Akademi og DTU, samt været partner i tegnestuen Krydsrum Arkitekter.

Hos Næste (naeste.dk) designer og leverer de arkitekttegnede skure af genbrugsmaterialer til professionelle ejendomsejere. Gennem en stærk værdimæssig kultur og cirkulære partnerskaber, ønsker Næste at udvikle nye bæredygtige værdier hos ejendomsejere – og brugere, og samtidig udvikle nye cirkulære samarbejdsformer og arbejdskulturer i byggebranchen.

MODERATOR:

  • Henriette Melchiorsen, Designer, rådgiver og studielektor ved Det Kongelige Akademi.

BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI

Hvad vælger vi til og hvad vælger vi fra?

21. september 2023 kl. 16:30-18:00 (Online via zoom)

Bæredygtighed er svær at kvantificere både for producent og forbruger. Det er derfor vigtigt at udvikle en virksomhedsstrategi indenfor bæredygtighed, som angiver hvad der fokuseres på – og hvad der udelades. Men hvilken strategi er ’bedst’ eller ’mest grøn’ og hvilke certificeringer er relevante for mig og min virksomhed? Og hvad skal man være opmærksom på i forhold til Greenwash, eller er det bedre at ‘Greenhushe’?

Der findes en række anerkendte certificerings- og mærkningsordninger, som udformer hver deres bud på, hvad der er vigtigst og samtidigt konkurrerer om, at de bliver den certificeringsordning, som vælges af producenter og genkendes af forbrugere.

I dagens webinaret bliver du introduceres til hvordan du som virksomhed kan arbejde med at udvikle netop din virksomheds bæredygtigheds strategi. Konkret inspireres du af Kvadrats fokuserede arbejde med virksomhedens bæredygtighedsstrategi og implementeringen af denne. En ambitiøs strategi der styrker Kvadrats position som markedsleder indenfor High End Global Textiles.

OPLÆGSHOLDERE:

  • Morten Hove Tang-Jensen, Co-founder, KissCSR.

Morten har arbejdet med bæredygtighedsdagsordenen i snart 15 år med udvikling og implementering af strategi som omdrejningspunkt. Den første tid i nogle af Danmarks største virksomheder som Novo Nordisk, Novozymes og Ørsted og i de sidste 5 år som partner i konsulentvirksomheden kissCSR, hvor fokus er at gøre virksomheder til en del af løsningen fremfor problemet.

Navnet kiss, som står for ”keep it simple and sincere” understreger deres tilgang til arbejdet med bæredygtighedsstrategi, som kort fortalt skal forankres i forretningsstrategien og være oprigtig og enkel.

  • Philine Kriependorf, CSR manager, Kvadrat.

Som Kvadrats Head of Sustainability leder Philine den strategiske retning inden for bæredygtighed for Kvadrat Group. Hun er styrer Kvadrats køreplan for regnskab og reduktion af drivhusgasser, sætter retningen for virksomhedens principper for Eco-design og udvikling af cirkulære forretningsmodeller.

Hun har tidligere været med til at stifte en digital sundhedsstart-up i Indien i samarbejde med Copenhagen Institute of Interaction Design og arbejde for IKEAs bæredygtige design- og forskningslaboratorium i New Delhi.

MODERATOR:

  • Henriette Melchiorsen, Designer, rådgiver og studielektor ved Det Kongelige Akademi.

LEVETIDSFORLÆNGELSE OG CIRKULÆRE FORRETNINGSMODELLER

26. oktober 2023, kl. 16:30-18:00 (Online via zoom)

I dagens webinar skal vi tage en dyb indånding og først zoome ud for at kaste et blik på de cirkulære forretningsmodeller og systemiske greb, der er nødvendige for at få principperne i den cirkulære økonomi til at fungere. Efterfølgende skal vi høre om en konkret case og her se på, hvordan der er skabt en forretning af at producere og sælge mindre.

