Skip navigation
Digitale Produktpas – Fra Forankring Til Værdiskabelse 2 DIC 2025

Digitale produktpas – fra forankring til værdiskabelse

22 nordiske brands og virksomheder fra mode, sport, tekstil og interiør deltog i afsluttende Data to Business-workshop om digitale produktpas.

I september 2025 samledes 22 nordiske brands og virksomheder inden for mode, sport, tekstil og interiør til den afsluttende workshop i projektet Data to Business. 
Fokus var på, hvordan digitale produktpas kan blive mere end blot et EU-krav – og i stedet skabe nye muligheder for livsstilsbranchen. 

Samtidig åbnede udstillingen The Lab i Borås, hvor virksomheder præsenterede de første prototyper, der er udviklet i relation til projektet. 

Digitale produktpas (DPP) er en del af EU’s kommende lovgivning, hvor hvert produkt får et digitalt ”pas”, der gør information om produktion og produktionsforhold tilgængelig for myndigheder, genbrugssystemer og forbrugere. 
 
Tekstiler er blandt de første produktgrupper, hvor det bliver et krav at have et digitalt produktpas. 
 
Inden for det nordiske samarbejdsprojekt Data til Business udforskes, hvordan strukturerede produktdata kan styrke både brand og forretningsmodel. 
Projektet fokuserer på sporbarhed, transparens og cirkulære løsninger – med målet at vise, at data er mere end en omkostning til compliance. 

Digitale Produktpas – Fra Forankring Til Værdiskabelse 2 DIC 2025

Digitale Produktpas – Fra Forankring Til Værdiskabelse 1 DIC 2025

Digitale Produktpas – Fra Forankring Til Værdiskabelse 3 DIC 2025

Fra forankring til fremtidige muligheder 

Projektet har i løbet af året afholdt tre workshops med fokus på at finde data (sporbarhed og transparens), omsætte data til handling (datadrevne processer og DPP) og skabe værdi med data (cirkulære forretningsmodeller og strategier). Læs om workshops i København og Oslo.

På workshoppen i Borås var blikket rettet fremad: Hvordan kan digitale produktpas blive en katalysator for forretningsudvikling og cirkulære løsninger? 

”Tidligere har vi set på, hvordan man finder og håndterer data. Nu ser vi på, hvordan man kan skabe værdi ud af data og implementere digitale produktpas i nye cirkulære forretningsmodeller,” siger Jonas Larsson,  Associate professor in Textile. The Swedish School of Textiles. 
 
”Det nordiske samarbejde viser, at vores virksomheder tør tage de første skridt og afprøve løsninger, allerede inden EU’s lovgivning træder i kraft. Det gør dem ikke kun til first movers, men også til rollemodeller for, hvordan data og digitale produktpas kan skabe transparens, kundeværdi og nye cirkulære forretningsmodeller,” siger Heidi Svane Pedersen, projektleder for Data til Business. 

”Denne workshop var et vendepunkt. Vi gik fra at kortlægge data, som det ser ud i dag, til at arbejde med fremtidige scenarier og nye forretningsmodeller. Det blev tydeligt, hvordan data kan bruges til at styrke kundeloyalitet, mindske risiko, reducere affald, styrke genanvendelighed samt udvikle cirkulære løsninger og drive den grønne omstilling,” fortsætter Heidi Svane Pedersen. 

Tilda Larsson
Ludvig Svensson AB

“”Det er en stor fordel at ligge i front, når kravene kommer.””

Stemmer fra de deltagende virksomheder 

Flere virksomheder understregede vigtigheden af at handle i tide. De ser produktpassene som en mulighed frem for en byrde:
 

”Det er en stor fordel at ligge i front, når kravene kommer,” siger Tilda Larsson fra svenske Ludvig Svensson AB. 

”Kravene skal ikke blive en omkostning, men en drivkraft. Det giver os en konkurrencefordel,” siger Marit Haukelidsæter, Hilding Anders Norge. 

