Blockchain, IoT, Reseller
Hvordan kan fremtidens cirkulære designprincipper møde ny teknologi og sammen understøtte en bæredygtig skalering af gensalgsmarkedet?
Hvordan kan fremtidens cirkulære designprincipper møde ny teknologi og sammen understøtte en bæredygtig skalering af gensalgsmarkedet?
Copenhagen Business School, Alexandra Instituttet, Det Kongelige Akademi og Lifestyle & Design Cluster undersøger, hvordan fremtidens cirkulære designprincipper kan møde ny teknologi og sammen understøtte en bæredygtig skalering af gensalgsmarkedet. Projektet er en del af TRACE
Der ses et stigende behov for at stimulere cirkulær økonomi i mode-og tekstilbranchen, herunder gensalg. En skalering af gensalg af mode kan skubbe til længere brugsfaser af tøj, reducere spild af tøj, presse på for bedre kvalitetstøj og reducere tekstilspild af dårlig kvalitet – alt sammenafgørende for at sikre vigtige klimamål, herunder visionen om, at det sekundære marked skal generere 80-90 % af virksomheders indtægt i 2050. Dette projekt tager de første indledende skridt i denne retning.
Projektet understøtter den cirkulære fremtid som modebranchen er nødt til at bevæge sig mod, hvor der produceres mindre og bedre, der kan skabe værdi i længere tid. Derfor vil projektet hjælpe modevirksomheder med at forstå, hvordan deres produkter skaber værdi både brugsmæssigt og økonomisk, så de fra start kan udvikle og producere mere langtidsholdbart design. Herunder er en undersøgelse af forbrugeradfærd og pengestrømme på det nuværende gensalgsmarked essentielt for at forstå fremtidens designprincipper i relation til det voksende sekundære marked.
Kan gensalgsmarkedet skaleres
Foruden dette ser projektet ind i, hvordan gensalgsmarkedet kan skaleres på en bæredygtig og holdbar måde. En skalering af gensalgsmarkedet kræver blandt andet sporbarhed af individuelle beklædningsgenstande og dette forudsætter teknologi til at lokalisere og formidle enkeltstående produkter på gensalgsmarkedet, samt en dybere forståelse af værdiskabelse og markedsmekanismer på dette sekundære marked. Det kan teknologi som blockchain og IoT bidrage til – men skal teknologien anvendes effektivt og integreres i eksisterende systemer kræver det betydelig teknologisk viden. Dette gør overgangen til brug af blockchain og IoT svær for især små og mellemstore virksomheder, hvilket projektet forsøger at imødekomme igennem test af teknologiske løsninger sammen med modebrands for at validere de bedste sporingsløsninger til gensalg.
Gensalg som alternativ til fast fashion
Gensalgsmarkedet er umodent globalt, men vurderes at overhale udviklingen, der ses i markedet for fast fashion allerede i 2030. Dog er Danmark allerede foran på gensalg i EU, da 9% af danske forbrugeres indkøbte tøj er brugt mod 5% i andre EU-lande. Ved at være proaktive og undersøge smart implementering af teknologi kombineret med dyb forbruger- og markedsindsigt kan danske virksomheder stå i spidsen for udviklingen af løsninger, der inkorporerer danske og europæiske præferencer i standardiseringsprocessen frem for at blive underlagt udenlandske systemer.
Hvordan kan virksomheder deltage i projektet?
Som virksomhed kan I deltage i projektet på to måder: Som partnervirksomhed eller som deltagervirksomhed i uddannelsesforløbet.
PARTNERVIRKSOMHED
Som partnervirksomhed kommer I helt tæt på projektet og vil derfor få mulighed for at bidrage med indsigter og ideer til den løbende forskning. Partnervirksomheder bidrager med data og/eller timer i projektet, hvilket bl.a. centreres om cases og fire workhops over de næste to år. Her får jeres virksomhed:
Som deltager i projektets uddannelsesforløb, bliver I indrullet i forskningsprojektet med fokus på at opbygge ny viden og next practise. Igennem fire uddannelsesdage over de næste 2 år får I adgang til den nyeste forskning indenfor sammenhængen mellem cirkulært design, IoT, Blockchain og gensalgsmarkedets dynamikker.
Tilmeld dig de fire moduler i uddannelsesforløbet nedenfor. Vi lægger op til, at man tilmelder sig alle moduler for at få den bedste synergi mellem de forskellige temaer (OBS: Der er begrænsede pladser)
Gensalg
Fashion brands
Furniture Interior
Suppliers
Jan Damsgaard, Copenhagen Business School, damsgaard@cbs.dk
Thomas Jensen, Copenhagen Business School, tj.digi@cbs.dk
Else Skjold, Det Kongelige Akademi, eskj@kadk.dk
Mette Dalgaard Nielsen, Det Kongelige Akademi, mdal@kglakademi.dk
Gert Mikkelsen, Alexandra Instituttet, gert.l.mikkelsen@alexandra.dk