Skip navigation
genanvendelse-af-koekkener
ai

Forlænget levetid på køkkener

Værdikædesamarbejde under Closing Loops

Formål

Længe leve køkkenet - fra 11 til 30 år

Levetiden for køkkener forventes udvidet fra de nuværende 11,4 til 30 år, så ressourcerne kan udnyttes bedre.

Udskiftede låger m.m. sendes til Kronospan til genanvendelse. Flere byggeprojekter efterspørger løsninger, hvor deres resttræ kan indgå i nye produkter; dette er muligt hos Kronospan.

Der vil i værdikæden arbejdes på tværs med andre værdikæder for at udnytte tekstilaffald som fiber i stedet for træ i spånpladerne. Kriteriet skal være det samme som ved træfiber: De skal kunne genanvendes 7-8 gange.

Det opnår vi
  • Samarbejde om at forlænge køkkeners levetid gennem cirkulær økonomi og bæredygtige løsninger
  • Fokus på genbrug af køkkenkomponenter for at minimere affald og reducere miljøpåvirkning
  • Udvikling af nye forretningsmodeller, der understøtter ressourceeffektivitet og længere produktlevetid
Udbytte

Nye forretningsmuligheder og bedre miljø

Projektets virksomheder udvikler løsninger, der forlænger levetiden på køkkener, hvilket kan skabe nye forretningsmuligheder og reducere miljøpåvirkningen. Ved at fokusere på genbrug og reparation kan de deltagende virksomheder differentiere sig på markedet med bæredygtige produkter, der appellerer til miljøbevidste forbrugere. Projektet giver adgang til samarbejde og videndeling med andre aktører, hvilket kan inspirere til innovative tilgange og styrke deltagerne som fremadskuende og ansvarlige virksomheder i en konkurrencepræget branche.

koekkendesign-for-genbrug
ai

Vores vision er

  • Design for disassembly:
    Udvikle materialer og konstruktioner allerede i designfasen, der muliggør genanvendelse efter endt levetid. Spånplader kan genbruges, men kantbånd, laminater, greb og beslag kan ikke nødvendigvis. Alt skal kunne skilles ad for at muliggøre genbrug.
  • Konstruktion:
    Udvikle nye konstruktionsformer og beslag, der muliggør og letter udskiftning af nedslidte eller ødelagte dele, uden at skifte hele elementer eller køkkener.
  • Re-Do:
    Konceptualisere udskiftning af fx låger og bordplader frem for hele køkkener for at sikre et nyt look og udskifte slidte dele, uden at skifte hele køkkenet. Sikre effektive forretningsgange (opmåling, ordrebehandling, produktion, logistik og montage), så konceptet bliver økonomisk attraktivt for kunder, butikker og producenter.
  • Genanvendelse:
    Vi har i Danmark et velfungerende system, hvor brugte køkkener leveres til genbrugspladser, der returnerer træ og spånplader til spånpladefabrikken. Her knuses delene, og materialet genbruges. Udfordringen er, at alt knuses, uanset om noget kunne være genbrugt. Kan vi i stedet udvikle en indsamling af brugte køkkener til genbrug, reparation og omlakering?

Projektet vil udvikle og implementere kvalitetssikringsmetoder, der fører til høj kvalitet og kan tåle stort slid over en lang levetid – til trods for brugen af genanvendte materialer. Der vil ske fremstilling af prototyper, demonstrationer, pilotprojekter, afprøvning og validering af nye eller forbedrede produkter eller produktionsmetoder.

Betina Simonsen , direktør
Lifestyle & Design Cluster

“Levetiden for køkkener skal udvides, så ressourcerne kan udnyttes bedre. Arbejdet på tværs af værdikæder skaber nye, innovative løsninger. ”

CIRKULÆR ØKONOMI I VÆRDIKÆDER

En virksomhed kan ikke omstille sig alene

Værdikæder går på tværs af brancher, og studier viser, at samarbejde fremmer en cirkulær implementering og øger konkurrenceevnen.
Dette projekt er en del af Closing Loops, som er et tæt fællesskab for små og mellemstore danske virksomheder, der sammen med dygtige eksperter finder konkrete cirkulære løsninger i værdikæderne.
Målet er at finde nye måder at samarbejde på, på tværs af brancher og geografi, som kan føre til både forandring og forretning.
De deltagende virksomheder får et markant og vigtigt cirkulært løft ved at arbejde med at minimere ressourceforbrug og affaldsmængder. De får desuden implementeret løsninger, som giver nye udviklings- og forretningsmuligheder.

Læs mere om forlænget levetid for køkkener på Closing Loops´ hjemmeside

Udnyttelse af restmaterialer fra gamle køkkener

Køkkenbranchen i Danmark er en af de største aftagere af spånplader. Der er behov for at udvide levetiden af køkkener og udnytte restmaterialer fra gamle køkkener.

I dag kan man benytte genanvendelse af træ til spånplader med op til 100% genanvendte træmaterialer. Spånplader kan genanvendes 6-7 gange. Der er behov for, at affaldstræ udnyttes bedre som ressource til fx spånplader frem for, at det ender som forbrænding.

Kronospan, en spånpladeproducent, mangler i dag resttræprodukter og fokuserer på at sikre forsyningen gennem bedre samarbejde med genanvendelsespladserne i Danmark. De samarbejder med værdikæden gennem take-back-ordninger og med virksomheder, der har store mængder træaffald, som i dag afbrændes.

Projektet er en del af Closing Loops 

Deltagere og roller

  • TCM Group leverer 25-30.000 køkkener om året og arbejder med take-back-modeller og reparation af gamle køkkener.
  • Kronospan eksperimenterer med bedre materialeflows fra brugt træ- og tekstilfiber i spånplader. De skal sikre sporing af deres genanvendte spånplader fra gamle køkkener for at måle genanvendelse og levetid.
  • &Shuffle har erfaring med koncepter til at opgradere IKEA-køkkener, hvilket anvendes i projektet for at kickstarte et større set-up med højere volumen.
  • Stykka designer og producerer produkter til cirkulært byggeri og inventar. Deres erfaringer bruges til at udvikle løsninger, der forlænger levetiden på køkkener.
  • AFLD hjælper med input til, hvordan cirkulationen af resttræ og køkkenaffald forbedres.
cirkulaere-loesninger-koekkener

Vil du være med?

Så er der to muligheder:

Finansiering

Medfinansieret Af Den Europæiske Union Logo
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Logo