Whocopied.me protects this content

Circular Furniture Days 3daysofdesign 2021

Kom og oplev innovative cirkulære løsninger under 3daysofdesign

Dansk møbel- og interiør-design er også i verdensklasse, når det handler om innovative cirkulære løsninger. Se med når Lifestyle & Design Cluster for 3. gang står bag det event, som vi nu kalder “Circular Furniture Days”. Her sætter fokus på cirkulære løsninger under “3daysofdesign” på Designmuseum Danmark 16. – 18. september 2021. 

Dansk design inden for møbel og interiør har gennem generationer haft stolte traditioner for at være unikt og i høj kvalitet.

Det er denne tradition, som 47 brands bygger videre på i forbindelse med eventet Circular Furniture Days, som Lifestyle & Design Cluster afvikler på Dansk Designmuseum fra d. 16.-18. september. Det er 3. gang, vi afvikler et arrangement af denne karakter.

Oplev innovative løsninger, der omfatter genanvendelse af plast fra verdenshavene, plastikflasker eller fiskenet, kreativ udnyttelse af de sidste kvadratcentimeter træ fra møbel-produktion, minimalistisk ressource-forbrug, genanvendt metal og mange andre kreative nyskabelser, der alle har til formål at reducere forbrug og spild eller at genanvende og genbruge materialer.

I de kommende år vil Lifestyle & Design Cluster hjælpe endnu flere virksomheder med at omstille deres forretningsmodel i en mere bæredygtig retning. Heldigvis er mange møbel- og interiørvirksomheder godt i gang – og Circular Furniture Days kommer til at emme af inspiration og konkrete cirkulære succeser inden for temaerne “Cirkulært design”, “Produktion og distribution”, “Brug”, “Genanvendelse og genbrug” samt “Materialer/sourcing”.

Program

I forbindelse med Circular Furniture Days etableres desuden Speakers Corner med “talks” og engagerende debatter, hvor der sættes fokus på aktuelle emner målrettet møbelindustrien. Her kan man møde og høre om inspirerende first-mover- og disrupter-virksomheder, der kan påpege cirkulære brændpunkter og en vej til løsning af disse, ligesom brands præsenterer sig selv.

Du vil desuden på stedet kunne tilmelde dig guidede rundture i den række af “Speaker’s Circles”, hvor virksomhederne præsenterer deres produkter.

Se det fulde program her og book pladser på forhånd, da der er begrænsede pladser.

Åbningstider

Circular Furniture Days vil være åben med gratis adgang for både fagfolk og offentligheden generelt.

  • Torsdag d. 16. sep. kl. 9.00-17.00
  • Fredag d. 17. sep. kl. 9.00-17.00
  • Lørdag d. 18. sep. kl. 10.00-14.00

Adresse: Design Museum Danmark, Bredgade 68, 1260 København

Fredag Pressetur

3daysofdesign er årligt dansk design event, der skaber en platform til at vise nye koncepter indenfor design til livsstil, møbler, lys og interiør. Du kan læse mere om eventet, på deres hjemmeside her

