Vi er flyttet fra vores gamle adresse på Marsvej i Ikast og er fra 2023 blevet en integreret del af tekstilværkstederne på VIA Design, Birk Centerpark i Herning.
Fokus er fra i år primært iværksætterforløb og prototyper, men kontakt os gerne for spørgsmål vedr. produktion af cirkulære tekstilprojekter
Et eksperimenterende lab
Det er den korte beskrivelse af Sylab, som blev stiftet af Lifestyle & Design Cluster tilbage i maj 2016. Etableringen af Sylab skete blandt andet med henblik på at skabe potentiale for sy-produktion i Danmark igen. I løbet af 1990’erne forsvandt omkring 20.000 jobs fra tekstilbranchen på baggrund af outsourcing til lavtlønslande, men stigende fokus på bæredygtighed har de senere år skærpet livsstil- og modebranchens interesse for lokal produktion.
Siden 2016 har Sylab gennemgået flere tilpasninger for netop at kunne servicere de behov som vi oplever at vores kunder og dialogvirksomheder har efterspurgt. Igennem tiden har Sylab hjulpet mange både store og mindre virksomheder videre med deres projekter. Vi er blevet klogere på de udfordringer en dansk produktion kan have og samtidig er vi blevet opmærksomme på en stor efterspørgsel fra nyopstartede iværksættere, som søger hjælp og sparring i deres proces.
Sylab er leveringsdygtig i prototypeudvikling hvor vi giver nyopstartede iværksættere mulighed for at få syet små kollektioner, prototyper, samt få vejledning i optimering af sy-tekniske processer og designs.
Som iværksætter har du mulighed for at blive tilkoblet et forløb, hvor du/i kan modtage vejledning som tilpasses jeres specifikke projekt. Et sådan forløb starter typisk med et møde, hvor vi gennemgår jeres behov. Herefter planlægger vi sammen hvordan vi bedst hjælper jer videre i processen. Vejledningen kan herefter omhandle emner som: sy-tekniske processer og optimering, visuelt designudtryk, redesign/upcycling, materialeforståelse mm.
Vi hjælper iværksættere der på den ene eller anden måde arbejder med tekstiler indenfor livsstil- og modebranchen.
Sylab er som projekt under Lifestyle & Design Cluster ikke en almindelig lønsystue: Vi arbejder på flere fronter og eksperimenterer bl.a. i samarbejde med Aalborg universitet med udviklingen af en sy-robot.
Vi har fra 2023 et tæt samarbejde med VIA Design i Herning og kan i flere sammenhænge danne bro imellem projekter og deres tilknyttede studerende.
Sylab arbejder tæt sammen med Tekstilsymbiose Herning og naturligt er arbejdet rettet mod cirkulærer udviklingsprojekter. Står din virksomhed med et spændene og cirkulært projekt eller god idé til et projekt hører vi meget gerne fra jer.
Da vi er et eksperimenterende udviklingsprojekt, kan vi ikke oplyse generelt om vores kapacitet, men tager løbende stilling til hver opgave.
Vi oplever en stor diversitet i de projekter og virksomheder vi arbejder med. Ingen forløb er derfor ens. Send os gerne en e-mail der beskriver dit projekt, så tager vi en snak og ser om der kan skabes en god synergi.
Kontakt
Åbningstider: mandag-onsdag kl. 8.00-16.00
Adresse: Birk Centerpark 38, 7400 Herning
Nickie Geneser Bach
Systueleder for Sylab
Mobil: 71908922
nickie@ldcluster.com
LinkedIn
Frank Engelbrecht
Projektleder, cirkulær økonomi samt SDG ansvarlig
Tlf. 9616 6201
Mobil: 2174 0020
frank@ldcluster.com
LinkedIn
Cases
Hos Sylab er vi rigtig glade for vores samarbejde med Capeesh Supply, hvor vi netop har afsluttet et spændende projekt med upcycling som omdrejningspunkt.
