Skip navigation
interiør-design-udstillere
circular-furniture-days-event-logo
holdbare-designs
vigtige-debatter

Circular Furniture Days

Circular Furniture Days præsenterer innovative møbler og interiørdesigns, der omfavner cirkulær økonomi, genanvendte materialer og langtidsholdbare designs

Formål

Stolte traditioner

Dansk design inden for møbel og interiør har gennem generationer haft stolte traditioner for at være unikt og af høj kvalitet. Det er denne tradition, som Lifestyle & Design Cluster bygger videre på i forbindelse med eventet Circular Furniture Days, som vi siden 2019 har afviklet under det internationale event 3daysofdesign. Circular Furniture Days udvælger og udstiller møbler og interiør eller løsninger omkring disse, som ligger inden for den cirkulære økonomi.

Circular Furniture Days under 3daysofdesign giver dig mange muligheder
  • Præsenter dine cirkulære ideer eller produkter
  • Bliv en del af formelle og uformelle netværk
  • Få kontakter og inspiration til din egen cirkulære rejse
Udbytte

Fremtidens cirkulære forretningsmodeller

I fremtiden skal lineære forretningsmodeller erstattes af mere cirkulære, hvor for eksempel møbler er langtidsholdbare og lette at reparere. Cirkulært design indebærer også, at de materialer, der benyttes, er rene og bæredygtige, eller at produktet efter endt brug kan blive til materialer, som kan genanvendes flere gange.


Den teknologiske udvikling indenfor materialer (biomaterialer, genanvendelse af materialer uden tab) løber hurtigt, og inden længe vil vi formentlig se de første fuldt cirkulære produkter. Med det fokus, der er på klima, biodiversitet og sundhed, kan virksomheder, som favner de nye muligheder fuldt og helt, opnå et betydeligt kommercielt forspring.

cirkulaert-design-princip

talks-og-debatter

rundtur-i-udstillingen

cirkulær-økonomi-begivenhed

innovative-møbelproducenter

kreativ-udnyttelse-af-materialer

genanvendt-materiel-i-mobler

holbarhed-i-design

cirkulaer-design-session

produktpræsentationer-af-cirkulaere-designs

samarbejde-om-baredygtigt-design

fremtidens-mobeldesign

networking-muligheder

interiør-design-udstillere

Talks og guidede ture

I forbindelse med Circular Furniture Days etableres desuden en række relevante ”talks” og engagerende debatter, hvor oplægsholdere og debattører sætter fokus på aktuelle emner målrettet møbel- og interiørindustrien. Her kan man møde og høre om inspirerende first-mover- og disrupter-virksomheder, der kan påpege cirkulære brændpunkter og en vej til løsning af disse, ligesom brands præsenterer sig selv.
Derudover afvikler vi guidede rundture i udstillingen, hvor virksomhederne præsenterer deres produkter.

Udstilling af møbler og interiør med cirkulært fokus

Circular Furniture Days udvælger og udstiller møbler og interiør eller løsninger omkring disse, som ligger inden for den cirkulære økonomi.

Det kan være produkter, som:

  • er produceret af genanvendte, overskuds- og/eller organiske materialer
  • er produceret ved hjælp af vedvarende eller fornybar energi
  • er designet til at kunne holde
  • er lette at reparere og renovere
  • er designet til at blive skilt ad, så materialerne kan genanvendes
  • lejes ud i stedet for at blive solgt
  • har komponenter, som kan genanvendes i andre processer eller produkter
  • er en del af en take-back-ordning, der sørger for, at produkter eller materialer kan indgå i nye produkter/løsninger.

Der kan være tale om genanvendelse af plast fra verdenshavene, plastikflasker eller fiskenet, kreativ udnyttelse af de sidste kvadratcentimeter træ fra møbelproduktion, minimalistisk ressourceforbrug, genanvendt metal og mange andre kreative nyskabelser, der alle har til formål at reducere forbrug og spild.

Krav til deltagelse

Udstillerne kurateres ud fra deres initiativer, bedømt ud fra temaerne:

  • Cirkulært design
  • Produktion og distribution
  • Brug
  • Genanvendelse og genbrug
  • Materialer/sourcing

Deltagere - tidligere år

vigtige-debatter

Circular furniture days 2024

Circular Furniture Days/Formland 2024:

Udstillere: Yuzu Studio, Habiwe, Fólk Reykjavik, Venge, Tenksom, AKALEG, Njord, Lübech Living og Kunstindustrien.

Circular Furniture Days – 2024 - Designmuseum Danmarks have (I samarbejde med Plastindustrien, Formland, Designmuseum Danmark):

Udstillere: SMALLrevolution, Fredericia Furniture, KVIK, MÅLBAR, KVIST, Tenksom, Nordisk, Frandsen, Sheworks, OUT-SIDER, Weigelt Studio, NJORD, HabiWe, Please Wait to be Seated, Mater, Ferm LIVING, a:gain, Wehlers, NORNORM, Takt, Eva Solo.

Fremtidens Bæredygtige Møbler

Circular Furniture Days 2023

Circular Furniture Days’, under designfestivalen 3daysofdesign i København – i høj solskin og højt humør.

