
Søg støtte til cirkulær omstilling i din værdikæde
Gå sammen med andre virksomheder i din værdikæde, søg støtte og gør cirkulær omstilling til en gevinst for jeres forretninger.
Gå sammen med andre virksomheder i din værdikæde, søg støtte og gør cirkulær omstilling til en gevinst for jeres forretninger.
I efteråret 2026 åbner vi for midler til cirkulær omstilling i værdikæden, bevilget af Virksomhedsudvikling Danmark.
Her kan din virksomhed søge økonomisk støtte til at nedbringe ressourceforbrug og affaldsmængder – sammen med jeres værdikædepartnere.
For at søge skal I være minimum to partnere, og en SMV skal være hovedansøger. Hele værdikæden må meget gerne være repræsenteret. Derfor kan det være en god idé allerede nu at tage dialogen med jeres upstream-leverandører og downstream-kunder. For så er I klar til at ansøge, når kriterierne offentliggøres.
Udvikle og implementere cirkulære løsninger
Reducere ressourceforbrug og affald
Skabe målbare CO₂-besparelser
Styrke konkurrenceevnen gennem samarbejde
I får hjælp til at samle værdikæder på tværs af brancher og geografi. Sammen arbejder I konkret med at udvikle, teste og skalere løsninger, der både skaber miljømæssig effekt og nye forretningsmuligheder.
Skriv dig på vores interesseliste, så kontakter vi dig, så snart vi kender de endelige rammer, vilkår og ansøgningsdato.
I Lifestyle and Design Cluster har vi lang erfaring med at støtte din virksomhed i at arbejde med cirkulær omstilling ved at samarbejde tæt i værdikæden om at skabe forretningsmæssige resultater.
Vi er nemlig en af operatørerne bag Closing Loops, som du kan læse om her.
Closing Loops støtter små og mellemstore virksomheder i at udvikle, implementere og skalere cirkulære tiltag, modeller og metoder i værdikæden - og det er det samme, vi arbejder videre med i den kommende bevilling fra Virksomhedsudvikling Danmark.
På tværs af brancher, virksomheder og geografi arbejder du sammen med dine leverandører og kunder om at udvikle nye innovative løsninger, der kan reducere jeres ressourceforbrug og affaldsmængder. Fx via genanvendelse og upcycling af ressourcer, så I opnår betydelige CO2-besparelser.
Nedbring virksomhedens ressourceforbrug og affaldsmængder.
Udvikl og implementer løsninger, der giver nye forretningsmuligheder inden for den cirkulære omstilling.
Skab forretning for både din egen virksomhed og partnerne i værdikæden.
Kan søges af minimum 2 partnere, hvoraf 1 SMV skal være hovedansøger, men hele værdikæden skal gerne være repræsenteret.