Capeesh er et modebrand som leverer skisportstøj til en niche indenfor freestyle skisporten med deres hovedmarked i Norge, USA og Canada. Deres vision er at skabe et fællesskab af skiløbere der tør følge deres drømme og derigennem inspirere andre ved at skabe et univers af tøj, events og videoer, som de kan benytte sig af og få støtte fra. De arbejder for at få freestyle skiløb tilbage til rødderne ved at fokusere på aspekterne ved at have det sjovt og udtrykke sig selv derigennem. De designer funktionelt tøj og tilbehør til en målgruppe der ønsker at blive inspireret og skille sig ud.
I 2021 modtager Capeesh Supply en sending af skibukser fra deres producent i udlandet. Skibukserne levede desværre ikke op til deres kvalitetskrav da flere lynlåse ikke fungerede korrekt. En sending som denne er en kæmpe ærgrelse for en virksomhed i vækst og ikke mindst for en virksomhed som i stor grad ønsker at have en ordentlig produktion.
I stedet for at kassere skibukserne blev de i en periode sat på tænkepause indtil de i 2023 blev hevet frem fra lageret og blev til kernematerialet for et nyt og rigtig spænende produkt.
Igennem Capeeshs stærke fællesskab af skiløbere var de blevet inspireret til at forvandle disse skibukser til nye crossbody tasker. Denne idé blev starten på mødet imellem Sylab og Capeesh.
Igennem Sylab blev forskellige designforslag udforsket og fysiske prototyper blev udviklet for at sikre størrelsen og funktionen på det nye produkt. Efter nøje overvejende tilpasninger blev produktionen af 90 upcyclede tasker sat i værk. I produktionen kunne et par skibukser omdannes til to nye tasker, hvor flere af de oprindelige detaljer kunne genbruges. På den måde sikrede Capeesh at deres design identitet blev videreført samtidig med at produktionen sikrede et minimalt materiale spild.
Ved Sylab inddrager vi i produktioner som disse studerende fra VIA University College i Herning, som en del af produktionskapaciteten. Her får de studerende mulighed for at komme helt tæt på processen bag en produktion og få hænderne med i arbejdet. Det er et fantastisk samspil som giver værdi for alle parter. I dette tilfælde har Sylab stået for produktionen sammen med Ida, Cornelia og Anders som studerer henholdsvis fashion- og tekstildesign.
De færdige tasker blev vel modtaget i Capeeshs fællesskab af skiløbere og den sending af skibukser der i 2021 stod til at skulle kasseres, har nu i 2023 fået nyt liv og er kommet i brug. Det synes vi er fantastisk!
Pressemeddelelser og cases
- Sylab genopliver brugte tekstiler
- Sylabs ordrebøger bugner
- Sylab udvider og søger nye iværksættere
- Sylab del af socioøkonomiske tiltag i Region Midtjylland
- Iværksættersystuen Sylab fylder to år
- År to for Sylab-designere: Der begynder at ske noget
- Sylab-designer fik fed feedback på Designers Nest
- Sara Ditlev fra Sylab repræsenterer Danmark i thailandsk talentshow
- Sylab-designer viser industri-kritisk modekollektion i London
- Sylab-iværksættere flyver fra reden
- Robotterne kommer – også i Sylab
- Sylab-designer håndplukket til ANYbody-udstilling
- Sylab-designere samarbejder med slowfashion-designer
- Made in Denmark – nye brands fra SYLAB på CIFF-modemesse
- Åbent hus og modeshow hos Sylab d. 23.11
- dr.dk
- retailnews
- wood-supply
- Jeg får tics, når nogen smider tøj ud
- JC vintage
Dansk modeproduktion – hvordan? Onsdag d. 8. juni 2022
Onsdag d. 8. juni 2022 faciliterer Sylab en diskussion om at satse på danskproduceret design og hvordan man eventuelt kan lykkedes med det. Vi har inviteret oplagte kandidater til at præsentere mulige metoder og dele ud af deres erfaringer.
SigLund er et cirkulært fashion brand etableret i 2022 som fokuserer på upcycling af kasserede tekstiler fra Elis Danmark som de udvikler high end produkter fra. Rikke Liebetrau og Mathilde Sigaard bag SigLund vil fortælle om deres iværksætterrejse som de stadig er på.