Skovby Møbelfabrik

Skovby møbelfabrik billede 1

Forbo Flooring

Forbo Flooring billede 3

PUUF

PUUF billede 4

Møbel Copenhagen

Møbel Copenhagen billede 1

TimberNest

Timbernest billede 3

Genfärd

Genfærd billede 1

Mater

Mater billede 3

Applicata

Applicata billede 4

We Do Wood

We Do Wood billede 1

Nina K Ekman

Nina K Ekman billede 2

Dansk Wilton

Dansk Wilton Billede 4

Stelton / RIG-TIG

Rigtig billede 3

Carpenter CPH

CarpEnter cph billede 1

Better Weather

Better Weather billede 1

Flid Tools

Bettina Schori billede 3

Sofacompany x Sheworks

Sofacompany billede 1

Nordicbydesign

nordicbydesign billede 2

Hans Sandgren Jakobsen

Hans Sandgren Jakobsen billede 4.2

Rug Solid

Rug Solid billede 2

Mogens Hansen

Mogens Hansen billede 3

Warm Nordic

Warm Nordic billede 1

Relife

Dansk Wilton Billede 5

furnipart

Furnipart billede 2

Kvist Industries

Kvist billede 5

AKUART

Akuart billede 3

Bettina Schori

Bettina Schori billede 5

Letzleather

Letzleather billede 2

WallPipe

Wallpipe billede 5

Wehlers

Wehlers billede 2

Dencon

Dencon billede 2

Rosendahl Design Group

Rosendahl Design billede 3

Recollector

Recollector billede 1

Ahm og Lund

Ahm & lund CFD billede 1

Ferm Living

Ferm Living billede 7

PP Møbler

pp møbler billede 4

SPOOR

Spoor billede 4

Embacco Lighting

Bettina Schori billede 2

Innovation Living

Innovation Living billede 1

Anne Mygind

Anne Mygind billede 4

Fredericia Furniture

Fredericia billede 2

Arvestykke

Dencon billede 1

Design Rocket

Design Rocket billede 3

Randers+Radius

Randers+Radius billede 1

Design Studio Lars Vejen

Design Studio Lars Vejen billede 5

Recycled Materials – best case use for popular materials

Hvordan kan interiørvirksomheder arbejde med genbrug og affaldsmaterialer? Vi inviterer fire banebrydende møbelvirksomheder til at tale om, hvordan de fandt den bedste måde at genbruge et materiale på. De deler deres genbrugsrejse fra idé til færdige produkter – genbrug er sjældent en lineær rejse, men disse virksomheder vil dele fordelene – og de erfaringer, de har lært undervejs. Men én ting er at bruge genbrugsmaterialer, en anden er genbrug af eget affald – til dette perspektiv inviterer vi affaldsmateriale-virksomheden The Upcyl til at dele deres perspektiv på, hvordan virksomheder kan skabe værdi med deres eget affald.

Talere: Jaye Buchbinder, produktudviklingsingeniør hos EMECO; Solveig Kolstad, medstifter af FLID Tools; Maria Fryd, medstifter og ejer af Wehlers; Wickie Meier, direktør og partner hos Really; Rikke Ullersted, stifter af The Upcycl

Moderator: Gabriella Constantinou, research assistent og materiale ekspert hos Lifestyle & Design Cluster

Recycled Materials – best case use for popular materials

Capital for green innovation – how interior brands can attract investments

Der er pres på livsstils- og interiørbrands for at begynde deres cirkulære overgang, men det kan være en bekostelig affære – og vil indsatsen blive belønnet af investorer? Det er det, vi undersøger i denne tale, hvor vi inviterer investorer og forretningsfolk til at dele, hvad de værdsætter, når de leder efter investeringer, og hvordan de rangerer grøn innovation og cirkulær praksis. Hvilke handlinger og motiver leder de efter, når de vælger investeringer, og hvor ser de fremtiden indenfor grønne investeringer og livsstilsvirksomheden?

Talere: Mikkel Skott Olsen fra Danske Bank The Hub; Linda Høibye, Danmarks Grønne Investeringsfond 

Moderator: Kim Hjerrild, Head of Circular Economy hos Lifestyle & Design Cluster

Capital for green innovation

What comes after circular economy? Intro to regenerative business

Danske interiør- og møbelbrands omfavner cirkulær praksis, men en ny bevægelse kommer allerede stærkt. Regenerering -praksis med at genopbygge vores planet, vores økosystemer og vores samfund. At give mere end vi tager og bruge forretning som en netto-positiv kraft.

Vi vil høre fra tankeledere på området og danske møbelvirksomheder, der allerede omfavner de regenerative principper.

Talere: Laura Storm, Regenerative Business & Leadership, Regenerators.co, ekspert giver en 15 minutters keynote om regenerative forretningspraksis. Herefter følger en debat mellem Laura Storm og Ditte Lysgaard, Managing Partner hos Lendager og Jesper Panduro, adm. direktør hos Skagerak.

Moderator: Johanne Stenstrup, cirkulær økonomi projektmedarbejder hos Lifestyle & Design Cluster

18. september kl. 11: What comes after circular economy? Intro to regenerative business

Engage your customers in circular economy transition

Ved implementering af cirkulære økonomi -initiativer har virksomheder svært ved at kommunikere disse initiativer og den merværdi samt de ekstra omkostninger, det medfører. I denne tale undersøger vi, hvordan frontløbende brands engagerer forbrugerne i denne overgang, for at skabe opmærksomhed og efterspørgsel efter mere cirkulær praksis.

