
Design former os mere, end vi tror
Design handler ikke kun om ting. Det handler om mennesker.
Design handler ikke kun om ting. Det handler om mennesker.
Når vi taler om design, tænker mange på møbler, mode eller æstetik. Men design påvirker langt mere end det. Det former vores byer, vores adfærd, vores relationer og i sidste ende vores livskvalitet.
På Circular Days mødtes designer Pil Bredahl og arkitekt og byplanlægger Jan Gehl til en samtale om designets rolle i en tid præget af klimaforandringer, overforbrug og stigende ensomhed. Samtalen kredsede om et grundlæggende spørgsmål:
Designer vi det, verden har brug for – eller blot flere ting, vi kan købe?
For Jan Gehl er svaret klart.
I årtier har han arbejdet med at dokumentere, hvordan byrum påvirker menneskers adfærd. Hvor modernismens byplanlægning ofte fokuserede på bygninger og former, handler Gehl's tilgang om mennesker.
"Vi former byerne – og derefter former byerne vores liv."
Byrum kan invitere til ophold, møder og fællesskab. Men de kan også få mennesker til at skynde sig væk. Derfor er design aldrig neutralt. Det påvirker, hvordan vi lever sammen.
Pil Bredahl ser den samme mekanisme i produktdesign.
Når vi omgiver os med objekter, påvirkes vi af materialer, former og overflader langt mere, end vi er bevidste om. Design handler derfor også om omsorg.
"Hvordan tager jeg vare på det menneske, der skal bruge det, jeg har designet?"
Selvom skalaen er forskellig, er spørgsmålet det samme, hvad enten man designer en stol eller en by.
“Vi former byerne – og derefter former byerne vores liv.”
En af samtalens mest interessante pointer handlede ikke om professionelt design, men om vores voksende interesse for at skabe ting selv.
Strikning, keramik, broderi og andre håndværk oplever i disse år en markant renæssance. Ifølge Pil Bredahl skyldes det ikke kun kreativitet, men også et behov for mening.
Når vi selv skaber noget, får vi respekt for processen bag de ting, vi omgiver os med. Og vi oplever, at vi kan skabe værdi med vores egne hænder.
Pil Bredahl fremhævede et dansk eksempel, som hun mener, er blandt de bedste designidéer, landet har skabt: byggelegepladsen.
Her byggede børn selv deres omgivelser af materialer fra byggepladser og nedrivninger. Pointen var ikke det færdige resultat, men erfaringen af at kunne skabe, eksperimentere og løse problemer.
Det er en erfaring, som stadig er vigtig i dag.
Samtalen bevægede sig også ind på et af tidens største samfundsproblemer: ensomhed.
Verdenssundhedsorganisationen WHO beskriver i dag ensomhed som en væsentlig udfordring for både sundhed og livskvalitet.
Her mener Jan Gehl, at design kan spille en vigtig rolle.
Byer, boligområder og offentlige rum kan enten understøtte eller modarbejde sociale relationer. Når mennesker mødes naturligt i hverdagen, styrkes fællesskaberne.
Design handler derfor ikke kun om funktion og æstetik, men også om at skabe rammer for menneskelige relationer.
Mod slutningen af samtalen blev spørgsmålet vendt mod Danmark.
Hvad er vi egentlig gode til i Danmark?
Jan Gehl pegede på noget, som måske lyder overraskende:
At kritisere.
Ikke som negativitet, men som en kultur, hvor man konstant undersøger, hvordan ting kan gøres bedre. Han fremhævede København som et eksempel på en by, der gennem årtier er blevet forbedret gennem mange små justeringer.
Pil Bredahl byggede videre på tanken.
Hun ser dialogen som en af Danmarks største styrker. Evnen til at lytte, være nysgerrig og udfordre egne perspektiver er afgørende, hvis vi skal finde løsninger på fremtidens udfordringer.
Måske var det netop den tanke, der stod tilbage efter samtalen. At design ikke først og fremmest handler om produkter eller æstetik. Det handler om mennesker.
Om hvordan vi bor, mødes, arbejder, skaber og lever sammen.
Hvis design skal spille en rolle i fremtiden, må det derfor handle mindre om nyhedsværdi og mere om livskvalitet, relationer og ansvar.
Det er måske den vigtigste designopgave af dem alle.