Skip navigation

Ny podcast-serie sætter fokus på kvalitet, inklusion og ansvarlighed i modebrannchen

Pressemeddelelse 18. januar 2024

Hvordan skal modebranchen sætte et minimalt aftryk på kloden? 

Sign up til podcast-serie, der sætter fokus på kvalitet, inklusion og ansvarlighed i modebranchen 

 Hvilken retning skal modebranchen gå for at sikre at industrien sætter et minimalt aftryk på kloden?  

Det sætter en række designskoler og Lifestyle & Design Cluster fokus på i en ny podcastserie, der udkommer i januar 2024 - skabt i samarbejde mellem Designskolen Kolding og Fashion Forum. 

Podcast-serien undersøger og belyser tre aktuelle tematikker, Kvalitet, Diversitet & Inklusion, der relaterer sig til EU’s Tekstilstrategi, grøn omstilling og cirkularitet.  En række brands, brancheaktører og forskere og adjunkter fra Danmarks designskoler debatterer aktuel viden om nuværende og fremtidige praksis. 

 

  

 

- Vi belyser, hvilke greb der kan tages – og ikke mindst skal tages for at skabe en modebranche og et brugsbillede, der ikke kompromitterer klodens ressourcer, siger projektleder, Mette Julie Bundgaard-Nielsen, Designskolen Kolding. 

Kvalitet  - Temaet Kvalitet og cirkularitet undersøger kvalitetsbegrebet i relation til cirkularitet, og hvordan produkters æstetiske, tekniske og immaterielle holdbarhed kan understøtte kontekstuelle kvalitetsparametre. 

Deltagere: 

Vidensekspert: Malene Harsaae, VIA University College 

Brand: Cathrine Andersen, Andersen & Andersen 

Brancheorganisation/ekspert:  Marie Mustelin, Dansk Erhverv 

 

Inklusion - Temaet Diversitet og inklusion gennem digitalisering undersøger, hvordan nye teknologier som bodyscanning og 3D-værktøjer samt kunstig intelligens og virtual reality kan være en driver for øget inklusion og mangfoldighed i modeindustrien. 

Deltagere:  

Vidensekspert: Christel Arnevik, Designskolen Kolding 

Asta Veisig Baggesen,  KEA Københavns Erhvervsakademi 

Brand: Ganni  

Brancheorganisation/ekspert: Cecilie Thorsmark, Copenhagen Fashion Week (CPHFW) 

 

Ansvarlighed - Under temaet ”Planeten i balance” afsøger vi fremtidige visioner for mode- og tekstilbranchen i overensstemmelse med planeten, med afsæt i status quo samt forestillinger om fremtidens ansvarlige branche, og hvad der skal til i bevægelsen henimod denne. 

Deltagere: 

Vidensekspert: Ida Engholm, Det Kongelige Danske Kunstakademi 

Brand: Marie Heilmann, Aiayu 

Brancheorganisation/ekspert: Pernille Weiss (EP) 

Fakta: 

Podcast-serien er en del af projektet Videnssaloner Hybrid under Lifestyle & Design Cluster. Tilrettelagt, produceret og udgivet af Fashion Forum i samarbejde med Designskolen Kolding. Tilrettelægger & producer, Amalie Thejls Uebel. Vært Carla Christine Bruus Aagaard-Strube. Projektleder Mette Julie Bundgaard-Nielsen. 

Medvirkende videninstitutioner: DSKD, VIA, KEA, DKA.  

Deltagende virksomheder: Henrik Vibskov, Aiayu, La femme Rousse, Coze, Elemental Coloring, Bestseller/Selected, Sur le Chemin, Andersen & Andersen, She Works, New Retex, Birger Christensen og Ganni. 

 

Yderligere information: 

Mette Julie Bundgaard-Nielsen  

Designer MA - Assistant Teaching Professor 

Lab for Design & Sustainability  

M: +45 26247321 - mjb@dskd.dk