Julie Hjort er ansvarlig for Dansk Design Centers arbejde med cirkulær omstilling og skal indvie os i, hvordan man kan udvikle det cirkulære økonomiske mind-set. Det er nemlig muligt at lave en forretning som holder ressourceværdien på højest mulige niveau – så lang tid som muligt og minimerer lækager til lossepladser og affaldsforbrænding. Men cirkulære værdikæder er mere komplekse end de lineære – så hvordan ser de ud? Hvordan designer vi til en ny forbrugeradfærd? Og hvordan designer vi til services og nye cirkulære systemer?

Virksomheden &Shufl har i de senere år gentænkt deres forretningsstrategi og arbejdet med at udvikle deres virke under overskriften ’&Action’. Her arbejder virksomheden med transparens, produktudvikling og genbrug. Vi skal høre mere om den konkrete omstilling samt hvordan interaktionen med kunderne skaber nye forretningsmuligheder og -ideer.

OPLÆGSHOLDERE:

  • Julie Hjort, Direktør for bæredygtig omstilling, Dansk Design Center

Julie driver Dansk Design Centers udviklingsarbejde med bæredygtighed og omstilling til cirkulær økonomi. Dertil har Julie spillet en aktiv rolle i DDC’s udvikling af en designdrevet tilgang til missionsorienteret innovation, som hun har anvendt i DDC indsatser og i eksterne samarbejder med fokus på bæredygtig omstilling.

Julie Hjort har omfattende erfaring med at etablere nye samarbejder på tværs af offentlige og private aktører med henblik på at udvikle nye løsninger og forretnings- og samarbejdsmodeller, der har en positiv påvirkning på både miljø og klima, samfund og økonomi. Centralt for Julies arbejde er skabelsen af meningsfulde interaktioner mellem mennesker, der normalt ikke interagerer; virksomheder, innovatører, byer, teknologiske specialister, beslutningstagere og designere. Her har Julie fokus på, at guide og vejlede virksomheder og organisationer gennem transformation og til at designe nye bæredygtige og cirkulære løsninger på komplekse problemer i eksplorative, designdrevne og tværdisciplinære processer.

  • Kristoffer Brems, arkitekt, medstifter af &Shufl

Kristoffer Brems er uddannet arkitekt og medstifter af &SHUFL, hvor han med en nytænkende tilgang igennem de sidste 10 år har rusket i en til tider lidt konventionel køkkenbranche. Dels ved at introducere IKEA hacket til den danske forbruger og dels med en farverig og legende tilgang til køkkendesign. Han brænder for den grønne agenda og det cirkulære koncept, og hans arbejde er dedikeret til at skabe bæredygtige og innovative løsninger inden for design og produktion af køkkener.

MODERATOR:

  • Henriette Melchiorsen, Designer, rådgiver og studielektor ved Det Kongelige Akademi.

CIRKULÆR ØKONOMI

Genanvendelse af ressourcer

5. oktober 2023 kl. 16:30-18:00 (Online via zoom)

Princippet i cirkulær økonomi er at udnytte vores ressourcer længst muligt på højst muligt niveau. Dette gøres ved at vedligeholde, reparere og genbruge produkter og genanvende vores affald. Det giver god mening, fordi vi herigennem både reducerer vores træk på ressourcer og minimere affaldsmængder.

Cirkulær økonomi-begrebet er blevet bredt kendt i de senere år og affald bliver i højere og højere grad set på som en ressource, der kan genanvendes til nye formål.

I dagens webinar bliver vi klogere på, hvordan Miljøstyrelsen arbejder med at få den danske befolkning til at handle cirkulært.

Hele systemet for ’affald’ er i gang med at blive gentænkt, så ressourcerne ikke afbrændes, men genanvendes.

Kvadrat Really er et eksempel på, hvordan man som virksomhed helt konkret kan gentænke ressourceforbrug og materialedesign med udgangspunkt i et cirkulært tankesæt.

