Skip navigation
Data Til Business BY GREEN COTTON

Sådan skaber frontløberne forretningsværdi med digitale produktpas

Hvordan går man fra at se det digitale produktpas som et lovkrav – til at bruge det som en løftestang for forretning, innovation og nye indtægtsstrømme?

Data til Business:

Sådan skaber frontløberne forretningsværdi med digitale produktpas

Hvordan går man fra at se det digitale produktpas som et lovkrav – til at bruge det som en løftestang for forretning, innovation og nye indtægtsstrømme? 

Det var omdrejningspunktet, da brands fra hele Norden mødtes til webinaret “How can Digital Product Passports (DPPs) create real business value beyond compliance?”. Her delte fem virksomheder åbent deres første prototyper, erfaringer og næste skridt i arbejdet med at omsætte data til konkret forretningsværdi. 

Fællesnævneren: Data er ikke bare dokumentation. Data er infrastruktur og indsigt i nye forretningsmodeller. 


Fra kompetence til forretning 

Jonas Larsson fra Högskolan Borås indledte med et centralt spørgsmål: 

Hvad nu hvis data ikke kun koster penge – men også tjener penge?

I Data til Business-programmet skal 60 nordiske virksomheder arbejde systematisk med at: 

  • kortlægge eksisterende data 
  • opbygge sporbarhed og transparens 
  • teste DPP-prototyper og få markedsfeedback 
  • identificere nye cirkulære forretningsmodeller 

Arbejdet tager udgangspunkt i tre workshops: 

  • Fundamentet – sporbarhed og datagrundlag 
  • Anvendelse – hvordan data skaber værdi for kunden 
  • Forretning – hvordan data omsættes til nye indtægter 

Et vigtigt greb i programmet er at starte med de data, virksomheden allerede har – og derfra identificere, hvilke data mangler for at kunne styrke beslutninger og forretningsmuligheder. 

Budskabet er klart: DPP er ikke bare en platform. Det er en strategisk struktur for data, der kan koble design, produktion, marketing, service, kundeengagement og nye cirkulære flows. 

Fem rollemodeller:

Sådan arbejder frontløberne med EU’s digitale produkt pas 

Nedenfor deler vi indsigter fra fem virksomheder. Disse cases færdiggjorde deres forløb i Data til Business i 2025, og i forbindelse med udstillingen af deres prototype vurderede juryen, at de var afgørende rollemodeller under forskellige tematikker. De repræsenterer forskellige brancher og forretningsmodeller – men alle bruger DPP aktivt som udviklingsværktøj. 

Besøg alle prototyper her.  

 

Data Til Business BY GREEN COTTON

By Green Cotton A/S

Brugervenlighed og integration af design, reparation og gensalg 

1. BY GREEN COTTON

 

BY GREEN COTTON har udviklet en brugervenlig DPP-løsning, der samler: 

  • produktinformation 
  • certificeringer 
  • sporbarhedstidslinje 
  • vaske- og plejevejledning 
  • reparation 
  • resale 

QR-koden fører til et digitalt univers, hvor kunden kan: 

  • bestille reparation 
  • gensælge produktet 
  • købe second hand direkte 

Resultaterne taler for sig selv: 

  • 50 % af nye kunder kommer via resale-platformen 
  • 86 % af produkterne sælges som nye eller genbrugte 

Formål med DPP:
At skabe reel cirkulær forretning og tættere kundedialog. 

Vigtig læring:

  • Det kræver stærk intern data- og systemintegration. 
  • Samarbejde med eksterne partnere er afgørende. 
  • Brugervenlighed er helt central – ellers bliver løsningen ikke brugt. 

Næste skridt: 
Skalering af reparation og videreudvikling af det cirkulære setup. 

Data Til Business Ludvig Svensson

AB Ludvig Svensson

Holdbarhed, lokal produktion og premium-prissætning 

2. Ludvig Svensson  

 

Som B2B-leverandør af tekniske tekstiler arbejder Ludvig Svensson med DPP som dokumentation for kvalitet, levetid og ansvarlig produktion. 

Deres produkter er designet til lang levetid – og DPP bruges til at: 

  • synliggøre tekniske specifikationer 
  • dokumentere miljødata 
  • understøtte sporbarhed 
  • forberede fremtidig regulering 

Visionen er klar: 
Kunder skal kunne følge produktionen – og finde værdi i den længere leveringstid, fordi kvalittet og data er transparent og let tilgængelig. 

Formål med DPP: 
At styrke transparens og retfærdiggøre premium-priser gennem dokumenteret kvalitet. 

