Whocopied.me protects this content
Karrieredagen

TAKEOFF Karrieredag skal for andet år i træk agere matchmaker mellem designstuderende og virksomheder i mode- og livstilsbranchen

Studerende og dimittender har endnu en gang mulighed for at komme direkte i dialog med fremtidige arbejdsgivere

Målet med Karrieredagen 2019 er at lette overgangen fra studerende og dimittend til ansat.

Networking i dette forum kan også danne grobund for praktikforløb, eksamensopgaver udarbejdet i samarbejde med relevante virksomheder, studiejobs eller fastansættelser. Virksomhederne får ved deltagelse en unik mulighed for at håndplukke de mest lysende talenter fra landets designskoler og universiteter.

De fem uddannelser VIA University College, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK), Syddansk Universitet, KEA – Københavns Erhvervsakademi og Designskolen Kolding, er igen i år gået sammen med Lifestyle & Design Cluster for at skabe endnu en karrieredag. De fem skoler og universiteter har alle design- og modeorienterede uddannelser, hvorfor karrieredagen også vil være målrettet virksomheder inden for mode- og livsstilsbranchen.

Blandt de deltagende virksomheder er multibrand modehuset DK Company. Firmaet er stiftet i 2001, tæller 22 brands og beskæftiger i dag 2300 medarbejdere. DK Company deltager i Karrieredagen grundet de rekrutteringsmuligheder som arrangementet giver:

”Vi vil gerne møde morgendagens medarbejdere og fortælle dem lidt om, hvem vi er, med det håb, at der er nogen, der har lyst til at søge job hos os. Vi tager meget gerne praktikanter ind, og flere gange er det senere resulteret i et job hos os i en af vores afdelinger”, udtaler DK Company.

Head of Fashion hos Lifestyle & Design Cluster, Christian Chapelle, peger på, at et karriereevent som dette er nødvendigt i branchen:

”Vi ved, hvor udfordrende det kan være at veksle sit studiekort til en ansættelseskontrakt hos en virksomhed i mode- og livsstilsbranchen, men det er netop derfor, at Karrieredagen er så relevant. Netværk er essentielt i livsstilsbranchen, og det er det, de studerende kan opbygge, mens virksomhederne får mulighed for at møde studerende og dimittender som med deres uddannelsesprofiler passer ind i deres virksomheder”.

Lifestyle & Design Cluster ser Karrieredagen som en af kerneopgaverne i det at være et innovationsnetværk:

”Én af vores vigtige opgaver som innovationsnetværk er at bygge bro mellem studerende og dimittender, vidensinstitutioner og firmaer i livsstilsbranchen. TAKEOFF Karrieredag 2019 er en oplagt måde at bringe de væsentligste aktører i den danske mode- og livsstilsbranche sammen under ét tag for på den måde at skabe de mest inspirerende rammer for potentielle samarbejder i fremtiden for alle parter”, udtaler Betina Simonsen, Direktør for Lifestyle & Design Cluster.

Det fordelagtige ved TAKEOFF Karrieredagen er, at det er en meget branchespecifik karriereevent, som med sine specifikke rammer øger sandsynligheden for et match mellem designstuderende og -dimittender og mode- og livstilsbranchens virksomheder.
TAKEOFF Karrieredag 2019 er en aktivitet i Lifestyle & Design Cluster.

TAKEOFF Karrieredag 2019 finder sted torsdag den 7. november kl. 13-16 i Rådhushallen på Aarhus Rådhus. Der er gratis adgang for alle til arrangementet. Tilmelding er nødvendig ved deltagelse med stand eller ved deltagelse som gæst.

For mere information kontakt:

Christian Chapelle, Head of Fashion Lifestyle & Design Cluster, på tlf. 24 20 72 07/mail: christian@ldcluster.com.

TILMELDING HER ELLER VIA LINK I BILLEDET HERUNDER

[embeddoc url=”https://ldcluster.com/wp-content/uploads/sites/4/2019/09/NY-final-flyer-m-link-komprimeret.pdf” download=”all”]

KONTAKT OS

Hovedkontor
Birk Centerpark 38
7400 Herning
Tlf.: +45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Headstart Fashion HOUSE
Mindet 4
8000 Aarhus C
Tlf.: +45 2420 7207
E-mail: info@ldcluster.com
Kontor i BLOXHUB
Frederiksholms Kanal 30 A5, 1. sal
1220 København K
Tlf.:+45 9616 6200
E-mail: info@ldcluster.com
Find vej

Lifestyle Lab CPH
Bredgade 66
1260 København
Tlf.: +45 2276 7990
E-mail: info@ldcluster.com

CVR
26927722
Lifestyle & Design Cluster
Lifestyle & design cluster is supported by: