Skip navigation
Heidi Svane Pedersen, Head of Digital hos Lifestyle and Design Cluster og projektleder i Data til Business

EU’s digitale produktpas: Vil du have retning på rejsen? 

Book en plads til fremtiden – og hav produkt-passet klar .

EU’s digitale produktpas: Vil du have retning på rejsen? 

EU’s kommende krav om digitale produktpas vil påvirke virksomheder i mode, møbel- og designbranchen på tværs af hele organisationen og værdikæden.   

Derfor taler vi meget om produktpasset, men mange er usikre på værdien for deres virksomhed, fordi der stadig er uklarhed om det præcise indhold.  

- Det er måske lidt som at stå i en lufthavn med dit pas, men uden en billet, for du ved ikke, hvor du skal hen, siger Heidi Svane, Head of Digital i Lifestyle and Design Cluster.  

Men en række nordiske virksomheder vælger ikke at vente eller at blive stående i afgangshallen.  

I stedet arbejder de allerede nu strategisk med data - både for at leve op til lovgivningen og samtidig styrke deres forretning, udvikle nye services og åbne for cirkulære forretningsmodeller som reparation, gensalg og recommerce.  

Heidi Svane Pedersen, Head of Digital hos Lifestyle and Design Cluster og projektleder i Data til Business

Heidi Svane Pedersen, Head of Digital hos Lifestyle and Design Cluster og projektleder i Data til Business

Michelle Grunnerød Og Guro Även Barsity Headwear

Michelle Grunnerød og Guro Även, Barsity Headwear

Fra usikkerhed til handling  

For mange virksomheder er spørgsmålet det samme: Hvad skal vi gøre - og hvor starter vi?  

Det adresserer det EU-finansierede Interreg-projekt Data til Business. Gennem et tre-årigt forløb får virksomheder konkrete værktøjer til både at forstå de kommende krav og omsætte deres data til forretningsværdi.  

- Der er en jungle af muligheder, og vi ved ikke, hvor vi skal starte. Så vi har brug for at finde det, der er rigtigt for netop os, siger Michelle Grønnerød, Head of Design Development hos Varsity Headwear.  

Den udfordring går igen på tværs af branchen: viljen er der - men retning og prioritering mangler.  

Her hjælper Data til Business også med praktiske værktøjer. Et af dem er et Traceability Tool, der kan afsøge markedet for de løsninger, den enkelte virksomhed har brug for.  

Michelle Grønnerød , Head of Design Development
Varsity Headwear

“Der er en jungle af muligheder, og vi ved ikke, hvor vi skal starte. Så vi har brug for at finde det, der er rigtigt for netop os.”

Data som konkurrenceparameter  

Ifølge Heidi Svane, Head of Digital i Lifestyle and Design Cluster, er det netop den afklaring, virksomhederne efterspørger, hvis de ønsker at bruge data til mere end afrapportering. 

- Data til Business giver dem muligheden for at beslutte retningen og vælge de værktøjer, de skal bruge. Vi kan se, at det hold, vi har startet i 2026, er mere bevidste om deres mål med at bruge det digitale produktpas. Virksomhederne har set værdien i,  medarbejderne får kompetencer, netværk og værktøj til at gøre data til en værdifuld forretning-ressource, siger hun.  

I workshopforløbet er fokus da også flyttet fra det rent juridiske til de kommercielle muligheder.  

Det betyder, at arbejdet med digitale produktpas i stigende grad handler om:  

  • stærkere brand og troværdighed  
  • bedre indsigt i værdikæden der understøtter risikostyring  
  • nye services, tættere kundekontakt og forretningsmodeller   


Pres - og potentiale  

For nogle virksomheder er drivkraften klar: uden dokumentation ingen markedsadgang.  

- En dag vil ingen længere være i stand til at sælge deres produkter, hvis de ikke lever op til lovgivningen, siger Candy Låås, Global Procurement & Strategic Sourcing Manager i J. Lindeberg.  

Men flere virksomheder går længere end kravene.  

- Vi deltager i projektet for at forpligte og dedikere os selv til at arbejde mere med sporbarhed og transparens på produktniveau – ikke fordi vi skal – men fordi vi gerne vil, siger Anna Österdahl, Lead ESG- and Product Compliance. 

