Holdbarhed: Oversigt & Implementering
Dato: xxxx
Link til tilmelding: xxx
Projektet ”Holdbarhed: Overblik og Implementering” vil undersøge og kvalificere holdbarhedsstandarter på beklædning.
Vi vil gøre dette med afsæt i samspillet og sammenhængen imellem et produkts fysiske, funktionelle og emotionelle holdbarhed og med blik for hvilken rolle ”holdbarhed” potentielt spiller eller kan spille i den enkelte virksomheds forretningsmodel.
Projektets undersøgelse laves i overensstemmelse med EU-retningslinjer og forberede virksomhederne på rapporteringskrav i det Digitale Produktpas.
Projektet har opstart i januar 2024 og afsluttes i december 2024. Projektet ledes af Det Kongelige Akademi i samarbejde med KEA og Ålborg Universitet under CØ Partnerskabet / LDC Cluster.
Virksomhedsdeltagelse
For at få indblik i og kvalificere holdbarhedsstandarder i beklædning er et tæt samarbejde med branchen en altafgørende faktor for projektets vidensopbygning samt formidling.
Projektet ønsker derfor at invitere i alt 15 virksomheder med i projektet. Hver virksomhed forventes at levere i alt 45 timer på projektet i perioden 1. januar 2024 – 31. dec. 2024.
Aktiviteter
Den enkelte virksomheds timer vil blive fordelt imellem deltagelse i vidensopbygning, dialog og vidensformidling.
Vidensopbygning
Deltagelse i f.eks. interview (foretaget af videns partnerne); undersøgende dialog og arbejde med konstruktion; mini-workshop på tværs af flere projektpartnere med det formål at undersøge og diskutere ”holdbarhed”; arbejde med egen design strategi og forretningsmodel i henhold til ”holdbarhed”; deltagelse i vidensoplæg, f.eks. om EU-retningslinjer og det Digitale Produktpas.
Vidensformidling
Med afsæt i vidensopbygningen vil projektet udarbejde et hybrid vidensformidlingsforløb som vil finde sted i efteråret 2024. Vidensformidlingsforløbet vil hovedsageligt finde sted online og designes således at det vil give den enkelte virksomhed mulighed for at arbejde med egen bæredygtigheds- og holdbarhedsstrategi. Forløbet vil give den enkelte virksomhed inspiration og konkrete metoder til at arbejde med holdbarhed i egen forretningsmodel. Forløbet vil inkludere en blanding af faciliteret selvstudie, online undervisning på 1-2 timer, gruppearbejde samt en afsluttende workshop.
Deltagelse i projektet vil give jeres virksomhed følgende:
- Dialog- og vidensfællesskab indenfor holdbarhed
- Nuanceret indblik i ”holdbarhed,” som står centralt i EU’s strategi omkring cirkulære og bæredygtig tekstil- og modeindustri
- Dedikeret tid til at udforske og arbejde med holdbarhed i dialog med projektpartnere
- Viden omkring EU-retningslinjer og rapporteringskrav i det Digitale Produktpas
- Metoder til at arbejde med holdbarhed i samspil med egen forretningsmodel
Har du spørgsmål vedr. projektet kontakt:
Kirsti Reitan Andersen, Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, på mail: kian@kglakademi.dk