Nina Buch, stifter af Buch Couture stiller sin flotte butik til rådighed for aftenen og vil ligeledes bidrage med hendes erfaringer som selvstændig designer og skrædder, med produktion fra hendes eget atelier.
Med dette arrangement håber vi at skubbe en diskussion i gang, hvor vi kan dele erfaringer om dansk produceret design og de udfordringer man møder – positive som negative.
Hvornår: Onsdag d. 8. juni kl.17.00 – 19.00
Hvor: Aarhus, Vestergade 8 – Buch Couture
Tilmeld dig her: https://lnkd.in/etKuPa8
Seminarrække 2021:
Sylab afvikler en række seminarer for iværksættere, hvor indholdet retter sig mod de udfordringer, du kan møde som “start up” inden for modebranchen.
- 1. seminar, “Cirkulær økonomi og grøn omstilling” (afholdt d. 18. maj 2021 kl. 9-11).
Her gav projektledere med stor erfaring i den grønne økonomi og grønne materialer deres bud og anvisninger.
- 2. seminar, “Brand dit brand” (afholdt d. 28. september 2021 kl. 10-12).
Sylab tilbyder et seminar til iværksættere, hvor du bliver introduceret til værktøjer og platforme, som du kan bruge, når du skal brande dit brand. Det bliver en blanding af seminar og workshop, hvor du gerne skal få nogle praktiske redskaber med hjem i tasken.
Opbyg dit brand på so-me
Lær hvordan du skinner igennem på de sociale medier og kommer ud med dine budskaber – og dine produkter. Projekt-medarbejder Johanne Stenstrup, Lifestyle & Design Cluster, har en baggrund som iværksætter og formidler og skabte en sund forretning næsten udelukkende gennem organisk reach. Hør om personlig branding, storytelling og hvordan du lærer at elske at promovere dig selv – og dine produkter.
Du skal bare lære fire ord
Kommunikation er et praktisk håndværk – og du kommer langt med nogle få værktøjer – og fire nøgleord.
Kommunikationsansvarlig i Lifestyle & Design Cluster, Steen Ancher, har en meget lavpraktisk tilgang til, hvordan du bedst kommunikerer til kunder og til traditionelle medier. Han trækker på erfaringer som freelancer, erhvervs-journalist og kommunikations-chef.
Workshop:
Konference om robotteknologi den 27. november 2018:
- Pete Santoro: Redesining the textile supply chainTardigrade Tactical: Design, automation and experiences with defence textile production
- VIA Design: Fashion 4.0 & Digitisation & Industry 4.0
- Gerardo Aragon-Camarasa, University of Glasgow: Cloth Perception & Manipulation
- Læs mere om udviklingen af syrobotten – udfordringer og muligheder
- Program for SYLAB-konference 27.11.2018
Modeshow den 23. november 2016:
Åbning den 23. maj 2016:
Masterclass den 23. oktober 2014:
Netværksgruppen ‘Mode og tekstilproduktion’ er et forum der samler alle, der ønsker at udveksle og dele erfaringer omkring lokale produktionsmuligheder i Danmark.
Netværksgruppen udspringer af aktiviteten: ‘Masterclass: Design, håndværk og insourcing af produktion’, som havde til opgave at belyse de muligheder, der ligger i at insource produktion inden for modebranchen med særligt fokus på at etablere partnerskaber i branchen.
Masterclassen blev afholdt d. 23. oktober 2014 på Kunstakademiet i København og havde ud over deltagelse af Uddannelses – og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen også besøg af en række eksperter på området. Her var bl.a. Nana Aganovich & Brooke Taylor fra det parisiske modehus Aganovich, der delte ud af deres erfaringer om, hvad det har betydet for deres virksomhed, at de har indgået samarbejdsaftaler med et lokalt produktionssted i Frankrig.
Blandt de danske eksperter blev der også udvekslet erfaringer, tanker og visioner om lokal tekstilproduktion i Danmark, og her var bl.a. indlæg fra Lifestyle & Design Cluster, Dansk Mode og Tekstil og WEAR.
Præsentations video
Sewbot in action making a shirt and pillow cover
Se Sy-robotten sy SANDERMANNs nye ROBOTTA-tee