Skip navigation
Cirkulær Økonomi Furniture Days 2024

Cirkulær økonomi

Vi skaber cirkulære aktiviteter, som gavner samfundet og kommende generationer – og er lette at implementere, skalere og måle.

Ikon Circular
Fokus på cirkulær økonomi

Vi vil bidrage til at forbedre kloden

Lifestyle and Design Cluster vil bidrage til en positiv udvikling, så kloden overdrages til kommende generationer i en bedre tilstand, end vi selv modtog den i.

Vores aktiviteter skal føre til cirkulære tiltag, som er til gavn for samfundet og vores efterfølgere. Samtidig skal aktiviteterne være lette at implementere, skalere og måle.

Danmark er kun 4% cirkulær

Danmark har et af verdens højeste forbrug per indbygger.
Vi er kun 4% cirkulære ifølge Circularity Gap Report Denmark

Overforbruget er en kerneudfordring i overgangen til en cirkulær økonomi.

I rapporten fremhæves livsstilsbranchen som et af de områder, der kan arbejde på forbedringer og indsatser, så Danmark opnår en bedre ressourceudnyttelse.

Men nye forretningsmodeller og måder at designe på til en cirkulær økonomi, kræver dyb tværfaglig viden og ekspertise.

I Lifestyle and Design Cluster har vi valgt at arbejde med den cirkulære omstilling som et af vores fokusområder.

De planetære grænser og refuse-princippet

De planetære grænser er ni miljømæssige grænser, som jorden ifølge forskere ikke må overskride, hvis vi skal undgå uoprettelige skader, der vil påvirke planetens økosystemer permanent.

Med udgangspunkt i de planetære grænser, arbejder Lifestyle and Design Cluster med refuse-princippet, der prioriterer forebyggelse af overforbrug og derefter levetidsforlængelse.

Skamler CFD 3

Fælles-projektet STOOL er et samarbejde mellem otte møbel- og designvirksomheder.

Vi vil understøtte:

Reduktion af overforbrug

Lifestyle and Design Cluster skal initiere og facilitere innovative samarbejder, der direkte bidrager til:

  • at begrænse negative miljø- & klimapåvirkninger som drivhusgasemissioner, biodiversitetstab, vandforbrug, skadelig kemiudledning mm. 
  • at begrænse energiforbrug, ressourceudvinding og affaldsproduktion.

Nye forretningsmodeller

Når vi skal forbruge mindre og fastholde indtjeningen, skal produkter og forretningsmodeller gentænkes. Produkterne skal bygges til flere liv, hver især med sine indtjeningsmuligheder.
Indsigterne fra de nye måder at udvikle produkter, forretning og systemer på kan føre til nye innovative løsninger. 
Den øgede indsigt i egen forsyningskæde gør virksomheder i stand til at:

  • efterleve fremtidige rapporteringskrav om transparens og sporbarhed 
  • identificere negative påvirkninger, der kan minimeres eller elimineres

Resiliens

Resiliens er evnen til at tilpasse og genoprette sig ved at genbruge ressourcer og minimere spild.

Virksomheder kan øge deres resiliens mod globale udfordringer (forårsaget af fx forsyningsknaphed og skift i den globale magtbalance) ved at minimere ressourceforbrug og få bedre indsigt i egen forsyningskæde.

Det kræver ny viden og nye, innovative løsninger i virksomhederne at opbygge denne resiliens.

Innovation

Den cirkulære omstilling kræver store ændringer og nytænkning. Det vil skabe store innovationsmuligheder for alle i klyngens økosystem.

 

Teknologisk innovation

Teknologisk innovation spiller en nøglerolle i realiseringen af cirkulære økonomiske principper:

  • Blockchain-teknologi fremmer gennemsigtighed og sporbarhed som forberedelse til indførelse af digitalt produktpas.
  • Kunstig intelligens (AI) transformerer vores arbejdsmetoder og fremtidens jobs.
  • Virtuelle teknologier tilbyder nye platforme for samarbejde og innovation, som muliggør opdagelsen af fremadskuende måder at drive virksomhed på.

Cirkulær økonomi - en del af strategien