Skip navigation

Kundeperspektiv - Spejder Sport

Spejder Sport har 20 fysiske butikker i Danmark - læs her om deres Retur-koncept.

Kundeperspektiv: Hvordan skaber sporbarhed og transparens værdi og styrker loyalitet?

Spejder Sport har 20 fysiske butikker i Danmark. De er ejet af spejderne selv, så de kan selv beslutte, at de vil gå forrest. I 2023 startede Spejder Sport konceptet Retur, som står på fire ben:

  • Repair
  • Vidensdeling og kurser
  • Udlejning af outdoor
  • Second hand sale


CEO Thomas Vangsgaard fra Spejder Sport A/S holdt i foråret 2025 et oplæg i projektet Data til Business, hvor 24 virksomheder arbejder med at omsætte data, sporbarhed og transparens til forretningsudvikling og cirkulære løsninger. Målet er at gøre data til en værdiskaber – ikke bare en udgift. 

Spejder Sports tilgang er et inspirerende eksempel på, hvordan data og genbrug kan kobles til kundeloyalitet og nye salgsmodeller.

Data som forretningsværdi:

Spejder Sports erfaringer med reparation og retursalg

  • Kunder, der lejer outdoor-udstyr, vender ofte tilbage for at købe.
  • Second hand og gensalg er svært med 20 butikker, så derfor er afsættet en online platform, hvor kunden kan aflevere og bytte i alle fysiske butikker. De tilbyder også reparation af second hand, hvis det fx kommer retur med en ødelagt lynlås. Konceptet er meget populært, og omfatter kort fortalt:
    • Kunderne kan vælge imellem at indlevere deres produkter i fysisk butik eller online via spejdersport.dk
    • Kunden får 30% af den pris som kunden har betalt ved købet.
    • Aflevering. Kunden afleverer sit brugte SpejderSport-udstyr i en butik eller på spejdersport.dk.
    • Vurdering og klargøring. Spejder Sport har en back-end aftale med en leverandør som klargør produktet til gensalg.
    • Salg. Produktet sættes til salg online.
    • Belønning. Når varen er indleveret til pakkeshop eller i butik får kunden sit gavekort, enten fysisk i butik eller leveret via e-mail.
  • Alle brands forhandles, så længe produktet ikke er i stykker. Der arbejdes med prisen, og man har blandt andet lavet spørgeskemaundersøgelser, hvor kunderne har svaret på, hvad de anser som en fair pris.
  • Kundeklub tiltrækker mange kunder til konceptet – loyalitetsprogrammer har betydning, og de bruger data til at forbedre kundeklubben.
  • Second hand er netop second hand. Dead stock indgår ikke i sortimentet.
  • Vær åben og gå i samarbejde med andre. Det er en bedre forretning at dele frem for at alle laver det samme hver især – vi skal blive bedre til at dele.
  • Kagen vokser. Der er kunder nok, der nu kan købe mere via leje eller genbrug. Der opstår et nyt marked, hvor kunder får råd til mere.
Thomas Vangsgaard , CEO
Spejder Sport A/S

“Vær åben og gå i samarbejde med andre. Det er en bedre forretning at dele frem for at alle laver det samme hver især – vi skal blive bedre til at dele.”

Må vi se et eksempel på jeres tal?

Vi spurgte Spejder Sport, om vi måtte se tal - og ja, det fik vi lov til. 

CEO Thomas Vangsgaard har delt dette regnestykke med Data til Business:

 

Net turnover ex. VAT 163.154,00 kr.

Giftcard cost           -60.042,50 kr.

Handling fee           -21.462,00 kr.

commission            -16.315,40 kr.

Pick & pack             -11.016,00 kr.

 

result                         54.318,10 kr.

 

Subscription             -15.000,00 kr.

 

Net result                  39.318,10 kr.

Hvad kan andre lære

  • Start småt – test ét produkt i en udlejningsmodel
  • Brug data fra reparationer til at forbedre design
  • Kommunikér værdien til kunden – og brug det aktivt i markedsføring

Spejder Sport deler sine annoncer - find inspiration her:

Spejder Sport deler sine annoncer - find inspiration her: