Summit 2026 pegede på, at cirkulær omstilling kræver flere løsninger i samspil og politiske rammer, der kan omsætte erfaringer til handling.
Der er ikke langt til 2030.
Det var en af de erkendelser, der gik igen, da virksomheder, organisationer og beslutningstagere mødtes til Summit 2026 i Sektorsamarbejdet om Tekstiler. Årets tema var reduktion, men dagens vigtigste budskab handlede i virkeligheden om noget andet: Hvordan omsættes ambitioner til konkret handling?
Fire år efter etableringen af Sektorsamarbejdet om Tekstiler, er branchen gået fra at formulere fælles mål til at dokumentere fremskridt, afprøve nye løsninger og skabe erfaringer, som kan danne grundlag for den næste fase af omstillingen.
Ifølge de nyeste data fra Sektorsamarbejdets Report on Progress 2025 er der fremgang på flere områder. Samtidig viser konkrete virksomhedscases, at reduktion ikke kan skabes gennem ét enkelt initiativ. Det kræver samspil mellem data, design, materialevalg, nye forretningsmodeller og samarbejde på tværs af værdikæden.
Summit 2026. Foto: Lars Engelgaar
Summit 2026. Foto: Lars Engelgaar
Summit 2026. Foto: Lars Engelgaar
Da Sektorsamarbejdet blev etableret i 2022, var ambitionen at samle branchen om tre fælles mål: øget brug af genanvendte fibre, en fælles tilgang til cirkulært design og øget omsætning fra cirkulære forretningsmodeller.
Siden da er der sket meget, og afgående forperson, Maria Glæsel, medejer af aiayu, fastslog, at samarbejdet nu står et helt andet sted, end da det startede:
”Vi har etableret Danmarks største fællesskab omkring cirkulær omstilling i mode- og tekstilbranchen, og Sektorsamarbejdet er blevet voksent. De første år handlede om opbygning - nu handler det om at skalere.”
“Vi har etableret Danmarks største fællesskab omkring cirkulær omstilling i mode- og tekstilbranchen, og Sektorsamarbejdet er blevet voksent. De første år handlede om opbygning - nu handler det om at skalere.”
Og netop skalering kræver data, så i dag er data blevet et af de vigtigste værktøjer til at følge udviklingen.
Virksomhederne i samarbejdet indberetter hvert år data om deres fremskridt, og rapporteringen giver både et fælles billede af udviklingen og værdifuld erfaring med de dokumentationskrav, som følger af den kommende lovgivning.
Den udvikling blev også fremhævet af Sektorsamarbejdets nye forperson, Sanne Nørgaard, CCO i Green Cotton Group.
For hende er dokumentation afgørende for, at omstillingen kan skabe reel effekt:
”Vi kan have nok så mange gode intentioner, men hvis vi vil rykke noget for alvor, skal vi kunne måle det, veje det og bevise det”, lød budskabet.
Netop data og dokumentation bliver en central del af den næste fase i Sektorsamarbejdet, hvor fokus i stigende grad flytter sig fra netværk til implementering.
“Vi kan have nok så mange gode intentioner, men hvis vi vil rykke noget for alvor, skal vi kunne måle det, veje det og bevise det.”
Et af de områder, hvor rapporten viser den tydeligste udvikling, er brugen af genanvendte fibre.
I 2025 udgjorde genanvendte fibre 12 procent af det samlede fiberforbrug blandt de virksomheder, der rapporterede data. Året før var tallet 9 procent.
Blandt de virksomheder, som har indberettet data gennem hele perioden fra 2022 til 2025, er mængden af genanvendte fibre vokset med hele 72 procent.
Samtidig steg mængden af fiber-til-fiber-genanvendelse fra 329 ton til 416 ton, hvilket svarer til en stigning på 26 procent. Mængden svarer nu til 9 procent af den samlede mængde genanvendte fibre, hvor målet er sat til at skulle udgøre 10 procent. En flot stigning set i relation til, at fibre-til-fibre genanvendelsesmetode stadig er på et tidligst stadie og mangler kommerciel skalering.
Selvom branchen stadig er et stykke fra målsætningen om 40 procent genanvendte materialer i 2030, peger tallene på en reel omstilling væk fra jomfruelige råmaterialer.
Men tallene fortæller kun en del af historien. For hvordan skaleres brugen af genanvendte fibre i praksis?
Summit 2026. Foto: Lars Engelgaar
Et af dagens eksempler kom fra projektet Tekstilbroen, som forbinder danske og tyrkiske aktører i en værdikæde for fiber-til-fiber-genanvendelse.
