EU's Digitale Produktpas
Forbered din virksomhed på EU's kommende digitale produktpas
Forbered din virksomhed på EU's kommende digitale produktpas
Vi tilbyder virksomheder et specialiseret forløb, der forbereder dem til EU's kommende digitale produktpas.
Virksomheder, der deltager i projektet, vil få adgang til nye innovationssamarbejdspartnere og viden om, hvordan de kan implementere og udnytte digitale produktpas. Dette vil give dem en konkurrencemæssig fordel og hjælpe dem med at identificere nye, bæredygtige forretningsmodeller.
Derudover tester studerende fra KEA (Copenhagen School of Design and Technology) jeres produktpas hos slutbrugere og indsamler feedback til jeres brand.
“Virksomhederne får et specialiseret forløb, der forbereder dem til EU's kommende digitale produktpas. ”
Den kommende EU-lovgivning kræver digitale produktpas til en række produkter.
Projektet sigter mod at udruste virksomheder med værktøjer til at udvikle og teste digitale produktpas.
Ved anvendelse af Blockchain og IoT kan virksomheder skabe digitale tvillinger af deres produkter, så CO2-aftryk kan spores, og produktets levetid kan forlænges gennem cirkulære forretningsmodeller.
Projektet er ledet af KEA og FORCE.
Projektet om EU's Digitale Produktpas har haft til formål at forberede danske livsstilsvirksomheder på fremtidige krav om gennemsigtighed og sporbarhed i produktkæden. Gennem anvendelse af teknologier som blockchain og IoT har projektet skabt en platform for udvikling af digitale produktpas, der kan understøtte cirkulære forretningsmodeller og bidrage til den grønne omstilling. Projektet har samlet virksomheder, forskere og studerende i et fælles arbejde for at gøre fremtidens digitale krav forståelige og anvendelige i praksis.
Indsigter fra forskerne bag projektet Jesper Thisted Larsen, lektor ved KEA – Københavns Erhvervsakademi, har gennem projektet arbejdet med at øge forståelsen for digitale produktpas blandt virksomhederne. Gennem workshops og individuelle møder har han fokuseret særligt på forsyningskæden og kommunikation med leverandører. Jesper fremhæver, at der er betydelige kommunikationsudfordringer med at formidle de komplekse krav til digitale produktpas-data til leverandører, og at det kræver en målrettet indsats at få dem med i processen. KEA har også undersøgt forbrugernes reaktioner på digitale produktpas ved at indsamle feedback fra over 200 personer, der testede tre prototyper. Undersøgelserne afslørede, at der er stor interesse og nysgerrighed omkring konceptet, men også at de komplekse data skaber forvirring blandt forbrugerne. Mange efterspurgte et mere tilgængeligt bedømmelsessystem, som f.eks. et "smiley-skema", for nemmere at kunne tolke bæredygtighedsdata.
Meiken Hansen, Ph.d., og Emilie Møllenbach fra FORCE Technology har undersøgt, hvordan digitale produktpas påvirker danske tekstilvirksomheder. De har analyseret relevante softwareplatforme og perspektiveret kravene til digitale produktpas i forhold til eksisterende systemer, som virksomheder allerede bruger. De har også arbejdet tæt sammen med virksomhederne for at evaluere Trust Traces dataprotokol og identificere barrierer i implementeringen. Derudover har de udviklet et dialogværktøj og oplysende materiale, som kan hjælpe virksomhederne med at forberede sig på kravene fra EU's produktpas. FORCE Technology har gennem projektet fået en dybere forståelse for tekstilindustriens praksisser og de udfordringer, virksomhederne står over for i forhold til produktion og datahåndtering. Denne indsigt gør det muligt at støtte virksomheder endnu bedre fremover.
Resultaterne fra projektet
Projektet har skabt konkrete resultater, der viser potentialet i samarbejdet mellem teknologi og virksomheder. I alt har 14 virksomheder deltaget i caseforløb, hvor de har arbejdet med at integrere digitale produktpas i deres forretningsmodeller. Tre af disse virksomheder har yderligere testet digitale produktpas i samarbejde med studerende fra KEA, hvilket har givet værdifulde erfaringer og slutbrugerindsigter. Derudover er der udviklet et dialogværktøj, som hjælper virksomheder med at navigere i de komplekse krav og muligheder, der følger med implementeringen af digitale produktpas.
Projektet har demonstreret, hvordan teknologi kan være en drivkraft for bæredygtig udvikling og har banet vejen for, at danske virksomheder kan være frontløbere i implementeringen af EU's digitale produktpas.
Viden til din virksomhed
Som afslutning på projektet om EU's Digitale Produktpas blev der afholdt et webinar med titlen "Digital Product Passport – Results, Insights, and the Road Ahead". Over 160 deltagere fra mode- og møbelindustrien, forskningsmiljøer og teknologibranchen deltog, hvilket understregede den store interesse for emnet. Webinaret gav indsigt i projektets resultater, erfaringer fra virksomheder og studerende, samt praktiske råd om implementering af digitale produktpas.
Du kan tilgå optagelsen her: webinar 11. nov Data to Business
Programmet – Indsigter fra projektet og branchens fremtid Webinaret startede med en præsentation fra en repræsentant fra den Danske Erhvervsstyrelsen, som fremhævede betydningen af finansiering til initiativer som dette projekt. Oplægget gav en statusopdatering på EU’s Digitale Produktpas og dets betydning for industrien.
Derefter præsenterede Jesper Thisted Larsen fra KEA og Emilie Møllenbach/Meiken Hansen fra FORCE Technology erfaringer fra projektets 14 caseforløb. Disse cases illustrerede, hvordan virksomheder i mode- og møbelbranchen har arbejdet med at implementere digitale produktpas. De delte også praktiske råd til virksomheder, der ønsker at tage de første skridt mod implementering af teknologien.
En central del af programmet var erfaringer fra virksomheder, der havde modtaget feedback på deres digitale produktpas-prototyper fra studerende ved KEA. Studerende præsenterede også resultater fra tests med slutbrugere, hvor de delte indsigt i markedets parathed og forventninger til digitale produktpas.
Nordiske succeshistorier og praktiske eksempler I webinarets afsluttende del blev der præsenteret inspirerende cases fra nordiske partnere. Holzweiler, et nordisk modebrand, delte deres erfaringer med at arbejde med digitale produktpas, mens Vestre, en førende møbelvirksomhed, viste, hvordan data fra produktpas kan skabe nye forretningsmuligheder. Johanson Design gav et indblik i APPEND, en case om digitale produktpas i den svenske møbelindustri.
Praktisk støtte til virksomheder Lifestyle & Design Cluster afsluttede webinaret med at fremhæve, hvordan virksomheder kan få støtte til at komme i gang med digitale produktpas, både lokalt gennem SMV-grøn, nationalt via KEA, FORCE og DM&T, samt gennem Data à Business et Nordisk interreg finansieret projekt.