Skip navigation
03

Møbelbranchen rykker sammen – og fremad

Efter tre dages engagerede debatter er én ting tydelig: Circular Furniture Network er ikke længere bare et netværk. Det er en platform for handling.

Circular Furniture Network

Da Lifestyle and Design Cluster i juni afholdt debatter med møbelnetværket i Designmuseum Danmarks have under 3daysofdesign, var det en succes. Fem debatter, 30 møbelbrands og flere hundrede deltagere. Men det mest markante var måske ikke antallet, men retningen: Samarbejdet i Circular Furniture Network er vokset fra videndeling til reel systemforandring. 

Det blev tydeligt, da netværket lancerede Prolong – en fælles reparationsservice, som skal gøre det lettere for både virksomheder og kunder at give møbler et længere liv. Eller da en hel arbejdsgruppe af brands delte deres fælles rammeværk for produktdata. Eller da branchens aktører åbnede for, hvordan de i fællesskab adresserer spørgsmål om biodiversitet, sporbarhed og materialevalg. 

Samarbejde på prækonkurrence-vilkår 
Faktisk er det cirkulære møbelnetværk født ud af en meningsfuld dialog netop i Designmuseets have. 

“Vi begyndte med at mødes for at lære. Men efter et år var der en klar følelse af: Lad os gøre noget sammen,” sagde Trine Mulvad Steffensen fra Muuto, en af drivkræfterne bag netværket. 

Lars Houe , CEO
Houe

“Videndelingen er den hurtige del. Nu skal vi samarbejde og vise verden, at vi kan noget særligt i Danmark. Vi kan ikke klare os alene, men hvis vi gør det rigtigt, har vi en god forretning. Jeg ser mange hovedpiner, som løses, når vi hjælper hinanden. Derfor er jeg så spændt på næste fase af møbelnetværket. ”

Prækonkurrence-samarbejde

Netværket samler virksomheder, der til daglig konkurrerer – men som her samarbejder om det, ingen kan løse alene. Det kaldes prækonkurrence-samarbejde, og blev nævnt i flere debatter som en nødvendig og effektiv ramme for grøn omstilling. 

Men som Trine Mulvad Steffensen fastslog:
”Det er en hårfin balance, hvor vi ikke kan dele for meget. Vi kan bruge hinanden til at håndtere udfordringer, der er større end de enkelte brands, men vi er stadig hard core konkurrenter; jeg holder kortene tæt ind til kroppen, der hvor Muuto har en konkurrencemæssig fordel.”  

Samarbejde før konkurrence – og hvorfor det virker
Debatten om Precompetitive Power åbnede med en stærk appel: Vi er for små til at gå alene.

Lars Houe, CEO i Houe, sagde det klart:
"Vi skal ikke se hinanden som konkurrenter – vi skal vise verden, hvordan vi samarbejder. Det er der styrke i."

X2

Collaborating for Longevity: Extending the Life of Furniture

04

Talk: The Circular Furniture Network: Precompetitive Power

06

Data: Compliance Burden or Business Opportunity?

03

Talk: The Circular Furniture Network: Precompetitive Power

01

Talk: The Circular Furniture Network: Precompetitive Power

02

Talk: The Circular Furniture Network: Precompetitive Power

07

Meet the Circular Furniture Network

08

Data: Compliance Burden or Business Opportunity?

Morten Lund Petersen , Innovative ESG & Sustainability Leader
Nuterials

“Cirkularitet er fremtiden for møbelindustrien – det kræver innovation og mod til at nytænke. Alt begynder med materialet, og naturen er vores stærkeste kort, fordi den i sig selv er cirkulær. ”

Samarbejde skaber legitimitet

Ledelsesopbakning og tværgående engagement blev nævnt som afgørende faktorer – både for fremdrift og forretning. Christian Grosen, CDO i Vitra, kaldte netværket et powerhouse for systemisk forandring – og Morten Lind fra Tenksom pegede på, hvordan en hel dag med fokus på skummaterialer skabte reel værdi, netop fordi hele værdikæden var samlet. 

“Vi kan ikke alle have reparationsteams i hele verden – men vi kan godt udvikle én løsning, vi deler,” lød det i paneldebatten om Prolong, hvor virksomheder som Fritz Hansen, Holmris B8 og FDB Møbler deltog. 

Samtidig blev det understreget, at samarbejde skaber legitimitet i mødet med både leverandører, kunder og politikere. Marie Busck fra DM&T og Tanja Blindbæk Olsen fra TMI pegede begge på, hvordan netværk som dette – og det frivillige sektorsamarbejde på tekstilområdet  – giver branchen en samlet stemme. 

Data som fælles sprog
En anden debat handlede om data. Ikke som teknisk disciplin – men som strategisk værktøj. Her viste virksomheder som Bolia, Vestre, Målbar og Holmris B8, hvordan data kan skabe transparens, effektivitet og forretningsværdi, når det aktiveres rigtigt. Det arbejdes der bl.a. også med i EU Interreg-projektet Data til Business

“Hvis data ikke bruges aktivt, bliver det bare en byrde. Men brugt rigtigt er det en forandringsmotor,” lød det fra Jakob Aaen i Målbar, som også er en del af et nyt projekt om at sammenligne klimaaftryk på tværs af møbelbranchen.

Didde Christiansen , Founder & CEO
Wecycle Furniture

“Det er svært, hvad man skal sige om bæredygtighed, for man kan nemt blive beskyldt for noget. Vi siger kun, hvad vi helt konkret gør og viser processen, for det gælder om at være så åben som muligt. ”

En ny infrastruktur for handling

Circular Furniture Network handler ikke længere kun om at inspirere – men om at handle. Der arbejdes allerede på næste bølge af konkrete løsninger, og med et netværk, der spænder fra designikoner til nye startups, er potentialet både bredt og dybt. 

Vil du være en del af møbelnetværket?
Læs mere her.
Følg netværkets arbejde via nyhedsbrevet – Tilmeld nyhedsbrev.

Vær opmærksom på, at Lifestyle and Design Cluster også faciliterer andre netværk. Fx Executive netværk Vest og Executive netværk Øst 

Paneldebatterne blev afholdt af Lifestyle and Design Cluster i samarbejde med Formland, Designrådet, Designmuseum Danmark og Interreg EU / Data til Business.