
Møbelseminar 2026
Hvordan ser fremtidens møbelbranche ud – og hvordan sikrer din virksomhed sin konkurrencekraft? Kom og bliv inspireret på Møbelseminar 2026.
Hvordan ser fremtidens møbelbranche ud – og hvordan sikrer din virksomhed sin konkurrencekraft? Kom og bliv inspireret på Møbelseminar 2026.
Hvad skal der til for at stå stærkest i morgendagens møbelbranche? Møbelseminar 2026 samler ledere og eksperter fra træ-, møbel- og designbranchen om de strategiske valg, der skal styrke konkurrencekraft, produktivitet og vækst. Deltag og få konkrete perspektiver på AI, digitalisering, lovkrav, grøn omstilling og et marked i forandring.
Møbelbranchen står igen over for store forandringer.
AI, digitalisering, lovkrav og grøn omstilling, nye kundekrav og et udfordrende internationalt marked ændrer spillereglerne for træ-, møbel- og designbranchen.
Møbelseminar 2026 samler ledere og eksperter om de strategiske valg, der skal styrke konkurrencekraft, produktivitet og vækst. På dagen møder du både virksomheder, brancheeksperter og ledere, der deler konkrete erfaringer og perspektiver på blandt andet:
Målet er ikke kun inspiration. Du skal hjem med nye perspektiver på de valg, din virksomhed står overfor – og konkrete erfaringer fra andre i branchen.
Målgruppe
Møbelseminaret er særligt relevant for:
Ejere, direktører og ledere i træ-, møbel- og designbranchen samt personer med ansvar for strategi, salg, produktion, digitalisering, innovation, bæredygtighed og forretningsudvikling.
Derudover deltager brancheorganisationer, eksperter, forskere og undervisere med relevans for branchen.
09.30–10.15 | Ankomst, kaffe og netværk
Check ind, få en kop kaffe og mød dagens deltagere.
10.15–10.30 | Velkommen til Møbelseminar 2026
Vi sætter scenen for en dag om fremtidens møbelbranche, nye teknologier og stærkere forretning.
10.30–10.50 | Fra AI-hype til strategi, løsninger og eksekvering
Hvordan går virksomheder fra ambitioner og ønsker til at skabe reel og målbar værdi med AI?
Oplægget skærer igennem hypen og viser, hvordan man flytter organisationen fra de første AI-pilotprojekter til implementering af løsninger, der skaber målbar forretningsværdi og optimerede processer på tværs af værdikæden.
10.50–11.10 | AI for Circular Advantage – når netværket bliver til fælles innovation
Hvordan kan et branchenetværk gå fra videndeling til handling? Circular Furniture Network og Alexandra Instituttet fortæller, hvordan fælles udfordringer er blevet til et innovationsprojekt, hvor AI og data skal skabe nye cirkulære forretningsmuligheder – bl.a. inden for reparation, vedligehold, gensalg og levetidsforlængelse.
11.10–11.17 | Innovation pitch: Underflod
Et hurtigt blik på en ny løsning og dens potentiale for møbelbranchen.
11.20–11.40 | Pause
11.40–12.05 | Designet til at holde – og til at blive elsket
Hvordan skaber man en mere ansvarlig forretning uden at gå på kompromis med kreativitet, vækst eller godt design?
BOLIAs CEO Lars Lyse Hansen deler historien bag designbrandets internationale rejse og sit perspektiv på tidløst design, produkters levetid, cirkularitet og bevidst forbrug – og hvorfor gode valg i sidste ende også er god forretning.
12.05–13.10 | Frokost og netværk
Tid til samtaler, nye forbindelser og videndeling på tværs af branchen.
13.10–13.30 | Hvad kendetegner branchens stærkeste virksomheder?
Ny analyse: Hvad gør de møbelvirksomheder, der leverer de stærkeste regnskaber, anderledes – og hvordan klarer branchen sig sammenlignet med andre industrier?
13.35–13.55 | Møbelbranchen lige nu – og hvor er vi på vej hen?
Status på branchens udvikling, vigtigste udfordringer og nye muligheder.
13.55–14.15 | Fremtidens forretningsejer
Hvordan ændrer AI kravene til ledelse, compliance og måden, vi driver virksomhed på? Konkrete cases og perspektiver fra Complir.
Sponsoreret indlæg i samarbejde med Complir
14.15–14.45 | Pause og eftermiddagssnack
14.45–15.30 | Tre virksomheder. Tre strategier for fremtiden.
Ferm Living, Fredericia Furniture og Nine United deler deres strategiske prioriteter og konkrete planer for fremtidig vækst.
15.30–15.55 | Hvad skal der til for at vinde i fremtidens møbelbranche?
Paneldebat om de strategiske valg, investeringer og kompetencer, der bliver afgørende de kommende år.
Facilitator:
Panel:
15.55–16.00 | Hvad tager vi med videre?
Dagens vigtigste pointer – og perspektiver på, hvad branchen bør handle på nu.
16.00 | Et lille glas og netværk
Vi runder dagen af med kendte ansigter, nye forbindelser og uformelle samtaler.
Medlem af Lifestyle and Design Cluster: 500 kr. inkl. moms
Ikke-medlem af Lifestyle and Design Cluster: 1.000 kr. inkl. moms
Prisen inkluderer seminar og forplejning. Tilmeld dig nu og vær med til årets Møbelseminar hos VIA Design & Business i Herning.
Møbelseminar 2025 satte spot på AI og gav mere end 160 deltagere fra møbelbranchen inspiration og konkret viden til arbejdet med kunstig intelligens.

