Skip navigation
Cirkulær omstilling i værdikæden
ai

Cirkulær omstilling i værdikæder

Programmet støtter virksomheder i tekstil-, møbel- og livsstilsbranchen i at udvikle og teste cirkulære løsninger på tværs af værdikæden.

Formål

Skab cirkulære løsninger og værdi for fremtiden 


En virksomhed kan ikke omstille sig alene. Virksomheder inden for tekstiler, møbler og livsstil kan derfor søge om støtte til at undersøge, udvikle og skalere cirkulære løsninger sammen med andre i deres værdikæde. 

Måske har I materialer eller reststrømme, der kan få ny værdi. Måske skal et produkt leve længere, kunne genbruges eller indgå i en ny forretningsmodel. Formålet er at skabe cirkulære løsninger, der kan implementeres i praksis og styrke jeres konkurrenceevne og forretningsmuligheder på sigt. 

Cirkulær omstilling i værdikæder er bevilget af Virksomhedsudvikling Danmark og medfinansieres af EU's Regionalfond.

I kan 
  • Udvikle nye forretningsmuligheder gennem cirkulær omstilling 
  • Skabe samarbejder på tværs af værdikæden 
  • Arbejde med løsninger, der reducerer affald, ressourceforbrug og CO₂-udledninger 
Udbytte

Gør en cirkulær udfordring til en forretningsmulighed 

Har I en idé, der skal kvalificeres, kan I teste potentialet sammen med andre virksomheder. Er løsningen mere moden, kan I samarbejde om at udvikle, implementere og skalere den. 

Gennem samarbejde på tværs får I adgang til ny viden, der kan lede jer videre mod bedre ressourceudnyttelse, nye markedsmuligheder og styrket konkurrenceevne. 

Programmets ambition er, at samarbejderne fører til cirkulære løsninger, som virksomhederne kan implementere i praksis og skabe værdi med bagefter.

Baggrund 

Sammen om at omstille Danmark 

Virksomhedsudvikling Danmark har sammen med EU’s Regionalfond i alt bevilget omkring 230 millioner kroner til aktører, der samarbejder tæt om at eksekvere en stærk og effektfuld portefølje af værdikædesamarbejder. Samlet set skal støttekronerne give et markant bidrag til reduktion af danske virksomheders ressourceforbrug og affaldsmængder.  

Cirkulær omstilling i værdikæder bygger videre på erfaringer fra programmet Closing Loops, hvor tværgående samarbejder blandt andet har omfattet take back-ordninger, genbrug og levetidsforlængelse, nye materialestrømme og digitale løsninger. 

Find inspiration i tidligere værdikædesamarbejder 

Finansiering og videnspartnere