Projektet er en del af Closing Loops, og partnerne er Bispebjerg Hospital Centralvaskeriet, Hansen Textile ApS, Udenrigsministeriet, generalkonsulatet i Istanbul, WHITEWEAR ApS og Teknologisk Institut. Sammen med virksomheden RE&UP har de arbejdet med genanvendelse af brugte polycotton-tekstiler, som efter sortering, behandling og genanvendelse er blevet til nye tekstilfibre med et genanvendt indhold på op til 80 procent.
Erfaringerne viser, at det er muligt at kombinere høj andel af genanvendte fibre med de kvalitetskrav, som markedet stiller.
Samtidig illustrerer projektet en vigtig pointe: Omstillingen sker ikke alene gennem nye materialer eller ny teknologi. Den kræver samarbejde på tværs af hele værdikæden – fra indsamling og sortering til genanvendelse, produktion og afsætning.
Det er netop den type samarbejder, der bliver afgørende, hvis fiber-til-fiber-genanvendelse skal skaleres i de kommende år.
Summit 2026. Foto: Lars Engelgaar
Hvis genanvendte fibre handler om materialer, handler reparation og gensalg om at holde produkter i brug længere.
Her delte tøjbrandet ELSK erfaringer med både gensalg og reparation som en integreret del af forretningen.
Virksomheden lancerede gensalg i 2023 og reparation i 2025. Erfaringerne viser, at de cirkulære løsninger ikke kun reducerer ressourceforbruget – de styrker også relationen til kunderne.
Data fra ELSK viser blandt andet, at kunder, der indleverer produkter til gensalg, handler markant oftere end andre kunder. Det samme gælder kunder, der køber secondhand-produkter.
Samtidig oplever virksomheden, at reparation skaber dialog med kunderne og giver ny viden om produkternes holdbarhed. Den viden bliver taget med tilbage til produktudviklingen, hvor fokus blandt andet er på reparerbarhed, materialevalg og konstruktion. Dermed bliver reparation ikke blot en service, men også en kilde til læring og produktforbedring.
”Vi bruger både data, viden og følelser. For det skaber awareness ude hos forbrugerne, at de kan være med til at gøre verden til et bedre sted. Kunder ved jo ikke, hvordan tøj kan repareres, og heller ikke, hvor de skal gå hen. Faktisk har vi fundet ud af, at de tit syntes, vores kundeservice var for god. Vi var hurtige til at give noget nyt, og det synes de ikke nødvendigvis er godt. Derfor begynder dette projekt at give mening – både følelses- og talmæssigt,” forklarede CEO Lars Riis fra ELSK ApS.
Det understøtter en tendens, som også fremgår af Report on Progress 2025: Reparation er i stigende grad ved at blive en integreret del af virksomhedernes daglige drift frem for et kommunikations- eller brandinginitiativ.
CEO Lars Riis, ELSK. Foto: Lars Engelgaar
“Vi bruger både data, viden og følelser. For det skaber awareness ude hos forbrugerne, at de kan være med til at gøre verden til et bedre sted. ”
Selvom resultaterne i statusrapporten viser tegn på fremgang inden for nogle af målsætningerne, var der bred enighed om, at de kommende år bliver afgørende.
Som flere oplægsholdere pegede på, er Sektorsamarbejdet nu på vej ind i en ny fase.
De første år handlede om at samle branchen, etablere fælles mål og skabe et fælles sprog for den cirkulære omstilling.
Den næste fase handler om implementering, skalering og forankring.
Det gælder både arbejdet med data og dokumentation, udviklingen af nye cirkulære forretningsmodeller og opbygningen af den infrastruktur, der skal understøtte fremtidens tekstilsystem.
Samtidig bliver arbejdet tæt koblet til den kommende Nationale Handlingsplan for Tekstiler, som mellem 2026-2029 skal bidrage til at reducere tekstilsektorens samlede klima- og miljøaftryk.
En af de vigtigste læringer fra Summit 2026 er, at reduktion ikke kan opnås gennem én enkelt løsning.
Genanvendte fibre alene er ikke nok. Reparation alene er ikke nok. Nye designprincipper alene er ikke nok.
Fremskridt opstår, når virksomheder kombinerer data, design, materialer og nye forretningsmodeller – og når de samarbejder på tværs af værdikæden.
Fire år efter etableringen af Sektorsamarbejdet om Tekstiler er ambitionerne stadig høje. Forskellen er, at branchen i dag har langt flere erfaringer, mere data og flere konkrete eksempler på, hvad der virker.
Men virksomhederne kan ikke løfte omstillingen alene. Under den politiske debat på Christiansborg lød opfordringen fra blandt andre Lea Wermelin (S), at branchen skal være konkret om, hvilke rammer og virkemidler der er behov for, hvis omstillingen skal accelereres.
Det næste skridt bliver derfor ikke blot at omsætte viden til handling i større skala, men også at omsætte erfaringerne til konkrete input, der kan understøtte fremtidens rammevilkår for en mere cirkulær tekstilbranche.
