
Informationsmøde: AI for Circular Advantage
Interesseret i at bruge AI og data til at skabe cirkulær kundeadfærd og nye forretningsmodeller i møbelbranchen? Deltag i online informationsmøde.
Interesseret i at bruge AI og data til at skabe cirkulær kundeadfærd og nye forretningsmodeller i møbelbranchen? Deltag i online informationsmøde.
Hvordan kan AI hjælpe møbel- og interiørvirksomheder med at omsætte produkt- og materialedata til nye cirkulære forretningsmuligheder? Overvejer din virksomhed at deltage i AI for Circular Advantage?
Deltag i dette online introduktions- og rekrutteringsmøde, hvor Alexandra Instituttet og virksomhederne bag Circular Furniture Network præsenterer projektet og viser, hvordan AI kan skabe mere værdi for både virksomheder og deres kunder gennem intelligente services til reparation, vedligehold, take-back, gensalg og kundedialog.
Mødet streames direkte fra Circular Furniture Networks netværksmøde #16 på HAY House og giver et unikt indblik i både netværket og projektet. Ansøgningsfristen er den 28. september 2026, og projektet starter den 1. oktober 2026.
Deltagelse i dette webinar er gratis.
Hvordan kan AI omsætte data til nye cirkulære forretningsmuligheder – fra et stærkt datagrundlag til services som reparation, vedligehold, take-back, gensalg, refurbish og kundedialog?
AI for Circular Advantage er et nyt udviklingsprojekt i møbel- og interiørbranchen, hvor virksomheder, Alexandra Instituttet og tech providers sammen udvikler og afprøver AI-baserede koncepter, der styrker den cirkulære værdikæde i branchen.
Projektet er et hands-on udviklingsforløb, hvor virksomhederne arbejder med egne cases og udfordringer fra møbelbranchen og udvikler koncepter, som kan bringes videre i egen forretning.
Projektet er vokset ud af Circular Furniture Network og de udfordringer, som netværkets virksomheder – herunder styregruppen HOUE, Ferm Living, Nine United og Muuto – har arbejdet med over tid.
Rekrutteringen af SMV’er fra møbel- og interiørbranchen til projektets første iteration, som forventes at starte 1. oktober 2026, er åben nu.
De deltagende virksomheder bliver aktive medskabere i udviklingen af AI-baserede koncepter og løsninger i samarbejde med Alexandra Instituttet, tech providers og andre virksomheder fra møbelbranchen.
Deltagelsen i projektet er medfinansieret, så SMV’ernes deltagelse er støttet som en del af projektets samlede finansiering.
Det er en mulighed for at være med fra starten i et udviklingsforløb, hvor nye digitale services og cirkulære forretningsmodeller udforskes, udvikles og afprøves i praksis.
På dette online introduktionsmøde præsenterer Alexandra Instituttet projektets indhold, arbejdsform og muligheder for deltagelse.
Du får indblik i:
Styregruppen fra Circular Furniture Network – HOUE, Ferm Living, Nine United og Muuto – deltager og fortæller, hvorfor projektet er vigtigt for branchen, og hvilke udfordringer de ønsker at arbejde videre med.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Hvad handler projektet om?
Projektet undersøger og udvikler, hvordan AI, data og digitale teknologier kan forbinde den viden, virksomheder opbygger om produkter, materialer og brug, med nye cirkulære services og forretningsmodeller.
Det handler både om at skabe et stærkt datagrundlag og om at omsætte data til konkrete løsninger, der skaber værdi for virksomheder og kunder.
Projektet arbejder derfor både med:
At skabe grundlaget – upstream
At skabe værdi – downstream
Hvad får virksomheden ud af at deltage?
Som deltager bliver virksomheden en del af et udviklingsforløb, hvor man:
Hvem kan deltage?
Projektet henvender sig primært til SMV’er i møbel- og interiørbranchen, der:
Virksomhederne behøver ikke have erfaring med AI, men de skal være i gang med at arbejde med data og have lyst til at udvikle og afprøve nye løsninger.