Hos String Furniture er ambitionen den samme:  

For os handler det digitale produktpas om mere end at overholde regler. Vi vil have mere værdi ud af vores data,” siger Julia Wetterling, E-com and Content Activator.  

Candy Låås, Global Procurement & Strategic Sourcing Manager i J. Lindeberg. 

Candy Låås, Global Procurement & Strategic Sourcing Manager i J. Lindeberg. 

Anna Österdahl Og Gry Anna Nordensgaard, Les Deux

Anna Österdahl og Gry Anna Nordensgaard, Les Deux

Stina Meynert Og Julia Wetterling, String Funiture

Stina Meynert og Julia Wetterling, String Funiture

Fælles udfordringer  

På tværs af virksomhederne går de samme barrierer igen: 

  • begrænsede ressourcer
  • manglende viden
  • begrænset tid
  • komplekse leverandørkæder  

Samtidig er virksomhederne på forskellige niveauer. Nogle er langt med sporbarhed, andre er i gang - og nogle er endnu ikke startet.  


Fra data til værdi  

I Data til Business arbejder virksomhederne konkret med deres egne data gennem tre trin:  

  1. Find data - få overblik over, hvilke data I allerede har
  2. Manage data - omsæt data til indsigt og beslutninger
  3. Create value from data - brug data til nye forretningsmuligheder  

Målet er både at forstå det digitale produktpas – og at bruge det aktivt i forretningen.  


Et strategisk valg  

Digitale produktpas er ikke længere kun et spørgsmål om at leve op til kommende krav.  

Det er et strategisk valg om, hvordan virksomheder vil positionere sig i en branche, hvor transparens, cirkularitet og data bliver afgørende konkurrenceparametre. 

Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvad man skal leve op til - men hvad man vil opnå? For mange virksomheder starter svaret med at komme i gang.  

Tre temaer  

I løbet af den treårige projektperiode gennemgår 60 virksomheder fra Norge, Sverige og Danmark et kompetence- og læringsforløb, hvor medarbejderne har flyttet fokus fra det rent juridiske vedrørende produktpasset til en kommerciel forretningsmulighed.  

Temaerne for årets tre workshops er:  

  • Find data - introduktion til sporbarhed og transparens
  • Manage data - fra data til information og handling 
  • Create value from data - fra data til konkret værdi og nye forretningsmuligheder  


EU-finansieret Interreg-projekt Data, Information, Circularity 

Lifestyle and Design Cluster står sammen med fire nordiske organisationer - NF&TA, PlusLab, Science Park Borås og Interior Cluster Sweden - bag det EU-finansierede Interreg-projekt Data, Information, Circularity (DIC) - i daglig tale  ”Data til Business”.  

Deltagere i 2026 er   

  • MØBEL: Blå Station (SE) · Gärsnäs (SE) · String Furniture (SE) · DUX Nordic AB (SE)  · Vilax Produktion AB (SE) · StableTable Scandinavia AB (SE) · Fora Form AS (NO) · Ekornes (NO) · HOUE ApS (DK) · Gubi (DK) · Nine United (DK) · Brandtown AB (SE) · IKEA (SE) 

  • INTERIØR / DESIGN: Shyness Interior (SE) · Ferm Living (DK) · Rosendahl Design Group (DK) · reCovers Sweden (SE) · Fischer Group (DK) 

  • FASHION / SKO / RETAIL: J. Lindeberg (SE) · Les Deux ApS (DK) · Varsity Headwear (NO) · Kattnakken (NO) · ECCO Sko A/S (DK) · Nilson Group (SE) · Salling Group (DK)  

 

FAKTA: Det digitale produktpas (DPP)  

Hvad er det?  
Et digitalt produktpas er basale oplysninger om et produkt, der er indlejret i det - eksempelvis med QR-kode,der giver adgang til information om materialer, oprindelse, miljøpåvirkning og muligheder for reparation og genanvendelse.  

EU indfører produktpasset for at:  

  • skabe mere gennemsigtighed om produkter
  • reducere affald og fremme genanvendelse
  • gøre det lettere at træffe bæredygtige valg
  • styrke den cirkulære økonomi