
Fremgang i møbelbranchen
Tre talere på årets møbelseminar havde fingeren på pulsen omkring branchens tilstand: Den danske møbelindustri er i fremgang.
Tre talere på årets møbelseminar havde fingeren på pulsen omkring branchens tilstand: Den danske møbelindustri er i fremgang.
Efter flere år med modvind er der igen fremgang i den danske møbelindustri. Flere virksomheder kom ud af 2025 med overskud, og branchens indtjening er på vej op. Men de store og veletablerede virksomheder klarer sig bedst. Skal fremgangen brede sig til resten af branchen, kræver det bedre vilkår for investeringer, teknologi og udvikling.
Tre talere på årets møbelseminar havde fingeren på pulsen omkring branchens tilstand:
Det går den rigtige vej i den danske møbelindustri. Efter nogle år præget af stigende omkostninger, tilbageholdende forbrugere og presset indtjening blev 2025 et år med generel resultatfremgang hos landets møbelproducenter.
Men fremgangen dækker over betydelige forskelle. På flere centrale økonomiske nøgletal halter møbelindustrien fortsat efter den øvrige industri.
Det viser en analyse af regnskaber fra 353 virksomheder i møbelindustrien, udarbejdet på baggrund af data fra Experian og AL Sydbank. Erhvervsøkonom Morten Laugesen gennemgik bankens analyse på møbelbranchens årlige seminar på Via University i Herning
I 2025 havde 66 procent af møbelvirksomhederne overskud. Til sammenligning var andelen 70 procent blandt virksomhederne i den øvrige industri.
Også driftsresultatet pr. ansat er steget siden 2023 og ligger nu på 39.000 kr. Det er dog fortsat væsentligt under niveauet i den øvrige industri, hvor driftsresultatet pr. medarbejder er 70.000 kr.
Samtidig er der fortsat en relativt stor gruppe virksomheder med økonomiske udfordringer. I 2025 havde 19 procent af møbelvirksomhederne både underskud og en soliditetsgrad under 15 procent. I den øvrige industri var den tilsvarende andel 15 procent.
Morten Laugesen ser blandt andet møbelindustriens udfordringer i lyset af udviklingen efter coronapandemien.
- I 2022 blev branchen hårdt ramt af høj inflation og stigende renter. Det pressede virksomhederne fra flere sider, ikke mindst gennem højere udgifter til materialer og energi, sagde han.
Samtidig blev de europæiske forbrugere mere tilbageholdende med at købe møbler og andre større forbrugsgoder. Dermed skulle producenterne både håndtere stigende omkostninger og en svagere efterspørgsel.
I 2025 var billedet mere positivt. På tværs af møbelindustriens vigtigste markeder var der fremgang i privatforbruget, mens energipriserne befandt sig på et forholdsvis stabilt niveau.
- Det har formentlig været med til at løfte indtjeningen i branchen, selv om den fortsat ligger under niveauet i den øvrige industri, sagde han.
Nye tal fra Træ- og Møbelindustrien understreger, at fremgangen endnu ikke har bredt sig til alle dele af branchen.
Møbelindustriens samlede ordinære resultat er steget markant siden 2023. Til gengæld er beskæftigelsen faldet kraftigt siden 2022 og ligger i 2026 omtrent på samme niveau som året før.
Også eksporten viser et blandet billede. Efter at have toppet i 2023 faldt møbeleksporten, og den har kun rettet sig svagt i de seneste år, fortalte branchedirektør i Træ- og Møbelindustrien Tanja Blindbæk Olsen.
- Set i et længere perspektiv er der grund til at tage udfordringerne alvorligt. I 2005 stod møbelindustrien for omkring fem procent af den samlede industris ordinære resultat. I dag er andelen omkring én procent.
Branchen tjener med andre ord igen flere penge, men har fortsat et stykke vej til en mere robust økonomisk udvikling.
Regnskabsanalysen identificerede 51 virksomheder, der i perioden 2023-2025 konsekvent har haft en bedre indtjening end resten af møbelindustrien. Et fællestræk er, at de bedst indtjenende virksomheder generelt er større og mere veletablerede end resten af branchen. De har typisk flere ansatte og har gennemsnitligt en egenkapital på 49 mio. kr., hvilket er fem gange højere end branchens gennemsnit i øvrigt.