Talere: Henrik Taudorf Lorensen, grundlægger og adm. direktør hos Takt; Anne Krogh – Country Marketing and Consumer & Customer Insights Manager hos IKEA; Anja Bisgaard Gaede, Trend & Consumer specialist hos SPOTT; Kristoffer Ravnbøl, Co-founder af Naboskab

Moderator: Betina Simonsen, Direktør hos Lifestyle & Design Cluster

Engage your customers in circular economy transition

Læs kataloget her:

Maria Hørmann
Projektleder, cirkulær økonomi
Mobil: 40354043
mah@ldcluster.com

 LinkedIn

Vurderingskriterier

Circular Furniture Days skal præsentere de ypperste eksempler på cirkularitet i den danske møbel- og interiørbranche. I et åbent “call” vil vi derfor finde frem til de gode cases fra branchen og dermed de produkter og virksomheder, der er bannerførere i den grønne omstilling.
Circular Furniture Days vil blive sammensat ud fra en ambition om at skabe en sammenhængende fortælling, som bedst muligt kan belyse de forskellige kvaliteter og potentialer, der er forbundet med cirkulær økonomi i møbler.

Lifestyle & Design Cluster kuraterer deltagerne ud fra nedenstående kriterier. Det er ikke et krav, at ALLE cirkulære elementer er sat i spil, men jo flere cirkulære løsninger, der er indarbejdet i produktets fulde værdikæde – fra design, materiale og produktion til distribution og genanvendelse – jo bedre.

Produktets cirkularitet
Har virksomheden arbejdet ambitiøst med designfasen af produktet og her fokuseret på materiale- og ressourceoptimering? Dette kan for eksempel bestå i:

  • Genanvendte materialer og upcycling – der er i produktet brugt restressourcer fra en anden industri, eller der er genanvendte materialer på en ny og innovativ måde.
  • Organiske eller fornybare materialer – der er valgt materialer som er organiske og/eller er fornybare.
  • Design til lang levetid – produktet er som udgangspunkt produceret med fokus på lang levetid
  • Design for disassembly – produktet er designet, så materialerne kan skilles ad og bruges igen eller dele kan udskiftes/repareres.

Cirkulære løsninger omkring produktet
Har virksomheden udviklet cirkulære løsninger omkring produktet, der forlænger dets levetid i brugsfasen? Dette kan for eksempel bestå i:

  • Udlejning, pant eller flerbrugsmodeller – at produktet lejes ud i stedet for at blive solgt, eller en pant-ordning – begge sikrer videresalg eller materialegenanvendelse.
  • Gensalg – der arbejdes med gensalg via egne salgskanaler/andre platforme.
  • Take-back system, redesign/genbrug – produktet tilbydes taget retur efter brug og sikres hermed et nyt liv via genbrug, redesign/opgradering og videresalg – eller via genanvendelse af materialer og komponenter.
  • Forlænget levetid gennem service, vedligehold og reparation der hører en reparationsservice til produktet – herunder måske online guides, workshops.

Virksomhedens cirkularitet og løsninger
Opererer virksomheden generelt ud fra en udviklet cirkulær forretningsplan, og er der igangsat energi- og ressourceoptimerende tiltag, der støtter op om de cirkulære produkter? Dette kan for eksempel bestå i:

  • Ressource- og energioptimering – produkterne er produceret ved hjælp af vedvarende eller fornybar energi. Der er optimeret på materialeudnyttelse, der mindsker spild i produktionen, eller distributionen af produkterne er tænkt grøn.
  • Ordreproducerende og customization – virksomheden er ordreproducerende – der produceres kun præcis de produkter som sælges (made to order)
  • Relokalisering – hele eller dele af sourcing eller fremstillingsprocessen er flyttet tættere på Danmark, distributører og / eller kunderne.
  • Digitalisering – virksomheden bruger nye innovative og teknologiske løsninger til at optimere produktion, drift, salg og distribution      samt skabe transparens i produkter og materialer.

Nyhedsværdi
De udstillede genstande skal have en form for nyhedsværdi. Det skal være nye møbler, produkter eller løsninger som er udviklet og sat i produktion inden for de seneste par år – eller være tæt på at blive det. Ved sidstnævnte skal virksomheden have et par år på bagen.

Fra en lineær til en cirkulær forretningsmodel:

I fremtiden skal den lineære erstattes af en mere cirkulær forretningsmodel, hvor for eksempel møbler er langtidsholdbare og lette at reparere. Cirkulært vil også være, at de materialer, der benyttes, er rene og bæredygtige og møblet efter endt brug kan blive til materialer, som kan genanvendes igen og igen. Den teknologiske udvikling indenfor materialer (biomaterialer, genanvendelse af materialer uden tab) løber hurtigt, og inden længe vil vi formentlig se de første fuldt cirkulære produkter. Med det fokus, der er på klima, biodiversitet og sundhed, kan virksomheder, som favner de nye muligheder fuldt og helt, opnå et betydeligt kommercielt forspring.