Designmuseet har talt omkring 8400 gæster i perioden, hvoraf omkring 75 % var rene gæster i Museumshaven.

Vi havde en række spændende og velbesøgte talks, ligesom der var masser af interaktion mellem udstillerne og gæsterne. En stor del af disse var absolut relevante branchefolk, og der blev lavet en del aftaler om follow up.

Hver dag havde vi desuden en række Guidede Tours med så mange tilhørere, at vi måtte splitte op i flere grupper.

En stor tak til vores værter og alle de samarbejdspartnere, der  – sammen med vejret – var med til at gøre Circular Furniture Days helt specielle.

Circular Furniture Days – 2023 – Designmuseum Danmarks Have:

Udstillere: &shufl, Cirular Furniture Network, Dots.Recycling, HOUE, Loungers, MiCollect, Noeje, Reevein Studios, SOFACOMPANY, TENKSOM, Vipp, Wehlers, Better Weather, Click‘n Tile, ferm LIVING, KEEPR, Lübech Living, Munk & Loua Design Studio, Paper Paste Living, Rosendahl Design Group, Studio Alexander Hinnerskov, The UPCYCL, We Do Wood, WOUD, Birdie, Don’t Waste Tomorrow, Fredericia, Kinraden, Målbar, Njordrum, ReCollector, SMALLrevolution, TAKT, Thors Design, Wecycle Furniture.

 

Cirkulær Designproces

Circular Furniture Days 2022

Små 1000 gæster kom forbi, da vi for fjerde år i trækslog dørene op til Circular Furniture Days. Et kurateret event med fokus på cirkulære og innovative løsninger under designfestivalen 3daysofdesign.

Eventet fandt sted d. 15.-17. juni 2022 i Designmuseum Danmarks “Villa”, Bredgade 74, København.

Her kunne de opleve de 38 udstillere, der hver især bød ind med løsninger, ideer og produkter til, hvordan møbel- og interiørbranchen er og kan blive en del af den grønne omstilling og en cirkulær økonomi.

Som tidligere år var der ud over de udstillede løsninger også en række aktuelle og spændende talks med nogle af frontrunnerne i den cirkulære omstilling. Derudover var der mulighed for at komme med på speakers Circle, der er guidede ture rundt i udstilling.

Udstillere: Applicata, Carl Hansen & Søn, ferm LIVING, HOUE, Mater, Mumutane, Normann Copenhagen, SMALLrevolution, THE UPCYCL, Wehlers, Atelier Tonni, Christina Christensen, FÓLK, Innovation Living, Mathias Falkenstrøm, Målbar, Paper Paste Living, SPOOR, Thors Design, August Sandgren, Denwood by HORN, Genfärd, KEEPR COLLECTIVE, Mogens Hansen DENMARK, Nina Ekman, Relife Studio, Stilleben Architects, Wabi Sabi Nordic, Bly Studio, FDB Møbler, GHform, MAKE Nordic, Montana Møbler, Nordisk Group,Rosendahl Design Group A/S, TAKT og WeDoWood.

Workshops Circular Furniture Days

Circular Furniture Days 2021

Hele 47 brands deltog, da vi i 2021 afviklede Circular Furniture Dayspå Dansk Designmuseum under 3daysofdesign.

Her kunne gæsterne opleve innovative løsninger - fra genanvendelse af plast fra verdenshavene, plastikflasker eller fiskenet, kreativ udnyttelse af de sidste kvadratcentimeter træ fra møbel-produktion, minimalistisk ressource-forbrug, genanvendt metal og mange andre kreative nyskabelser, der alle har til formål at reducere forbrug og spild eller at genanvende og genbruge materialer.

Circular Furniture Days emmede af inspiration og konkrete cirkulære succeser inden for temaerne “Cirkulært design”, “Produktion og distribution”, “Brug”, “Genanvendelse og genbrug” samt “Materialer/sourcing”.

Udstillere: HOUE, Better Weather, Kvist, Industries A/S, Akuart A/S, Genfärd,, PP Møbler aps, Møbel Copenhagen ApS, Forbo Flooring A/S, CarpEnter Cph, PUUF,  SOFACOMPANY / SheWorks, Nordicbydesign, LETZLEATHER, ferm LIVING, Stelton A/S / RIGTIG, furnipart A/S, WallPipe, Anne Mygind ApS, Bettina Schori, TimberNest, Dencon A/S, Rosendahl Design Group A/S, Fredericia Furniture, Arvestykke, Design Studio Lars Vejen, Design Rocket, Mater A/S, Skovby Møbelfabrik A/S, Hans Sandgren Jakobsen Design, wehlers, Nina K Ekman, Warm Nordic, FLID, Embacco Lighting, Ahm&Lund, Randers+Radius, ReCollector, Mogens Hansen DENMARK A/S, applicata aps, Dansk Wilton A/S, WeDoWood Aps, Relife Studio, Innovation Living, Rug Solid, Tekstilpap, The Upcycl og Spoor

Samarbejdspartnere ved Circular Furniture Days 2024:

  • 3daysofdesign
  • Designmuseum Danmark
  • Plastindustrien
  • Formland

Finansiering

Medfinansieret Af Den Europæiske Union Logo
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Logo