
Holdbarhed: Oversigt og Implementering
Undersøger eksisterende forståelser af holdbarhed og tilgange til arbejdet med holdbarhed i såvel beklædning som forretningsmodeller
Undersøger eksisterende forståelser af holdbarhed og tilgange til arbejdet med holdbarhed i såvel beklædning som forretningsmodeller
Projektet ”Holdbarhed: Oversigt og Implementering” tilbyder i efteråret 2024 projektdeltagerne mulighed for at deltage i kurset ”Holdbarhed: Oversigt og Implementering”.
Kurset tager afsæt i projektets fælles arbejde i første halvdel af 2024 samt forskning indenfor holdbarhed og bæredygtige forretningsmodeller.
Deltagelse i f.eks. interview (foretaget af videns partnerne); undersøgende dialog og arbejde med konstruktion; mini-workshop på tværs af flere projektpartnere med det formål at undersøge og diskutere ”holdbarhed”; arbejde med egen design strategi og forretningsmodel i henhold til ”holdbarhed”; deltagelse i vidensoplæg, f.eks. om EU-retningslinjer og det Digitale Produktpas.
Projektet Holdbarhed: Overblik og Implementering fandt sted i perioden januar – december 2024. Ledet af Det Kongelige Akademi i tæt samarbejde med 14 virksomhedspartnere samt Aalborg Universitet og KEA ønskede projektet at undersøge: 1) eksisterende forståelser af holdbarhed og 2) forskellige tilgange til arbejdet med holdbarhed i såvel beklædning som forretningsmodeller.
Projektet var funderet i følgende tre hovedaktiviteter: interviews, workshop serie og faciliteret vidensformidling. Herigennem inviterede projektet virksomhedsdeltagerne til at eksperimentere med at udvikle design strategier med afsæt i holdbarhed og bæredygtige forretningsmodeller.
Projektet bidrog til en mere nuanceret forståelse af holdbarhed i beklædning. Flertallet af projektets deltagere havde allerede fokus på såvel fysisk som funktionel holdbarhed - imens de emotionelle og sociale aspekter af holdbarhed var mere ukendt terræn for mange. Især seks områder viste et stort potentiale for at forbedre holdbarheden:
Som resultat af årtiers outsourcing, er der et fagligt videnstab og stadigt mindre samarbejde omkring produktudvikling. Dette udgør en udfordring i forhold til at skabe produkter, som er holdbare og vil leve længe i brug.
Manglende data om hvordan produkterne klarer sig i brug. Et produkts levetid afgøres efter salg, hvorfor indblik i kunders præferencer og tøjets levetider udgør et stort potentiale i henhold til arbejdet med holdbarhed.
Alt imens fagligheden omkring produkter og kunder generelt er nedadgående i detail ledet, peger projektet på at netop detailhandlen kan forbedre en række services som kan medvirke til at forlænge levetiden.
Holdbarhed skal også stå centralt i virksomhedens forretningsmodel. ”Holdbare” produkter holder sjældent i brug, hvis de indgår i en fast fashion forretningsmodel.
Arbejdet med holdbarhed skal skabe rammer for vidensopbygning, dataindsamling og eksperimenter, som er let tilgængelige, direkte knyttet til og/eller relevante for egne arbejdsgange. Et fokus på produkternes liv efter salg var hos mange virksomheder både muligt og gav afkast i form af viden og inspiration.
Der er et stort potentiale i at skabe et trygt rum for vidensdeling. På tværs af projektet blev det fremhævet at den største læring og inspiration skete i vidensudvekslingen partnerne imellem.
EU's strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler satte i 2022 holdbarhed i centrum for den bæredygtige omstilling. Forskning peger dog på et behov for:
mere nuanceret viden om hvad der gør tekstiler holdbare i brug,
hvordan virksomheder kan arbejde med holdbarhed, og
hvordan en forretningsmodel med holdbarhed som en central værdiskabelse ser ud
Projektleder er Det Kongelige Akademi i tæt samarbejde med Aalborg Universitet, og KEA
Med afsæt i vidensopbygningen udarbejdede projektet et hybridt vidensformidlingsforløb efteråret 2024. Vidensformidlingsforløbet var hovedsageligt online og designet, så det gav den enkelte virksomhed mulighed for at arbejde med egen bæredygtigheds- og holdbarhedsstrategi.
Forløbet gav den enkelte virksomhed inspiration og konkrete metoder til at arbejde med holdbarhed i egen forretningsmodel.
Forløbet inkluderede en blanding af faciliteret selvstudie, online undervisning på 1-2 timer, gruppearbejde samt en afsluttende workshop.
Uddrag fra projektets pensum:
Selvefors, A. and Nyström, T. (2023) Future Adaptive Design. RISE
Schaltegger, S., Hansen, E. & Lüdeke-Freund, F. (2016). Business Models for Sustainability: Origins, Present Research, and Future Avenues, Organization & Environment, 29(1), 3-10.
Hubbub, Primark and the School of Design at the University of Leeds (2023). Worn Out: Is Price an Accurate Indicator of Clothing Durability?
Podcast: Fashion Forum (2024). En modebranche i forandring: Kvalitet. Tilgængelig online bl.a. på Fashion Forum: https://fashionforum.dk/#podcasts
Kort film: Knitted Plaid Jacket Savoir-Faire (4. April 2022) af Christian Dior tilgængelig på Youtube: https://www.youtube.com/watch?v=TWfq6siab74
Hvidtfeldt, D. & Tangaard, L. (2023) Kreativitet i Kulisserne (uddrag)
User Cards: Hall, C. A., Hasling, K. M., Ravnløkke, L. and Ræbild, U. (2023). User Cards – Understanding Garments and Wear. (Også tilgængelig online: https://www.designforplanet.dk/toolbox/user-cards/ )
Podcast: Design til Tiden: Brugerinddragelse Skaber Bæredygtigt Strik-Forbrug. (2019). Tilgængelig online: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/design-til-tiden-brugerinddragelse-skaber-b%C3%A6redygtigt/id1359756002?i=1000431818175
MacLeod, H., Jelen, B., Prabhakar, A., Oehlberg, L., Siek, K. and Connelly, K. (2016). Asynchronous remote communities (ARC) for researching distributed populations. PervasiveHealth ’16: Proceedings of the 10th EAI International Conference on Pervasive Computing Technologies for Healthcare, 1-8. (Også tilgængelig online: https://dl.acm.org/doi/10.5555/3021319.3021320)
Remmen, A. (2024) Bæredygtighed og EU – en kreativ udfordring. Formkraft.
Guide for textile sustainability regulations: https://www.linkedin.com/posts/carbonfact_csrd-activity-7216357139550744577-oLaS/?utm_source=share&utm_medium=member_android