Vigtig læring: 

  • Skel mellem “need to have” og “nice to have” i regulering. 
  • Start i god tid – selv hvis kravene ikke er fuldt definerede. 
  • Brug dialogen med kunderne aktivt. 

Næste skridt: 
Integrere DPP-data direkte i eksisterende dokumentation og salgsdialog. 

Data Til Business Swedese

Swedese Möbler AB

DPP som strategisk værktøj i B2B og intern kommunikation 

3. Swedese  

 

Swedese, møbelproducent med både retail og projektmarked, brugte DPP-prototypen til at samle organisationen på tværs. 

I deres første prototype,  udviklede de en QR-baseret løsning koblet til en landingpage, der visualiserer: 

  • materialer 
  • produktion 
  • vedligehold, re-loop, reparation og dissasembly-instruktioner 
  • end-of-life use 
  • kommende reguleringskrav 

DPP’en blev et konkret redskab til at: 

  • diskutere regulering 
  • styrke leverandørsamarbejde 
  • skabe fælles sprog internt 

Formål med DPP: 
At bruge regulering som afsæt for innovation – ikke kun compliance. 

Vigtig læring: 

  • Prototypen skaber interne samtaler på tværs af marketing, design, produktion og bæredygtighed. 
  • DPP er et kommunikationsværktøj – både internt og eksternt. 

Næste skridt: 
Videreudvikling af take-back og re-loop-modeller. 

Data Til Business Götessons Design Group

Götessons Design Group

Reparérbarhed, regulering og værdikædesamarbejde 

4. Götessons Design Group 

 

Götessons brugte DPP til at fortolke kommende lovgivning og omsætte den til konkret praksis. 

Deres prototype visualiserer:

  • reparérbarhed
  • holdbarhed
  • materialedata
  • leverandørinformation 

Arbejdet har især styrket: 

  • dialog med leverandører
  • forståelse for databehov
  • intern prioritering af ressourcer 

Formål med DPP: 
At være på forkant med regulering og samtidig skabe ny forretningsværdi. 

Vigtig læring: 

  • Allokér ressourcer til pilotprojekter.
  • Start med data, I har – og byg videre derfra.
  • Brug DPP som strategisk ramme for samarbejde i værdikæden. 

Næste skridt: 
Integration i forretningssystemer og videreudvikling af serviceydelser. 

Data Til Business Lindex

Lindex

Lost and found, gensalg  og livstidsværdi 

5. Lindex 

 

Lindex har arbejdet med DPP som løftestang for gensalg og nye indtægtsstrømme samt slutbruger interaktion og feedback. 

Deres prototype er målrettet kundedrevne forretningsmodeller med: 

  • Ejer-information til at erstatte ‘navnelapper’ 
  • Lost and found-funktion, så mistede produkter kan finde hjem igen 
  • Gensalgs-værdi 

Deres håber at udbygge deres prototype med en såkaldt price-agent-funktion, hvor kunden: 

  • vælger produktets stand 
  • får estimeret resale-pris 
  • får indblik i produktets livstidsværdi 

Det ændrer perspektivet fra “salgspris” til “livstidsværdi”. 

Formål med DPP: 
At aktivere ejerskab over produkterne, re-loop og skabe ny indtjening i second hand. 

Vigtig læring: 

  • Item-level data er afgørende for at skabe reel værdi. 
  • Feedback-funktioner åbner for ny kundeindsigt. 
  • DPP kan bruges til at forecast’e fremtidige indtægter. 

Næste skridt: 
Pilotering på flere produkter og integration i resale-partnerskaber. 

Tværgående indsigter fra frontløberne 

På tværs af cases står fem pointer særligt tydeligt: 

1. Start med det, I har
Kortlæg jeres eksisterende data, før I jagter nye. 

2. Se DPP som infrastruktur
Det er ikke et kommunikationssite – det er en dataarkitektur. 

3. Involver hele organisationen
Sustainability kan ikke løfte det alene. IT, marketing, design og ledelse skal med. 

4. Regulering er en driver – ikke en stopklods
Virksomhederne bruger regulering som anledning til innovation. 

5. Data skaber relationer
DPP åbner for dialog med både kunder og leverandører. 

Klar til næste skridt? 

Data til Business-programmet åbner for nye deltagere i 2027. 

Programmet tilbyder: 

  • Tre nordiske workshops
  • Sparring og prototypeudvikling
  • Deltagelse i Data til Business Lab og Exhibition 2026 

For virksomheder, der vil styrke deres konkurrenceevne gennem digital produktinformation, er budskabet fra frontløberne tydeligt: 

 

Start nu. Test. Lær. Justér. 

 

Det digitale produktpas er ikke kun et krav. Det er en mulighed for at gentænke forretningen. 

Finansiering og videnspartnere

Interreg