Skip navigation
Værdikæde-samarbejder-closing-loops
ai

Closing Loops – Sammen om cirkulære løsninger

Sammen og på tværs. Det er essensen af Closing Loops, hvor målet er at fremme små og mellemstore virksomheders arbejde med cirkulær økonomi i værdikæderne

Formål

Samarbejde i værdikæder

Sammen og på tværs. Det er essensen af Closing Loops, hvor målet er at fremme små og mellemstore virksomheders arbejde med cirkulær økonomi i værdikæderne.

Programmet er Danmarks største indsats inden for cirkulær økonomi og meget konkret: På tre år skal vi reducere betydelige mængder CO2 og tonnage i værdikæderne.

Det får du
  • Praktisk viden om cirkulær økonomi
  • Samarbejde med eksperter, leverandører og kunder om at reducere CO2 og tonnage i værdikæden
  • Nye forretningsmuligheder
Udbytte

Bliv en del af et cirkulært samarbejdsnetværk

Små og mellemstore virksomheder får værktøjer og netværk til at implementere cirkulære forretningsmodeller.

I tæt samarbejde med egen og andres brancher, virksomheder og værdikæder, samt i samspil med regioner og vidensinstitutioner, implementerer og skalerer du og dine kolleger konkrete cirkulære løsninger.

Din virksomhed får:

  • Mulighed for flere og større forretningsmuligheder
  • Ny viden og kompetencer samt attraktive netværk
  • Øget synlighed, fordi programmet kommunikeres på mange platforme, blandt andet i tæt samarbejde med Tænketanken Mandag Morgen
Betina Simonsen , Direktør
Lifestyle & Design Cluster

“Den mest effektive måde, virksomheder kan gå fra lineære til cirkulære forretningsmodeller er ved at samarbejde i deres værdikæder. ”

Målet er at bidrage til at omstille Danmark

Danmark er blandt de lande i verden, der er dårligst til cirkulær økonomi – kun 4% af vores forbrug kan relateres hertil.

Nogle brancher er særligt klimabelastende, og Closing Loops fokuserer derfor på byggeri, miljøteknologi, tekstil, møbler, fødevarer og bioressourcer.

I programmet inspirerer virksomheder hinanden på tværs og undersøger, om de kan hjælpes ad med at reducere affald og skabe nye forretningsmuligheder, så det, der er affald ét sted, kan blive en ressource et andet sted.

Målet er at bidrage til at omstille Danmark til en cirkulær og ressourceeffektiv økonomi ved at eksekvere en stærk og effektfuld portefølje af værdikædesamarbejder. Samlet skal indsatsen give et markant bidrag til reduktion af virksomheders ressourceforbrug og affaldsmængder.

Samtidig viser programmet vejen for både danske og internationale aktører til at gøre lignende tiltag.

Ambitionen er at være en vigtig bidragsyder til, at Danmark opnår en bedre cirkulær omstilling og opnår de opstillede klimamål for 2030.

Læs mere om værdikædesamarbejder: 

Mere end 200 SMV'ere

Mere end 200 små og mellemstore virksomheder bliver en del af Closing Loops i den periode, programmet afvikles (2023-2026).


Læs her om nogle af de igangværende værdikædesamarbejder og de deltagende virksomheder.

Operatørerne bag programmet

Closing Loops medfinansieres af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Programmet omfatter brancherne mode & tekstil, fødevarer & bioressourcer, byggeri & anlæg og vand & miljø.

Følgende operatører står bag programmet:

  • Teknologisk Institut
  • Food & Bio Cluster Denmark
  • Lifestyle & Design Cluster
  • We Build Denmark
  • CLEAN Danmarks Vand- og Miljøklynge
  • Erhvervshus Sjælland
  • Erhvervshus Hovedstaden
  • Erhvervshus Sønderjylland
  • Erhvervshus Midtjylland
  • Erhvervshus Nordjylland
Aktiviteter

Få indsigt i samarbejderne og bidrag

Der foregår en række aktiviteter i værdikædesamarbejderne med Closing Loops. 

Finansiering

Medfinansieret Af Den Europæiske Union Logo
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse Logo