Anna Ek fra den svenske virksomhed Swedese beskrev, hvordan DPP supplerer deres eksisterende bæredygtighedsarbejde: 

”Vi har netop udviklet vores første produktpas for en lænestol. Tidligere har vi arbejdet med CO2-aftryk og møbelfakta-certificering, der sikrer gode leverandørkæder og social bæredygtighed. Dette bliver en tredje dimension – at nå slutkunden. CO2-udledning er en vigtig del af processen, både over for forhandlere, slutkunder, kommuner og offentlige miljøer. Vi har flere forskellige kundesegmenter, vi skal tage hensyn til.” 

 

Digitale Produktpas – Fra Forankring Til Værdiskabelse 7 DIC 2025

Fra data til virkelighed – The Lab 

På workshopdag to arbejdede virksomhederne med at udvikle forretningsmodeller, som om de nye krav allerede var gældende.
Som afslutning åbnede udstillingen The Lab i Borås Textile Fashion Center. 
Her blev de første prototyper på digitale produktpas præsenteret og vurderet af en jury med repræsentanter fra forskning, industri og erhvervsliv. 

”I er alle konkurrenter. Men det skal vi ikke tænke på i dag. I dag er vi her for at inspirere og udveksle viden og erfaringer med hinanden. Vi er her for at løfte industrien!” afsluttede Heidi Svane Pedersen, projektleder for Data to Business i Danmark. 

Digitale Produktpas – Fra Forankring Til Værdiskabelse 5 DIC 2025

Digitale Produktpas – Fra Forankring Til Værdiskabelse 8 DIC 2025

Rekrutteringen til næste års deltagere er i gang

Vil du være med? 

Vil du være med i Data to Business og udvikle dit digitale produktpas? 

Skriv dig op her 

Eller kontakt: 

Danmark: Heidi Svane Pedersen, projektleder, Data to Business - heidi@ldcluster.com 

Sverige: Jonas Larsson, projektleder, Data to Business – jonas.larsson@hb.se 

Norge: Gisle Mariani Mardal, Projektleder 

Vil du se udstillingen The Lab? 

Kom forbi! Den er åben for offentligheden frem til slutningen af november 2025. 
Du kan også opleve udstillingen digitalt lige her.

Mobil 2

Om projektet Data to Business 

Data – en drivkraft for værdiskabelse – ikke kun en omkostning til compliance. 

Fra gensalg og reparation til kundeloyalitet og nye tjenester. Projektet har kortlagt en række muligheder, hvor strukturerede produktdata kan styrke brands og videreudvikle cirkulære forretningsmodeller. 

Projektet Data, Information og Cirkularitet i ØKS-regionen arbejder for at fremme cirkulær økonomi i mode-, møbel- og designindustrien. 
Initiativet er en del af EU-Kommissionens vision om et klimaneutralt Europa i 2050 og er koblet til EU’s tekstilstrategi samt ECO-designs digitale produktpas (DPP), der forventes at være fuldt implementeret inden 2030. 

Projektet fokuserer på at udvikle en datadrevet tilgang, der adresserer branchens udfordringer med særligt fokus på sporbarhed og transparens. 
Målet er at fremme den cirkulære omstilling gennem brug af data, hvilket skal føre til optimering, reduceret miljøpåvirkning og bedre ressourceeffektivitet. 

Møbler, interiør & tekstil

Swedese Möbler AB, Nola Industrier AB, National Sweden, Götesson Design Group, AB Ludvig Svensson, Baltazar Beskow, Hilding Anders Norge AS, HAY ApS, Holmris B8, Vestre Produktion AS, Audo A/S, Anita & Frederik 

Mode

Lindex, MOS MOSH A/S, Roccamore ApS, By Green Cotton A/S, Coze Aarhus A/S, Emelie & Heidi 

Sport

Stadium AB, Hööks, Craft of Scandinavia, Active Brands, BRAV A/S, Sports Group Denmark A/S 

Finansiering

Interreg