Studenterjob med fokus på digitale løsninger og økonomi
Du bliver en del af controller-teamet hos Lifestyle and Design Cluster. Vi administrerer økonomien på vores projekter, som er finansieret af midler fra EU og andre typer fonde. En vigtig del af vores arbejde er at formidle de retningslinjer og dokumentationskrav, projekterne er underlagt og sikre, at vores samarbejdspartnere overholder disse.
Vi har en travl hverdag, og du bliver en del af en dynamisk organisation med en omskiftelig hverdag. Vi sørger selvfølgelig for en grundig oplæring, både i de projekter, du kommer med ind over og i de systemer, vi anvender.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Løbende kontrol af og opfølgning på dokumentation fra virksomheder og partnerorganisationer.
- Kvalitetssikring af virksomhedsindberetninger og i events i vores CRM system Podio.
- Hjælpe vores controllere med at udarbejde regnskaber på vores projekter finansieret af Regional- og Socialfondsmidler.
- Diverse administrative ad hoc-opgaver.
Vi søger en person som:
- Kan arbejde analytisk og er god til tal
- Er struktureret, detaljeorienteret og omhyggelig
- Kan arbejde selvstændigt, med flere opgaver ad gangen
- Har gode samarbejdsevner
- Er god til at sætte dig ind i nye systemer og udforske mulighederne for at arbejde smartere og udfordre status quo.
Måske er du i gang med en videregående uddannelse f.eks. inden for økonomi eller finans. Det vigtigste er dog, at du er analytisk, god til tal og er stærk i Excel samt synes det er spændende at sætte dig ind i nye systemer og deres muligheder.
Der er tale om en deltidsstilling på 10-20 timer om ugen. Vi aftaler selvfølgelig nærmere i forhold til dit skema.
Du vil som udgangspunkt blive tilknyttet vores hovedkontor – Birk Centerpark 38, 7400 Herning, og vi kan aftale nærmere omkring mulighed for hjemmearbejde.
Løn efter aftale.
Du kan læse mere om Lifestyle & Design Cluster her.
Du bedes sende din ansøgning til Tina Ryding, Head of Controlling: tina@ldcluster.com