Skip navigation
kreativt-rum-for-iværksættere

Lifestyle and Design Cluster har fået ny klyngebevilling

Lifestyle & Design Cluster vil sikre innovation og grøn omstilling med ny bevilling på 55,6 mio. kr. styrker vores klyngearbejde frem mod 2028

Ny bevilling med store ambitioner

Lifestyle and Design Cluster vil sikre innovation og grøn omstilling med ny bevilling. 55,6 mio. kr. styrker klyngearbejdet frem mod 2028

Lifestyle and Design Cluster er blandt de elleve klyngeorganisationer, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har udpeget som nationale styrkepositioner og godkendt som innovationsklynger for perioden 2025 til 2028. Klyngen, der udvikler og faciliterer aktiviteter inden for livsstilsbranchen, herunder mode, møbler og design, har fået tildelt 55,6 mio. kr.

Dette betegnes som en anerkendelse af livstilsbranchens store innovations- og konkurrencemuligheder. Branchens betydning er særlig stor, da den udgør et af Danmarks største eksportområder, udtaler direktør Betina Simonsen.

Innovation i branchen er afgørende for, at små og mellemstore virksomheder kan bidrage til at reducere klimaaftrykket. Den økonomiske satsning fra Erhvervsfremmebestyrelsen har derfor et væsentligt samfundsmæssigt perspektiv.

 Nytænkning i en foranderlig verden

Med en investering på 662 millioner kroner ønsker Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, at de 11 udpegede nationale klynger skal bidrage til at engagere over 5.500 mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder i kollektive, innovationsrettede aktiviteter.

Midlerne vil gøre det muligt at matche virksomheder og videninstitutioner, så viden og ressourcer kan bringes i spil og skabe innovative produkter og løsninger.

Ifølge erhvervsminister Morten Bødskov skal satsningen være med til at hjælpe virksomhederne med at håndtere en verden i konstant forandring, hvor geopolitisk uro, en ændret sikkerhedssituation og ustabile værdi- og forsyningskæder stiller store krav.

Afgørende er det, at forandringerne ikke går ud over virksomhedernes evne til at tænke og udvikle nyt, understreger han.

Endvidere forventes det, at omkring 700 SMV'er udvikler konkrete koncepter til produkter og løsninger, som bidrager til at løse samfundsudfordringer inden for Danmarks mest lovende og potentialefyldte erhvervs- og teknologiområder. Erfaringsmæssigt løfter det omsætningen i virksomhederne med omkring syv procent efter to år, påpeges det.

Betina Simonsen , Direktør
Lifestyle and Design Cluster

“Medlemskab i Lifestyle and Design Cluster åbner døren til et stærkt netværk, medfinansiering af innovative aktiviteter og nye muligheder for at få en konkurrencemæssig mulighed ved ny viden.”

Fordele for medlemmer

Lifestyle and Design Cluster har allerede et veletableret netværk blandt både videninstitutioner og virksomheder i branchen. Med den nye bevilling får klyngen mulighed for at kanalisere betydelige midler til innovative aktiviteter og styrke de store samarbejdsplatforme, hvilket vil skabe yderligere vækst og udvikling i sektoren.

I den kommende bevillingsperiode forpligter klyngen sig til at selvfinansiere en større del af sekretariatets aktiviteter. Derfor har virksomheder og vidensinstitutioner siden april haft mulighed for at tegne medlemskab og dermed få adgang til en lang række ekstra fordele.

- Medlemskabet i Lifestyle and Design Cluster åbner døren til et stærkt netværk, medfinansiering af innovative aktiviteter og nye muligheder for at få en konkurrencemæssig mulighed ved ny viden, siger Betina Simonsen.

Klyngeprogrammet, der løber fra medio 2025 til ultimo 2028, finansieres med midler fra EU's Regionalfond og de årlige finanslove gennem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

FCB Møbler (1)

Compliance Burden Or Business Opportunity

Internationalisering Loop Forum

Kk