
Webinar: Fra vision til handling
R-Evolve holder webinar om cirkulær transition i møbelbranchen med professor Martin Führ og Dr. Silke Kleihauer.
R-Evolve holder webinar om cirkulær transition i møbelbranchen med professor Martin Führ og Dr. Silke Kleihauer.
Hvordan ser møbelbranchen ud i 2040 – og hvilken rolle spiller din virksomhed? Vær med, når R-Evolve afvikler et webinar 14. september 2026 med vores tyske partnere fra Darmstadt University: Prof. Martin Führ og dr. Silke Kleihauer. Webinaret foregår på engelsk.
Forestil dig en møbelbranche, hvor produkter er designet til at blive repareret, genbrugt og genanvendt. Hvor data følger produkterne gennem hele deres levetid. Og hvor samarbejde på tværs af værdikæden er en afgørende konkurrencefordel.
Er det fremtiden? Måske. Men den bliver kun til virkelighed, hvis virksomhederne begynder at forme den allerede nu.
Vær med, når R-Evolve afvikler et webinar 14. september 2026 med vores tyske partnere fra Darmstadt University: Prof. Martin Führ og dr. Silke Kleihauer.
De har udviklet 2 fremtidscenarier for møbelbranchen 2040, som de vil gennemgå og lægge op til efterfølgende debat om; hvad skal der til, og hvordan kan vi som branche være med til at komme så tæt som muligt på det bedste scenarie.
De to scenarier er ikke forudsigelser. De er værktøjer til at forstå, hvilke valg der kan bringe branchen i forskellige retninger.
Analysen viser, at fremtidens succes afhænger af, at virksomheder, myndigheder og øvrige aktører udvikler løsninger sammen. Regulering, innovation og samarbejde skal spille tæt sammen, hvis branchen skal udnytte de muligheder, som cirkulære forretningsmodeller skaber.
Jo tidligere virksomheder begynder at forberede sig, desto større er muligheden for at stå stærkt, når markedet og lovgivningen for alvor ændrer sig.
forstå de vigtigste drivkræfter, som forventes at forme møbelbranchen frem mod 2040
se, hvordan nye europæiske rammevilkår kan omsættes til forretningsmuligheder
identificere, hvor samarbejde på tværs af værdikæden bliver afgørende
arbejde strategisk med cirkulære forretningsmodeller, der kan styrke virksomhedens konkurrenceevne
tage de første skridt mod de løsninger, som fremtidens marked efterspørger.
Webinaret er på engelsk
R-evolve er et Horizon Europe projekt og således medfinansieret af Den Europæiske Union under Topic: HORIZON-CL6-2024-CircBio-01-3 - Innovative circular solutions for furniture med støtte på 37.689.561 millioner DKK over 4 år.
R-evolve fik 15 ud af 15 point og blev således et af 2 projekter, som fik bevilliget midler.