
Vidensbaserede Innovationsmidler (VIM)
Innovationssamarbejder, der styrker konkurrenceevnen i danske livsstilsvirksomheder og bidrager til at løse en eller flere samfundsudfordringer.
Innovationssamarbejder, der styrker konkurrenceevnen i danske livsstilsvirksomheder og bidrager til at løse en eller flere samfundsudfordringer.
Projekterne er målrettet livsstilsvirksomheder og søger at styrke konkurrenceevne i branchen samtidig med, at de løser en eller flere samfundsudfordringer inden for cirkulær økonomi, overforbrug, digital transformation og data samt affaldshåndtering og genanvendelse.
De vidensbaserede innovationsmidler (VIM) er bevilget af Virksomhedsudvikling Danmark til innovationssamarbejder på tværs af livsstilsbranchen.
Din livsstilsvirksomhed kan ansøge om et innovationssamarbejde, der både styrker jeres konkurrenceevne og bidrager til at løse en eller flere aktuelle samfundsudfordringer.
Innovationssamarbejderne bevilget af Virksomhedsudvikling Danmark gennem VIM har til formål at adressere en række fokusområder, som er identificeret som vigtige for den danske design- og livsstilsbranche. Disse inkluderer udfordringer inden for grøn og digital omstilling, fremtidige kompetencer i produktion, materialevalg, overforbrug og planetære grænser.
Efter første ansøgningsrunde i november 2025, hvor vi oplevede en stor interesse for programmet, er ti projekter blevet oprettet, som små og mellemstore virksomheder i livsstilsbranchen nu kan søge om deltagelse i. Den store spredning af fokusområder i projekterne afspejler et stort engagement og potentiale for innovation i små og mellemstore virksomheder inden for design, mode og møbler.
Projekterne søger at skabe nye løsninger og forretningsmodeller, for eksempel gennem øget produktudvikling med brug af eksisterende materialer som rester og affald og styrkede forbindelser mellem digitale muligheder og de medvirkende virksomheders konkrete behov.
Læs mere om de enkelte projekter i harmonika-menuen herunder.
Projektledere af de første bevilgede projekter inkluderer vidensinstitutioner, virksomheder og fagforbund. Projekterne er målrettet små og mellemstore virksomheder inden for design, mode og møbler, som ønsker at styrke deres konkurrenceevne samtidig med, at de gennem tværgående samarbejder finder løsninger på branchespecifikke samfundsudfordringer.
Læs om projekterne i harmonika-menuen herunder.
Projektleder: Forbundet Arkitekter og Designere
I Eco-Design Challenge arbejder deltagende virksomheder med deres egne produkters livscyklus og skaber nye løsninger, der ikke alene reducerer miljøpåvirkning, men også åbner for innovation i produkter, services og forretningsmodeller. Forløbet understøtter både praktisk implementering af lovkrav og udvikling af nye bæredygtige og konkurrencedygtige forretningsideer, som forlænger produkters holdbarhed.
Projektleder: Aarhus Universitet
Datadrevet cirkularitet i nye partnerskaber vil gøre data og teknologi håndterbare, brugbare og værdiskabende for de mange SMV’er i den danske livsstilsbranche, der arbejder aktivt med bæredygtighed. Projektet søger at bygge bro mellem digitale løsninger og virksomhedernes behov for at styrke compliance, give markedsadgang og skabe innovationsmuligheder i fremtidens cirkulære økonomi.
Projektleder: DAMRC
Projektets formål er at udvikle et koncept for robotbaseret slibning i træindustrien, som kan erstatte eller supplere manuelle processer. Gennem projektet opbygges kompetencer hos SMV’er inden for robotteknologi, programmering og procesoptimering, som styrker deres parathed til automatisering og digital omstilling.
Projektleder: Designskolen Kolding
ReBorn søger at accelerere den cirkulære omstilling i den danske livsstilsbranche ved at udvikle koncepter og dokumentere skalérbare løsninger, der reducerer behovet for jomfruelige ressourcer. Projektet undersøger og demonstrerer, hvordan eksisterende materialer - herunder restmaterialer og affald - kan erstatte ny-produktion, og hvordan cirkulære forretningsmodeller samtidig kan være økonomisk rentable for danske virksomheder.
Projektleder: Det Kongelige Akademi
Projektets formål er at undersøge, hvordan brands og retail kan opnå viden om brug og holdbarhed og omsætte den til produkt- og serviceudvikling med henblik på at forlænge produktlevetiden. DURAFIT søger at udvikle cirkulære værditilbud, hvor holdbarhed i brug er integreret i – og styrker – virksomheders forretningsstrategier og innovation.
Projektleder: HOUE
AI for Circular Advantage giver møbel- og interiørvirksomheder mulighed for at udvikle konkrete AI- og databaserede løsninger, der kan styrke cirkulære forretningsmodeller samt dokumentation og kommunikation af produkter.
Projektleder: Teknologisk Institut
Projektet udvikler og demonstrerer nye teknologier til produktion af biobaserede materialer specifikt til møbelbranchen. Gennem etablering af konkrete værdikæder skal projektet skabe konkurrence- og bæredygtige produktkoncepter ved at mindske CO2-aftryk og reducere affald.
Projektleder: VIA University College
Projektet fokuserer på en holistisk tilgang til produktudvikling, hvor hele værdikæden inddrages med henblik på at ny-udvikle eller ændre eksisterende produkter eller produktporteføljer i relation til kommende EU-lovgivning om ECO-Design. Dette medinddrager et fokus på forbrugeren, så de udviklede løsninger bliver anvendelige, tilgængelige og effektive i praksis.
Projektleder: Wohn A/S
Formålet med Plastic to Place er at udvikle en fuldt cirkulær værdikæde, hvor industrielt affaldsplast, havplast og glasfiber fra vindmølleproduktion upcycles og 3D-printes til robuste byrumsmøbler og sidde-installationer. Projektet demonstrerer, hvordan disse ressourcer kan indgå i et lukket kredsløb, hvor produkterne efter brug kan genanvendes og levere en markant CO2e reduktion.
Vejledning
Vejledning til indrapportering af tid på VIM
Skabelon til tidsopgørelse
VIM_Tidsopgørelse_v1.pdf
Skabelon til allokeringskontrakt
VIM_Arbejdsbeskrivelse v1.pdf
Skabelon til faglig afrapportering på projektniveau/project Lead
LDC version Skabelon Dokumentation af innovationssamarbejde projektniveau.docx
Skabelon til faglig afrapportering per virksomhed: arbejdsplan for virksomheder
Arbejdsplan for virksomheder master.docx
VIM er bevilget af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.