Skip navigation
Ai Konference Innovation Forretningsstrategi 2024.
ai

Innovation, forretningsstrategi og AI-understøttet kundeinteraktion livsstilsbranchen

For dig, der ønsker at udforske potentialet i kunstig intelligens (AI) til at udvikle jeres forretningsmodeller

Formål

Konference om AI-understøttet kundeinteraktion

Projektet “AI-understøttet kundeinteraktion” er et initiativ under Lifestyle & Design Cluster, ledet af Copenhagen Business School og IT-Universitetet i København. I samarbejde med ledende eksperter Torsten Ringberg, Pernille Rydén og Jonas Jensen, sigter dette projekt mod at udforske og maksimere potentialet ved kunstig intelligens (AI) i forbedringen af kundeinteraktioner inden for livsstilsbranchen.

Det får I som udbytte:
  • En workshop for lederen omkring betydningen af deres og kundernes mindset test i forhold til adgang til realtime data og on-going monitorering
  • En mindset-test af ledernes strategiske mindset (i.e., interaktion med markedet) for at se, om denne bør justeres i forhold til brugen af AI.
  • En dybere forståelse af strategisk og kunde-centreret brug af AI.
  • Evaluering af virksomhedens AI-kompetenceudviklingsbehov
  • Muligheder for vidensdeling med andre virksomheder og kunder om optimering af kundeinteraktion med AI.

Projektbeskrivelse

I takt med at AI-teknologier bliver mere integrerede i vores daglige forretningspraksis, står virksomheder over for udfordringen med at navigere i et landskab præget af både fysiske og digitale interaktioner. Dette projekt fokuserer på at identificere og teste, hvordan virksomheder kan implementere AI for at forbedre kunde-centreret performance og overkomme udfordringer som forventningsgab mellem virksomhedens og kundernes mindset. Ved at anvende forskningsbaserede frameworks som “strategiske mindset af AI” og “Fast & Flow” vil vi undersøge, hvordan AI kan anvendes til at skabe værdifulde kundeoplevelser og reducere friktionspunkter gennem hele kundeinteraktionen

Program

AI-konference: Innovation, forretningsstrategi og AI-understøttet kundeinteraktion i livsstilsbranchen

Deltag denne eftermiddag, hvor vi dykker ned i, hvordan kunstig intelligens kan berige både forretningsstrategier og kundeoplevelser. Agendaen vil udforske AI-værktøjer og innovationspotentiale, særligt med henblik på kunderelationer, branding, markedsføring og afsætning. Der bliver kigget nærmere på, hvordan virksomheder navigerer i det komplekse samspil mellem digitale og fysiske kundeinteraktioner.

14:00-14:30 Ankomst, check-in

14:30 Velkomst v. CBS, ITU & LDC

14:40 Keynote: AI’s rolle i forretningsinnovation – muligheder og udfordringer v. Henrik Fabrin, AI-lead hos Dansk Industri og medstifter af Certainly.

Henrik Fabrin, AI-leder hos Dansk Industri og erfaren iværksætter, vil udforske AI’s indflydelse på forretningsudvikling, innovation og risikostyring i organisationer. Med særligt fokus på kommunikation, markedsføring, branding og afsætning vil han diskutere, hvordan AI kan transformere traditionelle forretningsmodeller og adressere etiske overvejelser indenfor fastsatte rammer. Henrik vil også dele indsigt fra sine virksomheder om, hvordan man kan benytte AI til at tilpasse sig kundens behov og udnytte nye forretningsmuligheder.

15:10 Panel-samtale:  AI revolutionerer markedsføring, salg og kunderejsen

Kvik A/S:  Jesper Lanther, Head of Digital hos Kvik A/S: AI i marketing og processer, som både løfter forretningen til det næste niveau, og som giver kunderne en bedre og mere engagerende og inspirerende oplevelse.

Trendhim: Ingvi Snædal, Communication Lead. Han automatiserer sig selv arbejdsløs ved hjælp af AI. AI som prompter til sociale medier, artikler og produktbeskrivelser.

Henrik Fabrin, AI-lead hos Dansk Industri samt tech- & AI-entrepreneur

TBA

15:40 Publikumsfeedback

Hvilket innovationspotentiale ser du i den virksomhed?

Hvad mangler du for at forløse det potentiale?

16:00 Mindset og AI-understøttet kundeinteraktion v. Torsten Ringberg, Professor, Ph.D., CBS, Department of Marketing

AI muliggør innovation af forretningsprocesser og nye måder at interagere med kunder på. Analyser af over 1.000 lederes mindset viser, at forældede strategiske antagelser om kundeengagement begrænser AI’s potentiale. Et optimalt mindset kræver klar mission, vision og ambitionsniveau samt forståelse af kundesegmenters præferencer. Succes med AI afhænger af, at data bliver korrekt tagget og delt i organisationen.

Succes med AI i kundeinteraktioner kræver, at ledelsen og medarbejdere kan håndtere øget proceshastighed, kompleksitet og uforudsigelighed. Synkronisering af analoge og digitale processer kan skabe udfordringer, hvilket kræver en ny type improvisationsledelse.

16:30 Pause

17:00 Interview med virksomhedshistorier.

Gennem det sidste år har fire brands arbejdet med ITU og CBS på projektet AI-understøttede kunderelationer. Hvilke erfaringer har de gjort sig, og hvad planlægger de på kort og lang sigt.

Roccamore

Bloomingville

Chopar

Kvik A/S

17:30 Fra brands til retail. Hvordan anvendes AI af retailers til kunderelationer.

Hør mere om, hvordan et 156 år gammelt stormagasin med dybe rødder i kvalitet, personlig service og fysisk tilstedeværelse arbejder med at tilpasse sig kundernes krav i en digital verden. Hvordan holder man fokus på sine kerneværdier samtidig med, at man udvikler en sund og moderne forretning? Hør Lise Bloch Thomsens erfaringer som Ecommerce & Marketingdirektør i Magasin.

17:55 Tak for i dag

18:00-18:30 Netværk og bobler

Dato: 7. november 2024

Tid: 14:30-18:30

Sted: IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København, Aud 0

Projektet henvender sig til jer, der som virksomhed inden for livsstilsbranchen ønsker at optimere deres kundeengagement og organisatoriske performance ved hjælp af AI. Vi inviterer 5-15 virksomheder til at deltage i workshops og mindset-tests, samt 100-200 kunder til at bidrage med indsigt og feedback gennem deres deltagelse.

Projektet vil omfatte:

  • Workshops med forskere for onboarding af virksomheder og kunder
  • Udvikling af strategisk mindsetprofil for at identificere forventningsgab
  • Fokusgruppeinterviews med kunder for dybdegående indsigt
  • Netværksaktiviteter og matchmaking for at fremme samarbejde mellem deltagerne

Formidling af resultater og viden gennem forskningspapirer og præsentatione

Projektet løber fra januar 2024 til december 2024. Deltagende virksomheder forventes at investere ca. 100 timer, eksklusiv markedsførings- og formidlingsomkostninger.

Dette projekt repræsenterer en enestående mulighed for virksomheder for at udforske og implementere AI-teknologier for at forbedre deres kundeinteraktion og samtidig bidrage til den videnskabelige forståelse af AI’s potentiale inden for erhvervslivet

Copenhagen Business School, IT-Universitetet i København, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Lifestyle & Design Cluster

Finansiering

Uddnnelses Og Forskningsministeriet Logo