Når man ser nærmere på de 51 virksomheder, er det imidlertid vanskeligt at identificere andre tydelige fællestræk. Virksomhederne er geografisk spredt over hele landet og spænder fra bolig- og køkkenmøbler til butiksmøbler.
Med forskellene i økonomisk robusthed vil man ifølge erhvervsøkonom Morten Laugesen kunne forvente en konsolidering i møbelindustrien, hvor de større virksomheder får en stadig mere fremtrædende rolle.
Udviklingen afspejler en bredere tendens i dansk erhvervsliv, hvor en relativt lille gruppe store virksomheder står for en betydelig del af den økonomiske fremgang.
Dansk Industris analyser viser samtidig, at det brede erhvervsliv har et betydeligt efterslæb i investeringer.
Det kan på længere sigt svække produktiviteten og konkurrenceevnen.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvordan møbelindustrien kan fastholde den positive udvikling, men også hvordan flere virksomheder får mulighed for at tage del i den.
Her peger Tanja Blindbæk OIsen, branchedirektør Træ- og Møbelindustrien på teknologi som et vigtigt indsatsområde.
- Automatisering og robotteknologi kan bidrage til en mere effektiv produktion og gøre det mere attraktivt at fastholde produktion i Danmark, siger hun.
Samtidig kan AI, digitalt design og bedre udnyttelse af data styrke både produktudvikling, forsyningskæder og ressourceforbrug.
Men teknologien kræver investeringer. For mindre virksomheder med begrænset økonomisk råderum kan det være udfordrende at finde kapital og kompetencer til at gennemføre omstillingen.
Derfor bliver adgang til finansiering, kvalificeret arbejdskraft og relevant viden afgørende, hvis den øgede produktivitet skal komme en større del af branchen til gode. Der må desuden forudses en konsolidering i branchen.
“Vi mærker stor interesse for at deltage i de projekter og forløb, hvor vi i Lifestyle and Design Cluster sætter fokus på at bruge den grønne omstilling som en forretningsmulighed.”
Også den grønne omstilling får betydning for møbelvirksomhedernes fremtidige konkurrenceevne.
Ifølge Træ- og Møbelindustrien er der ved at ske et skifte i den grønne regulering. Fokus bevæger sig fra stadig flere brede krav til mere målrettede krav om produkter, materialer, dokumentation og sporbarhed.
Det betyder, at virksomhederne i stigende grad skal kunne dokumentere deres produkters egenskaber og miljøpåvirkning.
Samtidig åbner udviklingen muligheder for virksomheder, der formår at bruge produktdata, ressourceeffektivitet og cirkulære forretningsmodeller til at skabe værdi.
Reparation, genbrug og længere produktlevetid kan eksempelvis danne grundlag for nye services og indtægtskilder. Digitale produktpas og bedre sporbarhed kan understøtte både dokumentation og nye forretningsmodeller.
Udfordringen bliver at sikre, at omstillingen ikke alene medfører flere omkostninger, men også skaber nye muligheder for indtjening. Det er en bevægelse, som Lifestyle and Design Cluster tydeligt mærker, fortalte direktør Betina Simonsen.
- Vi mærker stor interesse for at deltage i de projekter og forløb, hvor vi i Lifestyle and Design Cluster sætter fokus på at bruge den grønne omstilling som en forretningsmulighed. Bedre brug af produktdata, sporbarhed og cirkulære løsninger kan åbne nye markeder, styrke kunderelationer og skabe nye indtægter gennem eksempelvis reparation og genbrug, sagde hun.
Møbelindustriens fremtid afhænger derfor ikke alene af efterspørgslen på de internationale markeder.
Virksomhedernes muligheder for at investere, udvikle nye produkter og styrke produktiviteten bliver mindst lige så vigtige.
Det kræver mere forudsigelige rammevilkår, færre unødige administrative byrder og bedre adgang til kapital, teknologi og kompetencer.
Samtidig kan samarbejde på tværs af virksomheder og værdikæder være en vej til at løfte udviklingsopgaver, som den enkelte virksomhed kan have svært ved at løfte alene.