Skip navigation

Netværksmøde #10: AI som innovationskraft

AI i hverdagen – fra marketing til drift og B2B. Online netværksmøde den 30. oktober 2026 for medlemmer af Lifestyle and Design Cluster.

Dato

30.10.2026

Tidspunkt

09.00 - 11.00

Sted

Online

Netværksmøde #10: AI som innovationskraft

Få konkrete AI-værktøjer, cases og indsigter, du kan bruge direkte i din virksomhed. Et eksklusivt netværk for medlemmer af Lifestyle and Design Cluster med fokus på innovation, sparring og nye muligheder.

AI i hverdagen – fra marketing til drift og B2B

Hvordan ser AI ud, når den bliver en naturlig del af hverdagen?

På dette netværksmøde møder du virksomheder, der bruger AI i forskellige dele af forretningen – fra marketing og e-commerce til administration, drift og B2B. Fokus er på konkrete erfaringer, små og store gevinster og de organisatoriske valg, der har gjort implementeringen mulig.

Ramme for netværket

AI som innovationskraft er et fortroligt online netværk for medlemmer af Lifestyle and Design Cluster. Vi deler konkrete virksomhedscases, erfaringer og implementeringer for sammen at styrke innovationskraften i mode-, møbel-, interiør-, sport-, retail- og designbranchen. Netværket bygger på aktiv deltagelse. Derfor består møderne af både virksomhedscases og faciliteret vidensdeling mellem deltagerne.

Program

09.00 Velkomst

09.05 AI-native designbrand: Hvad betyder det i praksis?
MUUN har brugt AI fra dag ét – fra design, 3D og produktudvikling til visualisering, content og data. Martin Hell deler, hvad det betyder for hastighed, beslutninger og måden, man bygger et designbrand på – men også de nye spørgsmål, der opstår, når AI får adgang til mere af virksomhedens viden og data. v. Martin Hell, Co-founder og COO hos MUUN

09.25 Mathias Bech-Petersen, Fischer Group

Hvor startede vi med AI og hvor skaber det især værdi som B2B-virksomhed?

09.40 Naja Fritz Kringlebotten, Wheat
Praktiske erfaringer med AI og LLM'er i e-commerce og den daglige drift.

10.00 Pause

10.10 Breakout rooms

Dagens temaer fastslås, når deltagerlisten er på plads.

10.50 Opsamling og næste skridt

Finansiering og videnspartnere