Circular Furniture Days omhandler møbler og interiør, eller løsninger omkring disse, som på den ene eller anden måde ligger inden for den cirkulære økonomi. Det kan være produkter som for eksempel:

  • er produceret af genanvendte, overskuds-, og/eller organiske materialer
  • er produceret ved hjælp af vedvarende eller fornybar energi
  • er designet til at kunne holde
  • er lette at reparere og renovere
  • er designet til at blive skilt ad, så materialerne kan genanvendes
  • lejes ud i stedet for at blive solgt
  • har komponenter, som kan genanvendes i andre processer eller produkter
  • er en del af en take-back-ordning, der sørger for at produkter eller materialer kan indgå i nye produkter/løsninger.

Mangler du inspiration og viden til at komme i gang med cirkulær økonomi og den grønne omstilling?

Så er projektet Grøn Cirkulær Omstilling (GCO) netop noget for dig.

Grøn Cirkulær Omstilling er et nationalt projekt som bredt og på tværs af industrier udvikler og implementerer grønne og cirkulære forretningsmodeller i danske små og mellemstore virksomheder. Projektet varer fra 2019 til 2022 og har løbende ansøgningsfrister til både individuelle forløb som en enkelt virksomhed ELLER kollektive forløb med fokus på en bestemt branche.

Projektet er finansieret af EU og består af 17 partnere, heriblandt landets erhvervshuse. CLEAN og Lifestyle & Design Cluster er operatører.

Kom og oplev design der tegner en mere cirkulær fremtid
Mød innovative møbel- og interiørbrands på Circular Furniture Days under 3daysofdesign

Kom og oplev møbler og interiør af opsamlet plast fra havene.
Bliv inspireret af kreative design- og produktionsløsninger med fokus på genbrugsmaterialer, adskillelighed, reparation og genbrugelighed for forlængelse af produktets levetid.
Få fyldt vidensdepoterne op, når inspirerende speakere fortæller om deres erfaringer og resultater.
Alt det og meget mere sker, når den nationale erhvervsklynge Lifestyle & Design Cluster fra d. 16. – 18. september slår dørene op til Circular Furniture Days.

  • Venue: Designmuseum Danmark i Bredgade 68, København
  • Åbningstider: Torsdag & fredag 9.00-17.00, lørdag 10.00-14.00 – Der er gratis adgang.

Eventet er en del af 3daysofdesign, og på Designmuseum Danmark vil der være 47 innovative og nytænkende brands.

Speaker’s Corner

Under Circular Furniture Days sættes fokus på aktuelle emner i en række debatter og talks. Her kan man møde og høre om inspirerende first-mover- og disruptervirksomheder, der påpeger cirkulære brændpunkter og en vej til løsningen af udfordringerne.

Speaker’s Circle

Derudover vil der være guidede rundvisninger, hvor besøgende kan møde alle de medvirkende brands og høre dem præsentere deres cirkulære idé, forretning eller tiltag. Da udstillingen fremviser produkter og løsninger fra 47 virksomheder, har vi delt den
guidede tur i to.

➡ Se det fulde program og tilmeld dig her

English

Experience designs which point towards a circular future

Meet innovative furniture and interior brands at Circular Furniture Days during 3daysofdesign

Come and experience furniture made from the plastic that would otherwise pollute the oceans.

Get inspired by creative designs and production solutions for recycled materials. Listen to inspiring speakers talk about their experiences and results.

All that and much more happens when Lifestyle & Design Cluster opens Circular Furniture Days september 16.-18.

  • Venue: Designmuseum Danmark in Bredgade 68, Copenhagen.
  • Opening hours: Thursday & Friday 9.00-17.00, Saturday 10.00-14.00 – Admission is free.

The event is part of 3daysofdesign, and features 47 innovative brands.

Speaker’s Corner

During Circular Furniture Days, several current topics, will be discussed. You will have an opportunity to hear from inspiring first-movers and disruptive companies. They will point out circular economy hotspots and opportunities based on their experiences.

Speaker’s Circle

Meet the companies exhibiting at Circular Furniture Days during this guided tour, where each company will present their circular ideas, business and product. As Circular Furniture Days presents products and solutions from 47 companies in total, we have split the guided tour up in two.

➡ See the program and sign up here

KONTAKT OS

Afdelinger i Jylland
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
> Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
E-mail: info@ldcluster.com

Sylab
Marsvej 6
7430 Ikast
E-mail: sylab@ldcluster.com
Afdeling i København
BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 B1, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: