Nye byggeskikke og færre stykker tøj

Fremtidsforsker Lise Lotte Lyngsø gav bolden op med et oplæg om, hvordan landbrugs-, industri- og informationssamfundene nu er blevet til præcisionssamfundet. Præcisionen handler om data, som vi skal gøre til vores ven. For ved at dele data mere systematisk, både i real- og forskudt tid, kan vi forudsige behov og få hjælp til at løse dilemmaer som fx

• at 9/10 af alle danskere gerne vil undgå madspild, men ikke ved, hvordan de gør det.
• at biler står stille 95% af tiden – og der er ofte kun én person i bilen, når den triller ud på vejene.

Pointen var, at hvis vi selv ejer vores data, og deler dem med hinanden, kan vi som forbrugere gøre en solid indsats for at dele mad, bilkørsel og andre CO2- og affaldsrelaterede problemstillinger.

Lyngsø fortalte også, at undersøgelser viser, at studerende, som deler køkken trives bedre og får højere karakterer. De har måske ikke brug for meget plads, men i stedet behov for fællesskaber? Og dermed var bolden givet op til debatten om ”Byggeri, byudvikling og fællesskab”

Debattørerne var:

• Simon Kjær Hansen, næstformand for 2030-panelet og leder af Dronning Marys Center. Fhv. direktør af C40 Cities.
• Trine Kjærgård, Verdensmålsambassadør
• Julie Kølskov Madsen, formand for elever på erhvervsuddannelserne ift Grønne erhvervsuddannelser
• Lasse Haugaard Pedersen (S), medlem af Folketingets 2030-netværk og fhv. næstformand i Dansk Ungdoms Fællesråd 
• Jesper Nygård, adm. direktør, Realdania 
  
  
  

Hermed følger en række pointer fra debatten i vilkårlig rækkefølge og frit efter skribentens forståelse af, hvad der blev sagt:

• Med vores øgede velstand, følger et stigende forbrug. Fx er vi dygtige til at gøre byggeriet mere energieffektivt, men sideløbende bygger vi større boliger: Parcelhuse er næsten fordoblet i størrelse de sidste 60 år. Så vores fremgang overhales af øget forbrug.
• Egentlig er vi på rette vej: Vi ved mere, også når vi træffer forkerte beslutninger. Vi skal anskue bæredygtighedsbegrebet mere holistisk, og forsøge at blive mere tænksomme.
• Vi har brug for en ny byggeskik. Mennesker trives i gode byer med rammer, der stimulerer fællesskaber.
• Vi skal bo flere sammen på færre m2, for selv om vi bygger større og ejer mere, er vi ikke blevet lykkeligere; snarere tværtimod. Det er grønne arealer, stedet og byens kvaliteter, som folk efterspørger, når de svarer på undersøgelser om trivsel.
• Naturressourcer er et konkurrenceparameter, men vi har ikke de samme ressourcer, som i andre dele af verden. Derfor skal vi bruge vores ressourcer mere klogt.
• Vi har gode løsninger, og på udbudssiden er vi et af de samfund, der er længst. Men ikke på efterspørgselssiden, som skal stimuleres, så vi efterspørger de rette løsninger. Fx som krav ved indkøb – og her skal det offentlige have modet til at gå forrest.
• Vi er alt for dårlige til at forkaste det, som stadig er brugbart. Der bør laves en regel: Bevar eller forklar! Vi bør tage samtaler med hinanden om, hvorfor og hvordan vi kan ændre vaner.
• Hvorfor er cirkularitet ikke bygget ind i uddannelsessystemet? Det bør være et helt naturligt afsæt for at gøre fremtidens medarbejdere klar til at sætte kloge løsninger i spil.
• Ingen komplekse udfordringer kan klares af én faglighed. Arkitekter, byplanlæggere, økonomer osv. skal arbejde sammen.

Session 2 handlede om bæredygtigt design og mode.

Debattørerne var

• Lene Dammand Lund, rektor Det Kongelige Akademi og medlem af 2030-panelet.
• Christina Olumeko (ALT) og medlem af Folketingets 2030-netværk
• Mads Dinesen, modedesigner og underviser på Den Skandinaviske Designhøjskole, Randers
• Susanne Guldager, designer, dommer i DR’s nye sæson af Danmarks Næste tøjdesigner og stifter af La Femme Rousse
• Betina Simonsen, CEO, Lifestyle & Design Cluster og Closing Loops.

Også her får du pointer fra debatten i vilkårlig rækkefølge – med den lille tilføjelse, at vi skriver ’brugere’ frem for ’forbrugere’. For cirkulær mode handler om at bruge sit tøj i mange år, frem for at forbruge oceaner af lavkvalitets tøjstykker:

• Det er dyrt at gøre det rigtige, fx at sikre, at ansatte arbejder under gode vilkår. Brugerne skal forstå, at et godt stykke tøj, det koster altså.
• Før i tiden var stof en værdifuld ressource, hvor man brugte hver en millimeter. I dag forstår folk ikke, hvad god kvalitet er og kræver.
• Vi må ikke tro, at genbrugsbutikker og loppemarkeder nødvendigvis er en god løsning. Faktisk kan de fremme forbruget og blive en undskyldning for at købe mere. Det er helt andre vaner, vi skal i gang med: Nemlig at bruge og reparere det, som vi allerede har.
• Hvis man får syet sit tøj, så undgås impulskøb, og både bruger og designer tvinges til at tænke mere og tilpasse. Det er kvalitet på en ny og mere bæredygtig måde.
• De store virksomheder – industrien - skal bære transformationen. Det handler ikke om mange små skræddere, men om at lave løsninger, der udspringer fra virksomheder, som ansætter nyuddannede med helt nye tilgange og løsninger.
• Det er meget moderne at studere design, og tøj må ikke være for dyrt. Det er et udtryk for, at mode ikke tages seriøst. Tekstilbranchen er blevet større og større, og bidrager derfor til mere forbrug. Men vi bør i stedet designe til, at man bruger tøjet frem for at forbruge det. Vi skal have folk til at købe meget færre stykker tøj.
• Politikerne har fokus på energi og landbrug, men der skal også findes løsninger på tekstilområdet. Det er fx alt for dyrt at reparere tøj, og platforme som TEMU og Shein skubber endnu mere gang i forbruget.
• Det kan ikke være rigtigt, at vi tillader Temu og Shein, når vores egne virksomheder er underlagt strikse retningslinjer.
• De danske virksomheder har alt for mange certificeringer, som ingen kan finde rundt i. Det er nødvendigt med en mærkningsordning alle kender, så det bliver nemt at handle.
• Vi skal se godt tøj som en investering; god kvalitet og æstetisk holdbarhed, der sidder godt på kroppen. Det skal opnå en grad af uerstattelighed. Vi skal forlænge tøjets liv så længe, vi overhovedet kan. Fx via gratis reparationsservice.

Debatten blev suppleret af et lille modeshow med eksempler på bæredygtige løsninger i tøj – af designer Cecilie Bønnelycke Hansen, som brænder for at få os alle til at tænke anderledes, når vi køber tøj. Både i forhold til genanvendelse af materialer og ved at bruge kvalitetsmaterialer, så tøjet holder år efter år. Hun ser det som designernes ansvar at producere noget, forbrugeren kan bruge i lang tid.

Se fx foto af den grønne nederdel, som tidligere har været en hvid dug.