OPLÆGSHOLDERE:

  • Rasmus Eisted, Enhed for Cirkulær Økonomi og Affald, Miljøstyrelsen.

Rasmus Eisted er uddannet Civilingeniør med en Ph.d. i affaldshåndtering og er AC-tekniker ved Miljøstyrelsens enhed for Cirkulær Økonomi og Affald. Rasmus Eisted er en del af enhedens plastikteam og beskæftiger sig til dagligt med genanvendelse på flere niveauer, herunder både mekanisk og kemisk genanvendelse.

Rasmus Eisted har et solidt bredt kendskab til affalds- og genanvendelsessektoren og deltager i arbejdet i flere teams, herunder det internationale arbejde, hvor Rasmus Eisted tager imod udenlandske delegationer og bidrager til de strategiske sektorsamarbejder med udlandet.

  • Wickie Meier, CEO Kvadrat Really

Wickie Meier Engström er direktør, partner og co-founder af Kvadrat Really. Uddannet designer og med et bagkatalog inkluderende design og innovations processer og organisering for private virksomheder, offentlige institutioner og NGO’er . Wickie har tidligere været udviklingschef for INDEX: Design to Improve Life, innovations chef hos Unicef Supply Division og professor i bæredygtig design strategier i Berlin.

I dag har Wickie et professorat på AUP, The American University in Paris, i bæredygtige strategier indenfor mode, samt engagement i udviklingen af EU’s ECO-direktiv indenfor tekstiler og møbler.

MODERATOR:

  • Henriette Melchiorsen, Designer, rådgiver og studielektor ved Det Kongelige Akademi.

IMPACT – HVOR OG MED HVAD GØR VI EN FORSKEL?

Kvantificering af effekt

9. november 2023, kl. 16:30-18:00 (Online via zoom)

I dette webinar introduceres du for EU taxenomien og en metodisk tilgang for identificering af impact. Du skal nemlig have styr på dine effektmålinger, hvis du skal overtale investorer til at satse på netop din idé.

EU sætter via EU taxenomien 6 parameter op for bæredygtigheds indsatser og måling af indsatsers effekt (Impact). EU’s ECO design direktiv anviser en række konkrete producent ansvarsområder. Begge rammesætter hvordan virksomheder konkretiserer og kvantificerer deres tilbuds effekt, og hvor og hvordan de måler og dokumenterer impact.

Men hvad er måleenheden for impact? Det er ikke nemt at måle på effekten af dine produkter, services og processer, men det er ikke desto mindre nødvendigt at kvantificere din impact på en eller anden måde, der giver mening for potentielle investorer, samarbejdspartnere og kunder.

OPLÆGSHOLDERE:

  • Ida Mosegaard, ESG og bæredygtigheds analytiker hos Pension Danmark.

Ida Mosegaard har særligt fokus på aktivt ejerskab, SFDR og EU – Taksonomien hos Pension Danmark. Hun har en baggrund i Political Science fra Københavns Universitet, og en passion for bæredygtighed og ansvarlig finansiering.

Ansvarlige og bæredygtige investeringer er et utroligt vigtigt og spændende område – særligt i disse år, hvor lovgivning og praksis på området er i rivende udvikling for at tackle klima- og biodiversitetskrisen. Min rolle er at dykke endnu mere ned i området hos PensionDanmark, der tager arbejdet med bæredygtige og ansvarlige investeringer seriøst. I mit arbejde trækker jeg på erfaringer fra Planetary en bæredygtig investeringsfond.

  • Richard Georg Engström, Founder & Managing Partner, Impact Business Modeling System™

Richard Georg Engström er en erfaren iværksætter inden for bæredygtige løsninger og rådgiver indenfor impact investing. Siden 1990’erne har han været en del af det internationale ekosystem af forretningsudvikling og innovation. Idag stifter og partner i Impact Business Modeling System™.

MODERATOR:

  • Henriette Melchiorsen, Designer, rådgiver og studielektor ved Det Kongelige Akademi.

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: