Klimadokumentation fylder meget i dansk møbelbranche. Krav fra kunder, bygherrer og EU møder komplekse, ikke-sammenlignelige beregninger.
Der findes få steder, hvor klimadokumentation fylder lige så meget i hverdagen, som det gør i den danske møbelbranche. Kunderne efterspørger tal, bygherrer kræver dokumentation, og EU-reguleringerne bevæger sig hurtigt. Men bag tallene ligger en kompleksitet, der er langt større end én samlet klimafodaftryksscore: forskellige beregningsmetoder, forskellige systemgrænser, forskellige databaser – og dermed resultater, der ikke uden videre kan sammenlignes.
Netop denne kompleksitet var udgangspunktet for projektet Klimaaftryk i møbler - et fælles sprog, som blev igangsat i efteråret 2025 af styregruppen i Circular Furniture Network (CFN) under Lifestyle and Design Cluster.
Formålet var at afdække og adressere en af branchens største udfordringer lige nu:
Hvordan arbejder virksomhederne med klimadata på tværs af metoder – og hvordan kommunikerer de ansvarligt og ensartet med deres kunder, når tallene ikke er sammenlignelige?
Første workshop i projektet foregik på AAU i København
Branchen står i dag i et spændingsfelt mellem to dominerende beregningsmetoder: EPD og PEF. Begge hviler på LCA, men med vidt forskellige regler, afgrænsninger og datakrav – og dermed forskellige resultater. Samtidig beder kunderne ofte om ”et tal”, uden at kende forskellen. Det gør dialogen vanskelig for både ESG-specialister og salgsorganisationer.
Projektets ambition var derfor ikke at udvikle én løsning, men at skabe fælles forståelse: et sprog og en ramme, der gør virksomhederne bedre i stand til at forklare, navigere og prioritere i et felt, som endnu ikke er harmoniseret – og hvor EU’s reguleringer først lander endeligt i de kommende år.
For at belyse udfordringen fra flere sider blev projektet designet som et udviklingsforløb, hvor både ESG-profiler og salgsprofiler deltog side om side. Det var vigtigt at samle dem, der sidder med dataansvaret, og dem der står i kundedialogen – fordi misforståelser og metodeforskelle ofte netop opstår i mellemrummet mellem de to funktioner.
Projektets partnere havde hver deres rolle:
Derudover samlede projektet en bred gruppe af førende danske møbelvirksomheder (se en samlet liste i slutningen af artiklen). At have både store og mellemstore virksomheder med – og både ESG-eksperter og salgsprofiler – gav et nuanceret billede af branchens udfordringer og daglige praksis.
Selvom intet enkeltstående projekt kan løse metodiske forskelle mellem PEF og EPD – det kræver EU-harmonisering – er projektet endt med resultater, som virksomhederne allerede kan bruge:
1. En konceptuel guide
Et praksisorienteret overblik over de centrale begreber, forskelle mellem metoderne og forslag til, hvordan virksomheder kan kommunikere mere transparent og professionelt om klimadata. Guiden gør det lettere at afklare kundens reelle behov, forklare metodevalg og stille de spørgsmål, der sikrer en fair sammenligning.
2. Et fact sheet
Et baggrundsdokument, der giver et samlet vidensgrundlag om PEF, EPD, LCA, EU-reguleringer og de mest almindelige misforståelser – skrevet så det kan bruges i både ESG-teams og salgsorganisationer.
3. Styrket samarbejde mellem ESG og salg
Virksomhederne fremhævede især, at projektet gav dem et nyt fælles sprog internt – noget, der gør kundedialogen tryggere og mere ensartet, og som bygger bro mellem datanørderne og dem, der står i frontlinjen.
4. En erkendelse, der er vigtig i sig selv
Det blev tydeligt, at en ”omregningsnøgle” mellem EPD og PEF ikke findes, og ikke kan findes, før EU harmoniserer metoderne. Denne erkendelse giver virksomhederne et mere realistisk grundlag for at navigere og for at forklare kunderne, hvorfor tallene ikke kan sammenlignes én til én.
5. En styrket brancheviden, der rækker ud over projektet
Der er nu etableret et fælles vidensniveau, som kan danne grundlag for fremtidige projekter, standardiseringsarbejde og politiske dialoger.
Arbejdet stopper ikke her.
En vigtig pointe – som flere deltagere selv fremhævede – er, at branchen ikke kan løse denne udfordring alene. EU’s kommende ESPR-krav og det digitale produktpas vil på sigt skabe en form for fælles retning. Men indtil da er samarbejde, fælles sprog og vidensdeling den mest effektive vej frem.
Det er netop her, et projekt som dette viser sin værdi; det løser ikke alt, men det gør branchen klogere, mere afstemt og bedre rustet til de krav, der kommer. Og det skaber den slags fælles forståelse, der kan brede sig som ringe i vandet.
Workshops har skabt grundlag for metodeudvikling, test og implementering
EPD: Environmental Product Declaration / miljøvaredeklaration. Deklaration, der dokumenterer en byggevares miljømæssige egenskaber. Udvikles iht. anerkendte europæiske og internationale standarder.
PEF: Product Environmental Footprint / produkters miljøaftryk. Standardiseret beregningsmetode, der bruges til at vurdere et produkts samlede miljøpåvirkning. Følger EU Kommissionens PEF-standard.
LCA: Life Cycle Assessment / livscyklusvurdering. Metode til at vurdere, hvilke potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug, der er knyttet til et produkt eller en service fra vugge til grav.
ESG: Environment, Social and Governance. En måde at strukturere arbejdet med bæredygtighed på. Dækker over miljø og klima, sociale forhold samt virksomhedsadfærd.
ESPR: Ecodesign for Sustainable Products Regulation / ecodesign-forordningen. En rammelovgivning, der stiller krav til miljøvenligt design af produkter for at mindske de negative konsekvenser for miljøet gennem hele produktets livscyklus. Bestemmer hvilke produkter, der skal være omfattet af det digitale produktpas.