Eva Paarmann, Associated Professor, VIA Design og Business Eva Paarmann er Cand. Arch. og lektor på VIA Design og Business. Eva underviser i møbeldesign og materialer. Desuden har hun deltaget i en del forskningsprojekter i Lifestyle og Design Cluster regi, hvor fokus har været ansvarlig design og produktion.

Betina Simonsen har en international baggrund fra livsstilsbranchen med ledende stillinger i både Asien og Europa inden for møbler, interiør og beklædning. I de seneste 18 år har hun stået i spidsen for Lifestyle and Design Cluster, som har opnået det prestigefyldte europæiske guldcertifikat og er anerkendt som en af Europas førende klynger. Her arbejder hun med at drive den cirkulære transformation af livsstilsbranchen og skabe internationale netværk og vækstmuligheder for virksomheder. Betina er desuden aktiv i flere bestyrelser og rådgivende udvalg inden for både offentlige og private aktører.

Thomas Peter Bech er VP for Global Supply Chain og AI hos Rosendahl Design Group. Han har ansvaret for RDGs samlede supply chain samt udrulningen af AI. Thomas har drevet og eksekveret adskillige strategiske og teknologiske transformationer– senest i Vestas såvel som ekstern konsulent. Han er drevet af at skabe reelle og vedblivende resultater ved at anvende, og integrere AI, hvor det giver forbedret performance og/eller skaber, anden, målbar værdi for virksomheden.

Cirkulær og socialøkonomisk designansvarlig hos Underflod.

Lars Lyse Hansen er CEO for det globale designbrand BOLIA. Siden 2005 har han stået i spidsen for virksomhedens markante internationale ekspansion og transformation.

Erhvervsøkonom hos AL Sydbank

Tanja Blindbæk Olsen er branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien (TMI) i Dansk Industri. TMI varetager interesserne for verdenskendte danske møbelproducenter, leverandører af stole, skabe, borde til danske hjem samt for savværker og producenter af bl.a. byggematerialer i træ. TMI har fokus på at bidrage til erhvervets arbejde med den grønne omstilling og en styrket konkurrenceevne i de kommende år, men også på de aktuelle udfordringer, disse virksomheder oplever med forsyningskæderne. Tanja Blindbæk Olsen har en lang erfaring med politisk interessevaretagelse, dokumentation af bæredygtighed og organisationsarbejde i den private sektor.

Gustav Bang er medstifter og CEO af AI-platformen Complir. Han automatiserer produktcompliance for globale brands og førte i 2026 virksomheden ind i Y Combinator.

Peter Vedel, CEO, Ferm Living Peter Vedel har siden 2017 været CEO for Ferm Living og har mere end 25 års international ledelseserfaring fra premium- og designbrands som Bang & Olufsen, Natuzzi, Hästens og Engelbrechts. Han har gennem sin karriere arbejdet med global vækst, brandudvikling, salg og transformation på tværs af markeder. Under hans ledelse har Ferm Living udviklet sin internationale forretning og position som dansk designbrand. På Møbelseminaret deler Peter sine perspektiver på, hvordan stærkt brand, internationalisering og en klar kommerciel strategi kan omsættes til vækst og langsigtet konkurrencekraft.

Rasmus Graversen, CEO, Fredericia Furniture Rasmus Graversen er CEO og tredje generation i ejerfamilien bag Fredericia Furniture. Siden 2016 har han haft centrale roller inden for produktudvikling, design og kommerciel ledelse, inden han overtog CEO-posten i 2024. I dag står han i spidsen for at videreudvikle en stærk dansk designarv med fokus på forretning, international vækst og fremtidens marked. På Møbelseminaret deler Rasmus sine perspektiver på, hvordan en traditionsrig dansk møbelvirksomhed fornyer sig, skaber vækst og styrker sin konkurrencekraft uden at give køb på brandets DNA og designarv.

Per Lykke, CEO i Studio 9 Denmark A/S og Nine United Trading A/S. Per Lykke har mere end 30 års erfaring fra livsstils- og tekstilbranchen inden for ledelse, salg, indkøb og international sourcing. Han står i spidsen for Studio 9 Denmark, hvor han var med til at etablere det danske kontor i 2014. Siden 2020 har han desuden været CEO for Nine United Trading. Med omfattende erfaring inden for drift, forretningsudvikling og internationale værdikæder har Per et skarpt blik for, hvad der skal til for at skabe en konkurrencedygtig og robust forretning i en branche under forandring. På Møbelseminaret bidrager Per med et erfarent forretningsmæssigt perspektiv på vækst, konkurrencekraft og de strategiske valg, der skal ruste virksomheder til fremtiden.
Vil du med, når møbelbranchen samles igen? Pladserne til årets Møbelseminar er begrænsede, og vi forventer stor interesse. Så vent ikke for længe – tilmeld dig nu, og sikr din plads. Denne gang mødes vi hos VIA Design & Business i Herning.